Mandala.dk

Velkommen - Log ind | Ny på Mandala.dk? Tilmeld dig her


Forside | Tilmeld dig | Log ind | Søg Her | Om Mandala.dk | Opslagstavle | Hjælp

Et Essay om musik
Denne blog ejes af Hans P.

Abonnér på denne blog | (RSS) Send denne blog til en ven

 

 
19-05-2011 00:05:47 af Hans P.


ET VIGTIGT ESSAY OM MUSIK ( er tidens musik så destruktiv, at denne vil få konsekvenser udover dem vi allerede kender?)

Mere om musikkens betydning og indflydelse

Efter nu i nogle år at have beskæftiget mig med musikken og dens påvirkning af menneskene og samfundet og konstateret, at selv forstandige og engagerede mennesker fortsat hælder til den anskuelse, at musik kun kan og skal bedømmes ud fra den enkeltes smag og opfattelse heraf, så er vi nødt til at gå lidt dybere ned i disse sammenhænge for få det rette billede.

Vi vil i den forbindelse anvende nogle af de forklaringer og argumenter, der forekommer i David Tames kompetente værk ‘‘The Secret Power of Music’’.

Vi har tidligere været inde på det forhold, at folk i tidligere tider helt sikker var overbeviste om at lyden og dermed musikken har en kraft til at skabe og ændre og de var derfor også meget optagede af hvilken virkning især musikken havde på den menneskelige psyke og på samfundet i det hele taget. Her vil vi så prøve at gå lidt dybere i den påvirkning, der skabes af musikken, idet vi også vil forsøge at anskue dette forhold ud fra et mere åndeligt og spirituelt standpunkt.

Vi har også været inde på, at hvis musikken var i hænderne på onde eller ignorante mennesker, så mente man i ældre tider, at dette ville lede civilisationen til en uundgåelig undergang. Men i hænderne af de oplyste var musikken et værktøj af skønhed og kraft, der ville lede hele racen på vejen til en gylden tidsalder med fred, lykke, velstand og broderskab.

For hovedparten af civilisationerne i antikken var intelligent organiseret lyd betragtet som den højeste af alle kunstarter. Og endvidere, så troede de også at musik - den intelligente frembringelse af lyd gennem musikinstrumenter og menneskestemmen - var den mest vigtige af videnskaberne, den mest kraftfulde vej til religiøs oplysning og basis for en stabil og harmonisk ledelse. Og endelig - mere end noget andet - så understregede antikkens tænkere den store kraftfulde effekt som musikken havde på menneskets karakter. Siden musikken synes at have en sådan magt til at beherske folks moral, så var dette et tema som ingen af de store moralske filosoffer ignorerede og Aristoteles skrev for eksempel:

““...følelser af enhver slags er frembragt af melodi og rytme; derfor bliver mennesket vant til at føle de rette følelser gennem musikken; musikken har derfor kraft til at forme karakteren og den forskellige musik baseret på forskellige tonearter, måtte udmærke sig ved deres virkning på karakteren - én arbejdede for eksempel i retning af melankoli, en anden mod blødagtighed; en anden opmuntrede til løsluppenhed, en anden igen til selvkontrol, så én til henrykkelse og således igennem hele registret.””

Både Plato og Aristoteles diskuterede musikkens moralske indvirkning i flere af deres værker.

Musik og moral? Er der i realiteten nogen forbindelse her imellem? Helt sikkert er det, at ideen om musikken udøvede indflydelse - og tilmed en meget kraftfuld indflydelse - over menneskets karakter, holdt sig langt op i tiden efter Kristus, gennem Middelalderen og Renaissansen og helt ind i det nittende århundrede. Det koncept at musikken påvirkede karakteren var en af de inspirerende kræfter bag de store klassiske og romantiske komponisters liv. Det fremgår af hvad vi ved om deres karakterer, at hvert eneste af dem - motiveret af et alvorligt ønske om at tjene og spiritualisere menneskeheden - så deres musik som en af de mest kraftfulde metoder til at influere på bevidstheden og påvirke menneskeheden. Krige og politikere kommer og går, men musik består på ubestemt tid og undgår ikke at påvirke sindene og hjerterne på alle dem, der hører den.

