Mandala.dk

Velkommen - Log ind | Ny på Mandala.dk? Tilmeld dig her


Forside | Tilmeld dig | Log ind | Søg Her | Om Mandala.dk | Opslagstavle | Hjælp

Ny bog om et stjernebarn
Denne blog ejes af Dorte S.

Abonnér på denne blog | (RSS) Send denne blog til en ven

 

 
28-12-2007 12:44:00 af Marianne H.


Til alle, der beskæftiger sig med stjernebørn, indigobørn og krystalbørn:

Lucinda fra Stjernerne

af Marianne Holmen

Jeg skriver til jer for at gøre opmærksom på, at  jeg har skrevet en
bog om et stjernebarn, som udkom i sidste uge. Det er en roman, som især
henvender sig til 10-14-årige, men også kan læses af ældre teenagere
og af voksne. Bogens to første kapitler kan ses på min hjemmeside www.marianneholmen.dk

Bogen hedder "Lucinda fra Stjernerne". Hovedpersonen er en 12-årig pige, som altid har følt sig anderledes end sine kammerater. Hun får kontakt med sin skytsengel, som fortæller hende, at hun er et stjernebarn, der er kommet til Jorden for at udføre en mission. Dette ændrer helt hendes liv. Hun oplever mange
ting sammen med englen - flyver i verdensrummet, besøger andre planeter - og hun opdager færdigheder, hun ikke vidste, hun havde. Især da hun lærer Stefan at kende, tager det fart, for han er også et stjernebarn. Hendes forældre har svært ved at forstå hende, men hun har en morfar, som hun kan ty til. Bogen beskriver også, hvor svært det er for hende at balancere mellem de to verdener - især i skolen og sammen med kammeraterne.

Jeg har skrevet bogen, fordi jeg synes, at der mangler litteratur for den slags børn, og for deres forældre. De har brug for bøger med personer, de kan identificere sig med, så de kan se, at de ikke er alene.  Der kommer flere og flere børn, der får en forkert diagnose eller et ulykkeligt liv, fordi de har svært ved at tilpasse sig. Disse børn er ofte stjernebørn, indigobørn eller krystalbørn, som har en viden, vi alle kunne lære af.

Det var svært at få  bogen udgivet, fordi de fleste forlag mente, den manglede action - uden det kunne de ikke sælge den. Men jeg tror ikke, de har ret. Og jeg fandt så et forlag, der tilbød at udgive den, fordi den handler om et stjernebarn, og fordi det er vigtigt, at den slags bøger bliver udgivet. Tak for det.

Det er første bind i en planlagt serie på 3 om stjernebarnet Lucinda. Arbejdet med at finde ind til sig selv og udføre sin mission udsætter hende for mange prøvelser, og i hvert bind er der en port, hun skal lære at åbne. I denne første bog åbner hun sølvporten.

En mor, der læste bogen i manuskriptform, skrev til mig:
"Jeg lovede dig at jeg ville skrive til dig, når vi havde læst dit manuskript "Lucinda fra stjernerne" færdigt. Vi blev færdige for ca.en uge siden, og Mads, vores dreng, har virkelig fået noget ud af historien. Den er bare enestående, og den blir skrevet så man forstår. Man er helt ked af, at der ikke er mere at læse. Vi har
siddet næsten hver aften og læst et par sider, så plejede Mads at falde I søvn. Tror den beroligede ham, så han fik ro til at sove. Den minder så meget om Mads, som også går til rollespil, og som går i klasse med en pige, som er ligesom ham selv. Og som elsker at danse. Den var som skrevet til de to børn. Mads ville jo ønske at han kunne få sin skytsengel med på en tur, men han føler kun der er noget omkring ham, og han er ikke sikker på, om det er en hun eller han. Denne bog kan give så meget til de børn, der er som Mads. Hvor skal de børn, på en helt normal måde ellers lige umiddelbart, få en god indgangsvinkel til , hvad de er for nogen bøn, og hvad det er de egentligt rummer? Den beskriver jo også hvordan de to børn, Lucinda og hendes ven Stefan, egentlig har det i skolen, og hvilken verden de selv er i. De dagdrømmer, og er for det meste et helt andet sted i universet, og det samme kan jeg sige om min egen dreng og hans klassekammerat. De er ikke som de andre børn, og de er mere stille, og tænkende, og virker lidt ældre end dem i deres klasse, fordi de oplever nogen helt andre ting i deres liv. Det er svært at snakke om, fordi de generelt bare er anderledes end de andre børn i deres klasse. Alt i alt, så var det bare en suveræn bog, og jeg håber, at andre får glæde af din herlige varme og humoristiske bog. Jeg takker fordi vi måtte få lov at læse dit manus, og håber vi kan få lov at læse mere engang i fremtiden, omkring Lucinda og hendes liv fremover."

Bogen udgives af Forlaget Hjerterum - Forlaget for mennesker med hjerte for andre. Den kan købes hos boghandlere (også online) og bestilles på www.forlagethjerterum.dk eller via www.marianneholmen.dk
Den er på 112 sider og koster 128 kr. (ISBN 978-87-991151-1-2).

Jeg er selvfølgelig spændt på, hvordan bogen bliver modtaget, så I er meget velkomne til at kontakte mig med spørgsmål og kommentarer.  Jeg vil også gerne komme til arrangementer og læse op fra bogen. Denne besked må meget gerne videresendes til andre interesserede.

De varmeste hilsner
Marianne Holmen

Der er 1 kommentarer til dette indlæg:
28-12-2007 23:33:14 af Søs H.

Hej Marianne,

hvor lyder det som et hjerteprojekt :-)

den vil vi glæde os til at læse - og anbefale videre

hjertehilsen og jordisk stjernedrys til det hele fra Søs
 
     
Permalink: http://www.mandala.dk/blogs/Artikler/5136

Giv os et tip, hvis du synes denne blog virker uetisk eller upassende, ved at klikke her.



Besøg også den nye Mandala.dk: Grupper Grupper Blogs Blogs Chat Chat Opslag Opslag  Events Events Musik & Podcast Musik & Podcast

Weavers