De fire leveregler.., af Marianne H.

Velkommen - Log ind | Ny på Mandala.dk? Tilmeld dig her


	Forside \| Tilmeld dig \| Log ind \| Søg Her \| Om Mandala.dk \| Opslagstavle \| Hjælp

De fire leveregler..
Denne blog ejes af Marianne H.

Abonnér på denne blog | (RSS) | Send denne blog til en ven

<<--Du skal brænde for at du kan brænde ud

28-12-2006 00:24:20 af Marianne H.

De fire Leveregler………
Nu er knapt 3 år gået med meget store indre ommøbleringer og forandringer og jeg må fortsat konstaterer, at der er tilbagefald og det indre arbejde fortsætter … Ikke at jeg mister troen på mig selv og min kunnen men simpelthen ikke har ressourcer nok til at modstå så megen modgang som hidtil. Ergo er jeg nødt til at finde veje til ikke at opleve modgang som tyngende velvidende det vel nærmest er en umulig opgave, jeg har sat mig selv på. Jeg ER nødt til at have faste holdepunkter i min dagligdag og en af dem jeg tidligere har benyttet mig af i min forandringsproces er følgende….

Jeg vil i korte træk forsøge at skildre essensen af De fire leveregler…skrevet af Don Miguel Ruiz, fordi der er megen inspiration at hente til den personlige forandring.
………………………..

Lidt forforståelse....
Opmærksomheden er den evne, som får os til at koncentrerer os om nogle ting mere end andre. I barndommen fanges vores opmærksomhed af de voksne og oplysninger lagres i vores sind ved hjælp af gentagelserne…..og gentagelserne bliver til regler. Regler om hvad der er rigtigt og forkert, hvad man skal mene eller ikke mene, hvad der er acceptabelt og ikke acceptabelt og sådan. Som børn har vi ikke muligheden for at finde vores egne holdninger men er derimod enig i det, som bliver os givet. Går vi imod reglerne bliver vi straffet og følger vi dem, bliver vi belønnet. Alle disse regler bliver til vores indre love og det kræver stort mod at udfordre disse love…Love som vores indre dommer dømmer egne og andres valg ud fra.

Disse regler og love kan være baseret på frygt eller på kærlighed. Megen energi bruges først på at lære disse og dernæst bruges en masse energi på at overholde dem. En enkel regel er ikke problemet men når al energi bruges på at opretholde regler baseret på frygt medfører det over tid følelsen af magtesløshed, hvorimod regler grundet i kærlighed hjælper med at bevare energi og dernæst vinde ekstra energi.

Hvis man ønsker et liv i glæde og frygtløshed må der findes mod til at bryde med de regler, som er baseret på frygt. Så hvordan laver man om på alle disse….?

.............

Den første leveregel - Vær ren i dine ord…
Ordet er noget af det mest magtfulde der findes - ikke blot en lyd eller et symbol…det er styrke. Den magt man har til at udtrykke sig, meddele sig, til at tænke med og derved skabe begivenheder i sin tilværelse. Ord er det mest magiske redskab mennesket har. Med det kan du skabe de smukkeste drømme eller de største ødelæggelser omkring dig. Ved misbrug af ordet trækker vi hinanden ned og fastholder i en tilstand af frygt og tvivl.

Væsentligt for den første leveregel...
Tal med integritet. Sig kun hvad du mener. Undgå at sige noget du ikke mener eller at sladre om andre. Brug styrken i dine ord i retning af sandhed og kærlighed.

Hvis du forstår den første leveregel "Vær ren i dit ord" - ved at forstå hvad ord ”er” og hvad ord ”gør” vil du begynde at ane muligheden for forandring. Forandring for hvordan du forholder dig til dig selv og dernæst, hvordan du forholder dig til andre. Sladder vil ophøre og giften vil miste sin magt og du vil opdage, at din mening blot er DIT synspunkt og ikke nødvendigvis sandheden, idet DIN mening udspringer af din overbevisning, dit ego og din drøm og nødvendigvis ikke sandheden for den anden. Men vigtigt er det, at det rene ord gøre dig mere immun overfor andres ord - du vil være mindre modtagelig og sårbar.

........................................