Heraf fremgår det, at det er let at forstå, at emnet om musik og dens mulige psykologiske og samfundsmæssige indflydelse er mere end blot en abstrakt, teoretisk påstand. Hvis musik kan anvendes til at øve kraftfuld indflydelse af enten negativ eller fordelagtig natur over os, så er det bedst at vi ved besked hermed. Hvilken ødelæggelse må en bestemt slags musik så ikke allerede have voldt på vore personligheder, uden at vi har indset det? Hvilke muligheder er der ikke for os til at anvende den rigtige slags musik og så anvende den fra nu af til at opgradere vores egen mentale og spirituelle udvikling.

Disse spørgsmål er af stor vigtighed for os alle, da alle mennesker i virkeligheden lytter til musik af den ene eller anden slags. Kun meget få kan påstå, at de er fri fra enhver indflydelse, som musik udsætter os for, direkte eller indirekte.

Måske slet ingen kan, hvis vi skal acceptere de ældre vises synspunkter. For i tillæg til musikkens mere direkte påvirkning af mennesket - den psykologiske effekt af dens hørbare melodier og rytmer - så må vi også tage musikkens anden og mere abstrakte og mere stærkt virkende kraft i betragtning. En mystisk kraft uhørlig og usynlig og en kraft kun forståelig i de termer af den ældre filosofi og dens afgjorte ikke-materialistiske basis.

Mystiske oplevelser har været genstand for debat mellem filosoffer i århundreder. Indtil i dag er der ingen generel sammenstemmende opfattelse af hvad der i realiteten sker under disse oplevelser. Er de mindre reelle, lige så reelle eller mere reelle end vores sædvanlige oplevelse af hverdagslivet? Enhver må afgøre dette med sig selv. Men det er interessant, at visionære og mystiske oplevelser er kendt for at have båret den oprindelige inspiration af mange af verdens største opfindelser og videnskabelige gennembrud, selv dem hos så store tænkere som Albert Einstein og Nikola Tesla.

Det kan bemærkes fra andre forklaringer om sådanne oplevelser, at medmindre vi er på højde med Ramakrishna eller Johannes af Korset, så kan disse komme når man mindst venter det - og så er de forsvundne, helt uden mulighed for at gentage eller genkalde dem. Ubestandige og overjordiske, som havde de deres eget sind; for vores egen ufuldstændighed gør det ikke muligt for os at have sådanne oplevelser permanent. Eller som fysikerne ville udtrykke det: det er en vision af en transcendent virkelighed, der er permanent og evig og vi insisterer på at være ubestandige og overjordiske i vores forhold til det ophøjede.

Sandheden er imidlertid blevet bragt til os, men kun således at vi må blive opmuntret til at finde vores egen vej på den lange og vanskelige sti, der fører til den permanente bolig.

  I tidligere tider var selve lyden - det egentlige grundlag for al musik - opfattet som nøje knyttet til ikke-fysiske og hellige dimensioner eller eksistensplaner. Hvorfor var det således? Fordi den hørbare lyd var anset for at være kun en jordisk refleksion af vibrations aktiviteter, der finder sted over den fysiske verden. Disse vibrationer var mere fundamentale og nærmere hjertet af den mening af tingene end enhver hørbar lyd. Ikke hørbar for det menneskelige øre var denne Kosmiske Vibration ægte og grundlaget for al materie og energi i universet.

I dens reneste, mindst differentierede form var denne Kosmiske Lyd kendt af Hinduerne som OM. Ligesom ren, hvidt lys differentieres til regnbuens farver, således var den oprindelige vibration anset for at differentiere sig indtil et antal af mere betydelige definerede superfysiske vibrationer. Disse forskellige frekvenser eller Kosmiske Toner var opfattet som værende tilstede i forskellige kombinationer udover hele universet.

Ikke alene var de tilstede i alle substanser og former - men de var substansen og formen. I overensstemmelse med kombinationen af de Kosmiske toners tilstedeværelse inden for et givet rumareal, således var naturen af substansen inden for det rum bestemt.

Og således finder vi os selv i færd med at kaste lys på den udbredte tro, at al materie er komponeret af en grundlæggende substans eller energi og denne energi var ifølge de store vise tænkere Vibration. I vore moderne tider er den fysiske videnskab nu ved at komme tilbage til dette oprindelige udgangspunkt. Videnskaben er begyndt at antage, at al materie består af et fundamentalt ‘‘noget’’ og at frekvenserne af dette ‘‘noget’’ afgør den specifikke natur af ethvert objekt og atom.
Disse universelle vibrations-energier blev af de gamle ÆGYPTERE kaldt Ordet eller Ordene fra deres guder; for Pythagora’s tilhængere i Grækenland var de Sfærernes Musik og de gamle Kinesere kendte dem som de himmelske energier af perfekt harmoni. De Kosmiske Toner, som differentieringen af OM, var den mest magtfulde kraft i universet ifølge de gamle vise, for disse toner var universet - selve kilden til Skabelse.

