|
Refleksioner III - et humanistisk syn på fostret
Fosterceller i moderens blod
Selv om det har været kendt i nogle årtier, er det først de sidste år man virkelig er blevet optaget af, at der i svangerskabet sker en udveksling af blodceller mellem mor og foster. Dette går begge veje, men går lettest fra fostret til moderen. Denne traffiking af celler begynder allerede i femte-sjette uge. Men allerede før dette har moderen udviklet immunologisk tolerance for antistoffer fra faderen. På den måde bliver fostret ikke forkastet af moderen. Det er meget få fosterceller, bare én eller to i forhold til en million af moderens celler pr. milliliter af moderens blod. De er derfor vanskelige at opdage
Fænomenet traffiking har lært os meget om relationen mellem fostret og moderen. Det ser ud til, at der føres flere fosterceller til moderens blodcirkulation ved visse sygdomme hos fostret. Efter en provokeret abort ser man også flere af sådanne fosterceller i moderens cirkulation.
Fra midten af 1990-tallet foreslog man, at visse sygdomme hos moderen kunne have sammenhæng med at sådanne fosterceller slår sig ned i moderens organer. Man har fokuseret på, at nogle såkaldte autoimmune sygdomme som gerne rammer middelaldrende kvinder og som findes sjældnere hos mænd, kan skyldes at fosterceller har slået sig ned i moderens organer og lavet en immunologisk reaktion. Typisk eksempel er visse former for betændelse og svigt i skjoldbruskkirtlen og visse hudsygdomme. Kvinder med sådanne sygdomme har gerne forhøjet foster-dna (dna = arvestof) i blodet.
Fostret forebygger sygdom hos moderen
Helt fornylig er man imidlertid blevet optaget af, at disse fosterceller måske ikke alene bare fører til sygdom, men tværtimod kan forebygge og helbrede sygdomme hos kvinden. Ved visse former for skade på leveren har man for eksempel vist eksperimentalt, at sådanne fosterceller kan omdanne sig til leverceller og bidrage til at helbrede leversygdomme. Det samme har man fundet i nyrer. For ikke så længe siden blev der fremsat en hypotese om at stamceller fra fostret, som passerer over til moderen beskytter hende mod kræft. Det har været kendt længe, at svangerskab og fødsler beskytter blandt andet mod brystkræft. Nu har man altså fundet en mulig forklaring på dette: Fostret bidrager til at beskytte moderens liv.
Denne nye kundskab viser at der er et tæt samspil mellem mor og foster, et samspil som er meget mere kompliceret end man hidtil har forstået. Det er selvfølgeligt hensigtsmæssigt for et foster, at moderen har så godt et helbred som muligt og at hun også lever længst muligt. Dette kan fostret bidrage med ved at sende friske stamceller over i moderens cirkulation.
Det gripende og hjerteskærende er jo, at fostret bidrager hermed også når der bliver foretaget en provokeret abort. Som en sidste hilsen sender det stamceller over til moderen for at beskytte hende mod senere sygdom.
Kvinden er også en del af fostrets krop
Fostret er altså ikke en gratis passager og bare en del af moderens krop. Selvom fostret er afhængig af moderen, er det også et selvstændig individ fra begyndelsen. Med den nye kundskab om at fosterceller kan komme over i moderens cirkulation, kan vi i dag sige at kvinden også er en del af fostrets krop. Nogle gange kan dette bidrage til autoimmune sygdomme, medens i andre tilfælde kan det måske beskytte kvinden mod alvorlige sygdomme.
Fostret går sandelig igennem en fantastisk rejse i de omtrent 280 dage det tilbringer i fosterlivet. Fostret er fra det tidlige embryoen specialiseret og meget avanceret. Så sandt som det er frisk og sundt, kontrollerer det biologisk set sine omgivelser på et tidligt tidspunkt. Fostret er mere kompliceret end vi er i nærheden at forstå.
Giv mig et fast punkt
Sagde Arkimedes, ‘og jeg skal bevæge jorden’. Han forstod, at han ved at have et fast punkt havde kræfter til at kontrollere himmellegemerne med deres enorme masser. Men også samfundet og samfundets etiske grundlag trænger til et sådant fast punkt, som alt kan måles og styres ud fra. Dette faste punkt, etikkens origo, bør være de svageste blandt os. Til dette hører det tidlige embryoen og fostret. Hvordan vi behandler disse, bliver en målestok for hele vor kultur.