Den anden leveregel - Tag ikke noget personligt...
Hvad der end sker omkring dig, skal du ikke tage det personligt. Er man enig i det sagte, er det taget personligt. Men det er væsentligt at have for øje, at ikke noget af det andre siger, siger de for din skyld. Det er for deres egen skyld men igennem vores opdragelse lærer vi at tage det sagte for personligt - vi tror over tid, at vi er ansvarlige for alt…Men det er vigtigt at være opmærksom på, at det andre siger, gør eller mener er efter deres regler. De regler, de i deres sind, har opbygget gennem de voksne, som har været deres læremestre. Når man tager noget personligt, bliver man såret og det allervigtigst er at forstå, at det ikke er ordene i sig selv der sårer men at de udtalte ord røre ved nogle sår du allerede har i forvejen skabt måske for rigtigt mange år siden og ord, som du måske har glemt eller lagt låg på, fordi de ganske enkelt gjorde for ondt. Så her er muligheden for at opdage dem, erkende dem og dernæst hele dem.

Væsentligt for anden leveregel....
Intet af hvad andre gør - er på grund af dig. Hvad andre siger og gør er en projektion af deres egen virkelighed og deres egne drøm. Når du er immun overfor andres meninger og handlinger, bliver du ikke genstand for unødig lidelse.

Hvis du kan lære denne leveregel vil du opdage, hvor fri du vil blive. Hele verden kan sladre om dig men du vil ikke tage det personligt. Hvis nogen ikke behandler dig med kærlighed eller respekt er det en gave, hvis de forlader dig. Omvendt kan det ”at forlade” eller blive forladt gøre ondt for en tid men dit hjerte vil heles og du vil opdage, at du ikke har brug for at stole på andre end dig selv for at træffe de rigtige valg. Når du virkelig har indset denne regel vil du opdage at andres handlinger eller sårende ord næsten ikke kan ramme dig og du ikke er ansvarlig for andres handlinger blot dine egne, fordi du nu kun skal stole på dig selv. Du kan vælge af rent hjerte, bede om det du har brug for uden frygt for at blive latterliggjort eller afvist. Gør du denne leveregel til en vane vil du opdage at misundelse, vrede og sorg vil forsvinde.

....................

Den tredje leveregel - Lad være med at formode noget...
Vi har en tendens til at fremsætte formodninger men problemet med disse formodninger er, at vi tror, at de er sandheden. Vi kan fremsætte formodninger om hvad andre gør og tænker og når vi så tager det personligt, giver vi dem igen skylden og sender følelsesmæssig gift tilbage med vores ord og vi ender med at skabe en gevaldig ballade ud af ingenting. Hvis der er noget vi ikke forstår, fremsætter vi formodninger og sammenhænge og når så sandheden kommer frem, ender det man at det slet ikke forholdt sig, som vi troede.

Menneskehjernen er konstrueret sådan den vil begrunde alting for at forklare og forstå alting, for at vi kan føle os trygge. Og der er mange spørgsmål som forstanden ikke kan besvare og om svaret altid er korrekt er ikke det vigtige… Alle mulige formodninger dannes, fordi vi ikke har modet til at stille spørgsmålene om betydningen grundet i en indre regel om, at "de andre burde da vide, hvad du ønsker dig for de kender dig så godt" eller at det er utrygt at stille spørgsmål eller lignende.

Væsentligt for tredie leveregel
Find modet til at stille spørgsmål og til at udtrykke, hvad du virkelig har lyst til. Meddel dig til andre så klart du kan for at undgå misforståelser, sorger og drama. Bare denne ene leveregel er nok til fuldstændig at forandre dit liv.

Måden at lade være med at formode noget på…er at stille spørgsmål. Forvis dig om at I forstår hinanden - ellers spørg nærmere hvis du stadig er i tvivl om betydningen. Den dag du holder op med at formode vil du kommunikere tydeligt og klart og være fri af følelsesmæssig gift. Når du ikke formoder bliver dit ord rent. Du vil da kunne bruge ordet til at skabe, dele, give og elske og dermed finde vejen til personlig frihed.

...........................

Den fjerde leveregel - Gør altid dit bedste…….
Denne sidste leveregel er den, som gør det muligt for de øvrige tre at blive dybt indgroede vaner. Men for at forstå hvornår det så er ”dit bedste” er det væsentligt at have for øje at ”dit bedste” vil være forskellig afhængig af din øjeblikkelige situation Når du vågner frisk og velltilpas om morgenen, vil dit bedste være langt bedre end om aftenen, hvor du er træt. Endvidere er det afhængigt af, om du er rask eller syg eller ædru i modsætning til beruset, om du er lykkelig eller urolig, vred eller endda jaloux.