Her lå den største signifikans af alle hørbare, jordiske lyde, således som de udtrykker sig ved udførelse af musik eller som udtryk af tale. For hørbar lyd var opfattet som værende en ‘refleksion’- indenfor verdens materie - af de Kosmiske Toner. Selve den hørbare lyd, der tages som en selvfølge i dag, var på de tider tæænkt som i sig selv at indeholde noget af den enorme Skabende, Opretholdende og Destruktive Kraft af selve de Kosmiske Toner.

Selve fænomener lyd var betragtet med stor ærefrygt. Ham, der vidste hvordan, kunne udløse hellige energier gennem brug af hørbar lyd og dermed udøve en mægtig kraft. Og så var speciel viden ikke nødvendigvis påkrævet, for man antog at noget af de mægtige energier fra den oprindelige Vibration ville blive udløst når som helst og hvor som helst hørbar lyd blev produceret. I overensstemmelse med naturen af den hørbare lyd, så ville dens skjulte effekt åbenbares.

Derfor kan musikkens rolle i civilisationerne ikke anses for at være mere vital vigtig. I det lange løb er lydens kraft en magt, der kan anvendes for det gode og for det onde og dette gør vi vel i at tage i betragtning og tage meget alvorligt. Som en bestemt og koncentreret form for lydfrembringning er musik af afgørende betydning, idet den trækker energierne ned fra oven for at udvirke forandringer i verden forneden.

Som det er blevet fremhævet, så var den almindelige tro ud over verden i de forskellige epoker, at hvor guderne regerer, hvad enten de nu er få eller mange, der er den fysiske karakter af musikken baseret på mekanik og forklaret gennem matematik, men dens oprindelse er i himlene. Det bemærkelsesværdige faktum er, at lige meget hvor vi ser ud over den tidligere verden (og også nogen steder nu om dage), så afdækker vi den samme opfattelse: at musikken overfører en fundamental, superfysisk energi fra det hinsidige af denne verdens hverdagsoplevelser ind i den materialistiske verden. I de talte eller intonerede ritualer i mange af verdens religioner finder vi igen et lignende koncept: at præstens stemme i dette rige af tid og rum bliver en overfører for den energigivende Skabelsesstemme for at manifestere dens kraft her.

Musikkens rolle og dens religiøse intonations og liturgis rolle er at trække en form for kosmisk energi ned til jorden, der så kan holde civilisationen i harmoni med himlen. Uden en sådan aktivitet mente man, at alle kunne miste deres tilhørsforhold til universets harmoni med katastrofale konsekvenser til følge. Hellig lyd er også i stand til at afværge naturkatastrofer sådan som jordskælv; medens på den anden side ond eller tankeløs brug af lyd kan føre til netop sådanne katastrofer.

I den gode og fordelagtige brug af musik, kan den være medvirkende til at opretholde en meditativ forbindelse mellem himmel og jord - idet den er en kommunikationskanal fra mennesket til Gud og fra Gud til mennesket og nøglen til frigivelse af ophøjede energier ind i jordplanet.

Den nyere tids musik

Opfattelsen af musikken i den nyere tid

Gennem århundrederne blev detaljerne i musikkens ældre mysticisme tabt og glemt. Troen på at musikken spillede en rolle ved afgørelsen af menneskets moralske natur blev af en mere jordbunden karakter. Men ikke desto mindre blev grundopfattelsen ‘som i musikken, så i livet’ bevaret i den ene eller anden form indtil omkring for hundrede år siden. Kun igennem det tyvende århundrede blev den tro på, at musikken har kraft til at ændre ikke alene den individuelle, men også samfundet både forladt og tabt.
Dette betyder at vores civilisation i virkeligheden står ret alene med den mangel på forståelse af vigtigheden af musikkens betydning, som det tyvendes århundredes menneske udviser. Hvad enten dette er et resultat af det moderne menneskes større visdom og fremskridt eller hvad enten det er et resultat af det over-materialistiske verdenssyn og en særlig form for ignorance, er et åbent spørgsmål, eller er det?

