
|
Saint Germain og profetiens tråd (fortsat) II
Den gamle ordens uundgåelige død Hvorfor hele dette udstyrsstykke ved hoffet? Hvad var det, Saint Germain forsøgte at bevise? Han forsøgte - med vid og humor og sin profetiske, myndige tilstedeværelse - at vække en tidsalder til dåd i konfrontationen med den gamle ordens uundgåelige død. Hans handlingsplan var at etablere Europas Forenede Stater - før udbruddet af den blodige franske revolution der hverken ville efterlade noget dårligt eller noget godt fra Europas kongehuse.
Et andet af Saint Germains mål var at fremskynde videnskabens og teknologiens fremskridt, således at menneskeheden kunne få tid til at udvikle en højere åndelig bevidsthed. Til tider spillede han rollen som skytshelgen for Den Industrielle Revolution.
Grev Karl Cobenzl var vidne til hans udvikling af teknik til masseproduktion. Blandt dem var afblegning af hør, så det lignede italiensk silke, farvning og garvning af huder,’som overgik alle verdens safianer og den mest perfekte indfarvning; farvning af silkestoffer til en perfektion uden sidestykke, det samme gjaldt farvning af uldstoffer, farvning af træ i de mest strålende farver, der trængte helt ind i træet... med de mest almindelige ingredienser og følgelig til en meget moderat pris.’
Monarkerne beundrede hans mirakuløse præstationer og betegnede dem som ‘interessante’. Men selv om de villigt lod sig underholde af ham, var de svære at bevæge til handling. De ignorerede høfligt has råd og deres overmåde jaloux ministre foragtede ham.
I bestræbelserne på at opnå en glat overgang fra monarkiet til en ny form for regering forsøgte Saint Germain at advare Louis XVI og Marie Antoinette om, at en revolution var under opsejling. Uheldigvis blev hans bestræbelser modarbejdet. Monsieur de Saint Germain blev ved med at skrive breve til dronningen, hvori han advarede om den forestående katastrofe, men da først krisen havde nået et vist punkt, var han ude af stand til at gøre noget, som kunne stoppe den revolution, der havde været undervejs.
Ud af dette kan man drage den kloge og smertelige lære: en stor vismand, der kun havde de bedste intentioner og løsningen på globale problemer og nationers opgang og fald, måtte bøje sig for de dødeliges frie vilje. Han kan rådgive, men ikke befale; og når han bliver ignoreret, er han nødt til at trække sig tilbage.
Som et sidste håb for at skabe et forenet samfund i Europa, Støttede Saint Germain Napoleon. Le Petit Korporal tog Saint Germains styrke, men fulgte ikke hans råd og søgte at anvende den til egen vinding, trods mesterens instruktioner. Saint Germain blev endnu en gang nødt til at trække sig tilbage og overlade den ambitiøse og dumdristige Napoleon til sit Waterloo.
Et nyt eksperiment i frihed I sin hengivenhed for sagen om frihed i verden havde Saint Germain arbejdet flittigt på mange fronter. ‘Efter forgæves at have søgt at påkalde sig opmærksomheden fra Frankrigs hof og andre kronede hoveder i Europa, forsøgte jeg derpå at fuldkommengøre menneskeheden som helhed,’sagde han. Jeg er kendte, at der var mange, som i deres hunger og tørst efter retfærdighed accepterede ideen om en perfekt union, som kunne inspirere dem til at tage herredømmet over Den Nye Verden og skabe en union af suveræne stater. Således blev De Forenede Stater født som et barn af mit hjerte og den amerikanske revolution blev midlet til at bringe frihed i al sin glans og herlighed til manifestation fra Østen til Vesten.’
Allerede før opklaringen i Frankrig havde Saint Germain travlt med at danne en mere perfekt union ud af de tretten kolonier. I følge overleveringen inspirerede han den 4. juli 1776 en af underskriverne af Uafhængighedserklæringen til en lidenskabelig tale, der opfordrede dem til at “Skrive under på det dokument!”
Saint Germain viste sig igen i slutningen af det nittende århundrede for at hjælpe mestrene M. (El Morya), K.H. (Koot Hoomi) og Serapis Bey med at grundlægge Det Teosofiske Samfund gennem Helena Blavatsky. Hans navn på latin, Santus Germanus, betyder simpelthen ‘hellige broder’.
I 1930'erne kontaktede Saint Germain Guy og Edna Ballard og gav dem den lære, som de gengav i bøgerne ‘Unveiled Mysteries’, ‘The Magic Presence’ og ‘The I AM Discourses’. I 1958 begyndte Saint Germain at arbejde med Mark L. Prophet gennem Summit Lighthouse for at udgive den fortløbende lære fra de opstegne mestre om praktisk åndelighed.
I dag træder Saint Germain frem som vejleder i Vandmandens tidsalder. Han spillede mange roller i mange liv, som vi alle har gjort. Tråden, der løber gennem dem alle, er profetiens tråd. Saint Germain var altid en visionær, som priste og var et eksempel på tankens og åndens frihed. Han har på genial vis søgt at beskytte vores umistelige ret til at leve livet i overensstemmelse med vor højeste opfattelse af Gud. For han sagde, at ingen ret, uanset hvor basal den er, kan sikres på længere sigt uden at blive støttet af den åndelighed, der indpoder en barmhjertig brug af denne ret.
Lad os se på nogle af denne mesters tidligere inkarnationer, så vi bedre kan forstå hans mission
En advarsel blev taget ad notam og en profeti blev undgået Inkarneret som profeten Samuel i det elevte århundrede, den sidste og største af dommerne i Israels tolv stammer, forsøgte Saint Germain at befri israelitterne fra trældommen hos de korrupte præster, sønnerne af Eli og filistrene. På den tid gjorde dommerne i Israel mere end at afgøre stridigheder. Nogle var karismatiske ledere, som efter sigende havde direkte kontakt til Gud og de samlede stammerne i Israel til oprør mod undertrykkerne.