Dit bedste vil være underlagt dine almindelige stemningsskifte og kan ændre sig fra det ene øjeblik til det andet…fra dag til dag o.lign. Og dertil vil det ændre sig med tiden. Men modsat skal du ikke gøre mere end dit bedste forstået sådan at anstrenger du dig for at gøre mere end dit bedste vil du forbruge af dine ressourcer mere end godt er. Overdriver du - udpiner du kroppen og det vil have den modsatte effekt og medfører, at det vil tage længere tid for dig at nå dine mål.

Gør du mindre end dit bedste, gør du dig til genstand for frustrationer, selvbebrejdelser, skyld og skam, som i sig selv lægger en dæmper på din personlige frihed. Gør du altid dit bedste uanset livsomstændigheder vil der ikke være grundlag for at bebrejde dig selv. Du vil få et levende liv, fordi du bliver mere arbejdsom og giver dig selv til dine omgivelser. Du gør dit bedste for dig selv og for andre, fordi det har du har lyst til at gøre og har glæde ved det og ikke fordi du forventer en belønning for dine handlinger eller ønsker at behage andre eller behage din indre dommer.

Væsentligt for fjerde leveregel.....
Dit bedste vil forandre sig fra det ene øjeblik til det næste. Det vil være forskelligt alt efter om du er rask eller syg eller lignende. I alle situationer skal du gøre dit bedste og du vil undgå selvbebrejdelse, selvkritik og anger.

Når du gør det, lærer du at accepterer dig selv og lære at være bevidst om dig selv og dine fejl. At lære af sine fejl betyder, at du øver dig for derefter at se på resultaterne og derefter fortsætte med at øve dig - det øger din bevidsthed.

.................

I læren om de tre første leveregler vil du opdage, at det netop er svært at være ren i sit ord men du vil gøre dit bedste for at ændre vanen. Tro ikke at du aldrig mere vil tage noget personligt - det vil du - men gør dit bedste. Tro heller ikke at du aldrig mere vil formode noget…for det vil du… men gør dit bedste og øv dig…lær af det - overvej - se hvad der sker og fortsæt øvelsen….

Hvorfor???.

Fordi…….
……...øver du dig, vil du blive fantastisk til forandring, fordi øvelse gør mester og alt hvad du tidligere har lært er lært ved gentagelserne som nu…det er handlingen som gør forskellen. Hvis du gør dit bedste i din søgen efter personlig frihed og i din søgen efter kærlighed til dig selv, vil du opdage at det kun er et spørgsmål om tid førend du finder, hvad du søger. Du må respektere, det menneske du er. Give dig selv frihed til blot at være dig

Hvad er den frihed så for noget?
Alle steder tales om frihed - men er vi virkelig frie? Frie til at være dem, vi i virkeligheden er….

Nej.. Hvorfor så ikke…? Der lægges skyld på mangt og meget - endda Gud….men den største forhindring er os selv…Hvornår var vi egentlig sidst frie…? Det var vi, da vi var små børn.

Ser vi på det lille barn smiler det det meste af tiden…Det er ubekymret, det morer sig over verden, det udforsker, det ler, det er ikke bange for at leve…eller for at lege. Barnet er bange, når det slår sig eller dets behov ikke bliver opfyldte…men det spekulerer ikke på hverken fortid eller fremtid…det er blot i nuet og er ikke bange for at udtrykke følelser….Men hvad er det så, der sker, når barnet bliver voksen. Det tager ansvar ved at leve efter alle de regler, som over tid er blevet opbygget i dets indre og glemmer barnet i sig, som sidenhen kun glimtvis kommer til udtryk. Det glemmer, fordi der efterhånden som tiden går er så meget at leve op til - så hvor blev friheden af….

Så vi må tilbage og bryde de gamle regler - tilgive mangt og meget men vigtigst af alt - sig selv før den egentlige forandring kan begynde….

Tak fordi du læste med og jeg håber, at det gav dig lidt inspiration.
Godt nytår…til alle.
Marianne

Der er 45 kommentarer til dette indlæg:

28-12-2006 02:06:33 af Eva K.