Dog har ikke alle mennesker i den moderne tid ignoreret det mulige og vigtige forhold mellem musik og civilisation. For eksempel har den eminente komponist fra det tyvende århundrede af den impressionistiske skole, Cyril Scott behandlet dette spørgsmål i en af sine bøger, der er baseret på den tese, at musik skærper bevidstheden og ændrer samfundet. Han skriver blandt andet, at:

‘‘...hvor end den største variation i musikalske stilarter er opnået, der har tilslutningen til tradition og vaner forholdsvismæssigt været mindre udpræget; og hvor musikalske stilarter er begrænsede, som for eksempel i Kina, der har tilslutning til - nej, selv dyrkelse af - tradition været opnået i en mere udpræget grad. Vi er helt klar over, at ved at fastslå dette, så vil vi give vægt til den fremherskende, vage opfattelse af at musikstil kun er et udslag af og udtryk for civilisationens og nationens følelser - og dermed sige, at civilisationen kommer først og dens karakteristiske type musik derefter.

Men en gennemgang af historien beviser, at sandheden er nøjagtig den modsatte: en forandring af musikstilen har uvilkårligt været fulgt af en forandring i politik og moral. Og hvad mere er... nedgangen i musikkens kvalitet i Ægypten og Grækenland blev efterfulgt af en total nedgang af disse to landes civilisationer.’’
Her igen kan vi ikke undlade at lægge mærke til den mulige vitale betydning af dette vigtige forhold. Når Cyril Scott skriver: ‘‘en forandring i musikstilen har uvilkårligt været efterfulgt af en forandring i politik og moral,’’ så kommer vi straks til at tænke på de store bølger af moralske og politiske forandringer, der er fejet ind over den vestlige verden siden de tidlige tressere.

Det syntes i realiteten indiskutabelt, at disse bølger af forandring begyndte med at en ny subkultur og en ny livsstil blandt de unge fremtrådte på scenen, som helt afgjort var inspireret af og baseret på de former for populærmusik, der fremkom netop på den tid. Og i dette moderne tilfælde af forholdet mellem musik og civilisation, er det vanskeligt at være uenig med Cyril Scott i, at musikken kom først og de kulturelle forandringer indfandt sig senere og ikke omvendt.

Kan vi da være enige om at musikken udøver en kraft, der påvirker verden hele vejen rundt; en kraft med både fysiske, hørbare og mystiske aspekter? Helt sikkert er musikken meget fysisk og slet ikke abstrakt eller uvirkelig. Luftvibrationerne fra dens lyd er ikke alene reel og målbar, men i stand til at splintre glas. Musik og andre lydformer kan forårsage alle slags vibrationsmæssige resonanser inden for objektets afstand. Nuværende forskning af lyd med en lavere frekvens, der ikke er hørbar for det menneskelige øre, antyder at visse forekomster af kvalme og hovedpiner kan forårsages af sådanne lyde, der kommer fra maskiner beliggende i en vis afstand.(Det man kalder for infralyd).

Lignende påvirkninger af mennesker og dyr syntes at være forårsaget af de underlydsvibrationer, der går forud for jordskælv og som fremkommer mange timer før selve jordskælvet. Rytme kan også være en al for reel kraft. Det har man erfaret når soldater marcherer i takt over en bro, idet lyden af taktfastheden har forårsaget broens sammenstyrtning.

Men udstråler musikken andre overfysiske kræfter? Dette er et af hovedspørgsmålene, som vi er tvunget til at besvare og det skønt den almindelige, moderne opfattelse ville give et ufortøvet ‘‘nej’’ på dette spørgsmål, så vil det ikke være klogt endeligt at besvare dette spørgsmål uden en nærmere undersøgelse af selve dette moderne synspunkt. I denne henseende er det muligt at pege på et enormt og potentielt farefuldt paradoks.

Til trods for den generelle mangel på bekymring over musikkens virkelige natur og påvirkning, så har den sidste halvdel af forrige århundrede bevidnet en mægtig eksplosion og udbredelse af tilgængeligheden og variationen af tonekunsten. Der er umådelig mange flere musikalske stilarter at vælge imellem for lytterne end der har været på noget andet tidspunkt i historien. Optagelser og live-udførelser er tilgængelige af så forskellige typer af musik lige fra Mozart til musik fra Bali, fra elektroniske musikeksperimenter til Frank Sinatra, fra Indisk raga til punk rock.