Samuel gav de genstridige israelitter en profeti, der var på linie med hans moderne budskaber - begge er de uløseligt forbundet med karma og fri vilje. Han fortalte dem, at hvis de ikke holdt op med at tilbede ‘fremmede guder’ i stedet for den ene sande Gud, ville de blive besejret. ‘Hvis I virkelig vil vende tilbage til Herren af hele jeres hjerte, så fjern de fremmede guder og Ashtaroth fra jeres midte,’ irettesatte Samuel dem. ‘Vend jeres hjerte mod Herren og tjen kun ham og han vil udfri Eder fra Filistrene.’
Profetens formaning fik hele nationen til at opgive deres falske guder og forny deres åndelighed. Med Samuel til at lede dem samlede alle israelitterne sig, fastede og indviede sig på ny til Gud. De indrømmede, at de havde forfejlet deres mål og de bad Samuel om at bønfalde Gud på deres vegne om at frelse dem fra deres fjende. Som følge af deres tilbagevenden til Gud og Samuels bønner ‘blev filistrene betvunget og kom aldrig igen på Israels territorium.’
Da Samuel blev gammel, krævede israelitterne en konge ‘som alle andre nationer.’ Han advarede dem om, at en konge ville blive en tyran og berøve dem deres frihed, men forgæves. Gud respekterede deres frie vilje og bad Samuel om at udnævne en konge. ‘De har ikke vraget dig’ fortalte Gud Samuel,’men de har vraget mig til at regere over dem.’ Profeten adlød og salvede Saul til konge. Da Saul senere ikke adlød Gud, befriede Samuel folket for hans tyranni ved at salve David til deres nye konge.
En profetisk stemme i den middelalderlige ørken I det trettende århundrede blev Saint Germain inkarneret som Roger Bacon, sandsynligvis den mest begavede mand i det århundrede. Anset som forløberen for moderne videnskab, var det hans stemme, der råbte i den intellektuelle og videnskabelige ørken, som det middelalderlige England udgjorde.I en tidsalder, hvor enten teologi eller logik, eller begge, dikterede videnskabens parametre, udviklede han den eksperimentelle metode, erklærede som sin overbevisning, at jorden var rund og revsede tidens akademikere og videnskabsmænd for deres snæversyn.
Han var også en profet for moderne teknologi. Han forudsagde varmluftballonen, en flyvende maskine, briller, kikkert, mikroskop, elevator og mekanisk fremdrevne skibe og fartøjer og beskrev dem, som om han havde set dem i virkeligheden. Bacon var også den første vesterlænding, som nedskrev den nøjagtige fremgangsmåde ved fremstilling af krudt, men han bevarede formlen som en hemmelighed, for at den ikke skulle bruges til at skade nogen.
Hvorfra mente Bacon selv, at han havde sin forbløffende indsigt? ‘Sand viden stammer ikke fra andres autoritet ejheller fra blind lydighed over for antikverede dogmer,’ sagde han. Hans levnedsskildere skriver, at han opfattede viden ‘som en yderst personlig oplevelse - et lys, der kun kommunikeres til det mest private af individet gennem uvildige kanaler for al viden og alle tanker.’
Eksperimenter med kærlighedens magnetiske kræfter Bacon, som havde holdt forelæsninger i Oxford og på Paris’ universitet, besluttede at søge og finde sin videnskab i religionen. Da han blev optaget i den franciskanske munkeorden, sagde han: ‘Jeg vil gennemføre mine eksperimenter vedrørende magnetjernstenens magnetiske kræfter ved det selvsamme alter, hvor min videnskabelige kollega, den Hellige Frans, udførte sine eksperimenter med kærlighedens magnetiske kræfter.’
Munkens videnskabelige og filosofiske verdensopfattelse, hans dristige angreb på samtidens teologer og hans studier af alkymi, astrologi og magi førte til anklage for ‘kætteri og vranglære’, for hvilket han blev fængslet i 1278 af sine franciskanerbrødre. De holdt ham i isolationsfængsel i fjorten år og frigav ham først kort tid før hans død. Selv om hans timeglas var ved at rinde ud og hans krop var nedbrudt, vidste han, at hans indsats ikke ville være uden indflydelse på fremtiden
Følgende profeti, som han gav sine studerende, viser de store og revolutionerende idealer hos denne levende frihedsflammes ukuelige ånd - den udødelige talsmand for vore videnskabelige, religiøse og politiske rettigheder:
Jeg mener, at menneskeheden som et aksiom for sin adfærd skal acceptere det princip, som jeg har givet mit liv for - retten til at undersøge. Det er det frie menneskes trosbekendelse - denne mulighed for at forsøge, dette privilegium at fejle, dette mod til at eksperimentere på ny.
Vi, den menneskelige ånds videnskabsmænd, skal eksperimentere, eksperimentere og altid eksperimentere. Gennem århundreders prøven og fejlen, gennem forskningens kvaler... lad os ekperimentere med love og skikke, med pengesystemer og regeringer, indtil vi fastlægger den sande kurs - indtil vi finder det majestætiske i vort rigtige kredsløb, sådan som de andre planeter har fundet deres... og da vil vi langt om længe alle sammen bevæge os i vore sfærers harmoni under den store impuls fra en enkelt skabelse - én enhed, ét system, én idé
(fortsættes)
Bedste hilsner Hans P.
|
|