Kære Marianne

tak for inspirationen !

Det undrer mig lidt når du sådan beskriver at modgangen bliver ved at strømme til. Har du mon lokaliseret kilden til den -spør jeg så . Så du evt kan få strømmen stoppet eller vendt i en anden retning...For jeg synes det lyder lidt bekymrende med så meget tryk på at det overstiger reoursserne....enhver kan jo blive træt i konstant stormvejr. Så skal man måske ikke lære at leve med, men gøre noget ved det derude, der bliver ved at komme og tære på kræfterne. Storm er selvfølgelig her et dårligt billede-for det kan man jo netop ikke gøre ret meget ved :) Men det er vel næppe en naturkraft du er oppe imod ?

Ja det er måske et dumt spørgsmål og det er ikke for at du specielt skal svare mig, hvis du ikke har lyst, det var bare en respons.

Let bekymret hilsen fra Eva

28-12-2006 09:45:30 af Christian H.

Kære Marianne

Tak fordi du fik sat nogle ord på mine frustationer.

Kh Christian.

28-12-2006 10:22:01 af Juliet C.

Kære Marianne.

- det vækkede også ved noget i mit indre.

TAK for det...og godt NYTÅR!

~ Knus Juliet.

28-12-2006 12:14:41 af Marianne H.

Kære Eva, Christian og Juliet
Tak for jeres ord og det flotte billede...

Eva…..der findes ikke dumme spørgsmål... men risikoen for dumme svar er tilstede...:-) Men jeg vil forsøge .....

Der var et "før" hvor jeg var den faste klippeblok som intet kunne vælte, fordi det havde livet lært mig. Man skulle være sej, bide i sig, være smilende og hjælpsom og mødte du modgang skulle man ikke engang mærke den men blot overvinde den. Det har været fantastisk at kunne sådan....og hvor jeg ofte savner denne ufattelige ydeevne og styrke.

Efter jeg faldt om i mit hjem for knapt 3 år siden som følge af svært udbrændthed skete en langsom forvandling i den proces at blive hel i sindet igen. At forstå hvem der var inde bag den hårde skal, som havde været mit naturlige forsvar i alle de år to netop for at kunne klare alt.

Alle forsvarsværker forsvandt og jeg troede i perioder, at jeg aldrig skulle blive hel i mit sind igen - men det er jeg blot er jeg meget mere modtagelig end før....er så hulens let at feje af bordet.. Tro ikke at det er sådan i alle livets forhold men det sker når det angår mig som menneske - min integritet..

Når det omhandler mine børn, mit arbejde og andre i øvrigt har jeg en enorm styrke - som ikke må forveksles med ydeevne. Mit personlige forsvarsværk er meget forandret....nu bider jeg ikke i mig mere, jeg forsøger at lade omverdenen vide når mine grænser overskrides og siger til og fra på en nok "mere sund" måde... men det har selvfølgelig nogle omkostninger at forandre sig som Don Miguel refererer til …det smerter i hjertet for en stund indtil ny balance er vundet.... før alt bliver mere sundt, tror jeg.

Man kan kun forsøge og aner ikke om det er rigtigt... og jeg har set det med denne modstand som opstår og arbejder som besat på at finde kilden til den - at stoppe strømmen, som du kalder det....og der er et eller andet jeg overser....men er overbevidst om at den er knyttet til budskaberne i leveregel nr. to og tre om ikke at tage noget personligt og ikke formode noget og finder begge ualmindelig svær at udøve…fordi hver gang man går ind i mødet med andre mennesker ligger så mange indgroede vaner af forventninger om hvordan man bør behandle hinanden og som han skriver tages det ofte personligt og rammer nogle gamle sår i en selv - de sår jeg er ved at pleje, så de kan heles.