Musikalsk er det tyvende århundrede derfor bemærkelsesværdig for dets forbløffende varieteter af tilgængelige lyde. Men ydermere er det tilsvarende enestående, at udviklingen har medført en lethed hvormed lyd og musik kan erhverves. Lad os ikke glemme, at for et århundrede siden var det kun muligt at opleve en Beethoven-symfoni, hvis dusinvis af musikere var samlet for at øve eller udføre koncerten.

Dette er en begrænsning, som vi vanskeligt kan forstå i dag, hvor næsten enhver koncert kan høres på radio eller CD også selvom vi skulle befinde os på en polarekspedition. Vælge mellem adskillige indspilninger og vi kan tilmed gentage den automatisk, så mange gange vi ønsker.
___________________________________


Vi har i dette Essay ikke været så meget inde på selve rockmusikken, selvom den naturligvis netop hører til den del af musikken, der er beskrevet som uharmonisk og derfor farlig for mennesket og dets samfund.

Heller ikke jazz i dens forskellige afskygninger er blevet behandlet her, da både den og rockmusikken i virkeligheden kræver flere bind at beskrive, hvis alle de sørgelige detaljer skal dækkes. Rockmusikken er som bekendt udsprunget fra jazzen og begge retninger anvender de voodoo-lignende rytmer, der er både uharmoniske og spændingsskabende og som har skabt så mange problemer i vort samfund.

Rockmusik er rigtigt forstået musikalsk krigsførelse ført mod et intetanende samfund af guitarbærende revolvermænd, der hyppigt er klar over hvad de er i gang med.

Mere end nogen anden form for misbrug af lyd, er det rockmusikken som vi bør beskæftige os med i dag. Der er ingen tvivl om, at rockmusik er nøje forbundet med den tilstand af bevidsthed, som vi finder hos største delen af ungdommen i dag - de unge, der skal blive til de modne voksne i fremtidens verden. Rockmusikken har uden for enhver tvivl påvirket filosofien og livsstilen for millioner. Det er et globalt fænomen; en dundrende, dundrende, destruktiv rytme, som kan høres fra Amerika, Europa til Afrika og Asien.

Dens effekt på sjælen er at hindre at den sande indre stilhed og fred bliver mulig, den indre stilhed og fred der er nødvendig for at kontemplere over og overveje de evige sandheder. Denne musiks ‘‘fans’’ er forfaldne - omend de ikke ved det - til den godfølende, egocentrerede forhøjelse og parahypnotiske effekt, der stammer fra musikkens insisterende rytmer.

Det er i øvrigt forbavsende så mange lysbærere, der har ladet sig overliste af denne musiks udtryk og intentioner, da det ligger helt klart, at disse rock musikere stjæler lyset fra deres tilhørere, ja - de er afhængige af dette, da de ikke selv indeholder noget lys. Som det er sagt, har vi nogensinde set en rockmusiker med rejst kundalini?

Som det også tidligere er sagt, så er denne destruktive musik implementeret af de faldne engle for at skade ungdommen og at de som nogle andre rottefængere stjæler og forfører samfundets ungdom, således som det er foregået de sidste halvtreds år.

Det vil derfor være ønskeligt at nogle havde modet til at være ‘‘anderledes’’ og skille sig ud fra den almindelige gruppe, der for længe siden har solgt deres liv og personligheder til denne uharmoniske lyd og denne anti-Vandmand kultur, som er overalt omkring os.

I trediverne så vi ungdommen heile for den onde Hitler, i dag ser vi dem heile med begge arme for den onde rockmusik og dens udøvere. I dag har vi 30.000 narkomaner og 300.000 alkoholikere, så vi kan ikke sige, at samfundet har undgået den destruktive musiks indflydelse.

Det er på tide at vores civilisation vågner op og ser denne destruktive musik for hvad den er og går imod den, hvis vi ikke alene skal overleve, men også skabe en lys fremtid for vores hårdt pressede civilisation.

Bedste hilsner
Hans Perstrup
Forfatter og Oversætter

 
     
Permalink: http://www.mandala.dk/blogs/ommusikkensindflydelse/8837

Giv os et tip, hvis du synes denne blog virker uetisk eller upassende, ved at klikke her.



Besøg også den nye Mandala.dk: Grupper Grupper Blogs Blogs Chat Chat Opslag Opslag  Events Events Musik & Podcast Musik & Podcast

Weavers