Det er selvfølgelig forunderligt at vor forhold til det lille embryoen bliver selve prøven for vor kultur. Men det bliver vel stadig mere klart for dem, der er villige til at se, at de samfund og kulturer, som ikke vil tage vare på de svageste og som ikke har evnen til at reproducere sig selv, i løbet af nogle generationer bliver overtaget af kulturer, der har denne evne. Selv om det blev kaldt et kulturskifte, da man for 30 år siden indførte selvbestemt abort (den såkaldte frie abort), var der vel knapt nogen, som forstod det vi ser i dag: At kampen for at forsvare fostret ikke bare er en kamp for at forsvare det svageste, men en kamp for at forsvare vor samfundsform og kultur. Et af de store fejltagelser i vor tid er at fostret er frataget tilnærmelsesvist alle sine retttigheder.
Et humanistisk syn på fostret
Jeg kan forstå at abort i visse situationer bliver valgt. Men at dette er gjort til en rettighed, kan aldrig være rigtigt. Et valg om at udføre abort må udspringe fra en nødværge-tanke og ikke en rettigheds-tænkning. I dag trænger vores kultur til at få et humanistisk syn på hvad et foster er. Det er et unikt individ, som har krav på respekt og beskyttelse.
Jeg ønsker ikke at fordømme noget enkelt menneske, selvom hvert enkelt menneske nødvendigvis må være ansvarlig for sine valg. De som bestemmer og fastsætter vores love, har måske det største ansvar. Men de fleste af os er på sin vis medskyldige, ikke bare fordi vi har valgt disse politikere, men fordi vi lever og tager del i et samfund, hvor egen lykke, forbrug og komfort er gjort til overordnede mål. Når samfundet har gjort abort til en rettighed, genspejler og forstærker det forbrugs-holdningen. Tendensen til at få et samfund, hvor man forbruger hinanden i personlige relationer, således som den polske sociolog Zygmunt Bauman er optaget af, kan på mange måder føres tilbage til samfundets syn på abort. Dette er et samfund som i mindre og mindre grad vil være villig til at forpligte den stærke til at beskytte den svage.
Vi trænger til en holdningsændring, hvor respekten for fostret genoprettes og erstatter det primitive syn, som vi finder i mange kredse. Det må blive en vigtig opgave at beskytte fostret, som er i overensstemmelse med et samfund, som ønsker at bygge på humanistiske værdier.
Utryghed og vækst
Fostrets fantastiske rejse er en farlig rejse. Der er mange farer - abort er en af dem, sygdom en anden. Jeg har ofte tænkt på, at et menneskeliv kan sammenlignes med fostrets rejse. Når embryoen begynder at dele og specialisere sig, vil herefter nogle celler danne dele af moderkagen og nogle selve fostret. Cellerne i moderkagen har stort set nok af næring og ogsygen og har få eller ingen bekymringer. De celler, som udvikler fostret, har derimod en marginal tilførsel af næringsstoffer og ogsygen. De bevæger sig hele tiden på kanten af at gå til grunde. Men ved fødslen ved vi hvad der sker: Det er de celler som valgte den trygge vej, det at blive en del af moderkagen, som går til grunde, medens fostret der valgte en vej med usikkerhed og farer, bliver født ind i en verden med enorme muligheder. Vi kan ofte selv vælge hvordan vi vil leve vore liv: Som en mæt og selvsikker moderkage, der følger hovedstrømmen af meninger eller som et foster, der hele tiden må kæmpe for sin overlevelse og alligevel må se i øjnene, at det kan komme til at gå til grunde. Men det er kunden sidste vej, som har en fremtid.
-Det var så det humanistiske syn på fostret og abort af Professor, dr. med. Ola Didrik Saugstad, men vi må ikke glemme de spirituelle/åndelige aspekter ved den frie abort, læs derfor bogen ‘Vælg Livet - ikke døden’ I til XXII findes på nettet under Mandala.dk
Nederst på siden tryk på den gamle mandala side, tryk på manden i midten og skriv Hans P. i søgerubrikken, så kommer du til de anførte blogs.
Bedste hilsner Hans P.
|
|
Grupper 
Blogs 
Chat 
Opslag 
Events 
Musik & Podcast
