Mandala.dk

Velkommen - Log ind | Ny på Mandala.dk? Tilmeld dig her

Soulmate.dk



Forside | Tilmeld dig | Log ind | Søg Her | Om Mandala.dk | Opslagstavle | Hjælp

Flyttekasser
Denne blog ejes af Ida Ø.

Abonnér på denne blog | (RSS) Send denne blog til en ven

 

 
04-09-2008 17:28:20 af Ida Ø.


Alle, der har flyttet, kender dem; flyttekasserne. De er vældig rare at have når man skal flytte alle de mange småting man har liggende rundt omkring, desværre er de knap så rare, når de nærmest er groet fast til gulvet i det nye hus.
Hvis man lige mangler et skab, eller liige vil vente til man finder det perfekte sted til sine ting, er det meget oplagt at lade dem ligge i kassen, som så får et sted at stå i stuen. Desværre sker det meget tit, at man vænner sig til at kassen står der, det bliver normalt at have en stor, brun, firkantet masse stående i sin ellers nydelige stue.

Hvorfor sker dette? Hvis man ved, at der er så stor chance for at kassen ikke rykker sig selv, hvorfor gør man så intet for at hjælpe den på vej?

Der kan meget vel gå måneder, år for nogen, hvor kassen bare står og fylder op, men er det så ikke der man skal spørge sig selv, om der virkelig ligger nogle ting i den kasse, man kan bruge til noget. Hvis man kan undvære ting i så lang tid, er de så nødvendige? Og hvorfor synes så mange at det er praktisk at have kassen stående?

Well, det er sikkert bare dovenskab, som endnu engang præger den danske befolkning.

Der er 4 kommentarer til dette indlæg:
04-09-2008 18:54:15 af

Hej Ida,
             jeg har en del af disse meget lidt kønne firkantede tingester, du taler om.
De flyttede ind hos mig for ca. 2½ år siden, dog ikke i stuen, men de er der!

Usikkerheden på om jeg vil blive eller flytte videre, er nok årsagen til at de stadigvæk har indholdet intakt, samt at jeg flyttede fra ca. 300 m2, ned til 190 m2.

Det er ikke altid dovenskab der bevarer dem, ubeslutsomhed kan også være en grund.

Velkommen på Mandala til dig.

  :-)  Jørgen
04-09-2008 20:41:10 af Gitte K.

Måske er det det samme fænomen, som gør, at jeg længe har haft to billeder, som min kære kreative veninde har fotograferet, stående på gulvet? På en eller anden måde, så kan jeg ikke få slået de to søm i, som gør at jeg kan nyde dem.

Ligesom surf på Mandala, gør at mit sundhedsfarlige køleskab heller ikke i aften får en tiltrængt overhaling. Men nNu må det være slut med overspringshandlinger, men jeg skal lige lave lidt yoga.....

Her skulle der have været et billede af mig med yoga!

Undskyld Ida, at jeg bruger din blog til det, men er der en fotokyndig, som kan fortælle, hvordan jeg undgår, at det foto, som jeg netop har brugt på en anden blog, bliver ved med at dukke op og overskrive den nye?
Kh Gitte
06-09-2008 12:40:30 af

Hej Gitte,
               det "fænomen" med at det gl. foto dukker op kan du IKKE slippe for, det er en pogramfejl som Kim dessværre endnu ikke har fået rettet, ( Han er blevet gjort opmærksom på det).
Du skal bare trykke send, selv om det tilsyneladende er det gl. billede, for det ER det nye billede der dukker op i din kommentar.

Nu er det så dette billede, der dukker op næste gang du vil sende et billede.

  :-)  Jørgen
06-09-2008 20:46:07 af Gitte K.

Du er en skat Jørgen, hvis du vidste, hvordan jeg har bøvlet og bandet over det. Måske kunne jeg have vundet fotokonkurrencen for næsen af dig :-)
knus Gitte
 
     
Permalink: http://www.mandala.dk/blogs/IdaOerholm/6874

Giv os et tip, hvis du synes denne blog virker uetisk eller upassende, ved at klikke her.

Besøg også den nye Mandala.dk: Grupper Grupper Blogs Blogs Chat Chat Opslag Opslag  Events Events Musik & Podcast Musik & Podcast

Weavers