Men jo mere jeg tør åbne op og ser klarere, prøve nye ting af som føles rigtige desto sværere er det fordi sårene inden i pludselig mærkes og det skal de netop for at blive taget kærlig hånd om og det er der kun en til - nemlig mig…. godt hjulpet af kærlige mennesker som kommer til som tiden går..dvs mennesker som har enorm respekt for den menneskelige integritet og tør behandle den varsomt hos enhver de møder på deres vej..Vidunderlige mennesker at møde...
………

Som fodnote kan jeg bemærke at ved svært udbrændthed kan der ske permanente skader i hjernen så ens maximalgrænse for at modstå stress eller pres bliver frygtelig meget flyttet således at der ikke kommer de samme varsler som før men kontakten som dengang slukkede ja den slukker blot igen og de følger som dengang kom viser atter sit grimme ansigt blot i mindre udgave...og det forsøger jeg selvfølgelig at undgå eller modstå...Kan jeg holde stress og modgang på et for mig hensigtsmæssigt niveau...lever jeg stort set som andre... så derfor ret væsentligt.

For mig at se er det et sundhedstegn at kunne mærke sig selv og reagerer derpå...... glæder, sorger, smerte og lykke og meget andet og der må ikke herske tvivl om, som jeg også bemærker i mine øvrige indlæg at netop megen glæde er kommer til….man bliver levende…og deri ligger en enorm frihed…

Bedste hilsner om et fantastisk nyt år til jer..
Marianne

28-12-2006 12:32:49 af Jane C.

Kære Marianne.

Jeg faldt lige over, du skriver:

"Hvordan laver man om på alle disse regler"??

Og det pudsige er så, du går videre med nye regler - misforstå mig nu ikke, men det virker lidt paradoksalt - ikke?

Måske skulle du for en periode undgå alt hvad der hedder regler inden i dig?

Det jeg selv har oplevet omkring mine regler er at få dem frem i lyset og afprøve dem med den viden og indsigt jeg har idag - holder de eller er det, det rene vås.

Ovennævnte er sådan meget forenklet - men meningen god nok.

mkh Jane

28-12-2006 12:51:00 af Marianne H.

Kære Jane

Godt set......men som forfatteren udtrykker det er der afgørende forskel på om det er regler grundet i frygt eller grundet i kærlighed og deri tror jeg han har fat i noget væsentligt...Jeg tror ikke det er muligt at leve i samspil med andre uden et eller andet indre regelsæt..eller hvad man nu vil vælge at kalde det ....men vil tænke over dine ord.....

Det kan måske nok praktiseres, hvis jeg levede konstant alene...for der vil ingenting være at tage personligt eller noget at formode mm.....blot en tanke...

Et lyst og lykkebringende nyt år ønskes du.
Marianne

28-12-2006 13:02:17 af Jane C.

Kære Marianne

Uden den større indsigt på området, så tænker jeg dog at leveregler, de kærlige altså, burde ikke volde de store problemer.
Men er der leveregler, der gør det besværligt endda surt og trist for dig er det en ganske anden snak.
Kernen må så være at finde ud af hvorfor bliver jeg ved med at gøre det til en leveregel.

Jeg har også erfaret at nogen som du nævner det, mistede fuldstændigt deres forsvarsværker og hvor der måtte startes forfra så at sige med at danne nye for simpelthen at kunne leve.

Kan godt mærke jeg må fundere lidt mere over det med regler - jeg har nok selv et par stykker, men tænker ikke så meget over det mere.

mkh Jane

28-12-2006 13:13:34 af Marianne H.

Kære Jane

Du har så ganske ret....det handler nemlig rigtig meget om at gøre op med de problematiske leveregler... men for at gøre det tror jeg at noget andet og forhåbentligt bedre må komme i stedet...ellers efterlades et tomrum... som forøvrigt er ganske sundt at være i for en stund.

Der hvor jeg oplever man kan stritte inden i er netop at forfatteren vælger at bruge ordet "regler" fordi det i mange sammenhænge har en negativ klang... er rette mod noget man skal og deraf ikke har et valg... og derfor formentlig kan give den oplevelse af et paradoks.

Men måske brugt for at skabe balance mellem gammelt og nyt.... sådan oplever jeg det i al tilfælde....

Bedste hilsner
Marianne

28-12-2006 13:39:55 af Jane C.

Kære Marianne

DET var lige den sidste sætning jeg manglede - kunne mærke, vi nok ikke mente det samme.

At skabe balance mellem nyt og gammelt er for mig en helt anden oplevelse og diskussion.

Jeg kunne godt tænke mig at høre om, du har oplevet noget af det samme - nemlig at noget simpelthen udlever sig selv - ikke har samme værdi for dig mere og hvor du bagefter står og tænker, det var ligegodt utroligt - noget hvor du virkelig har brugt megen energi på at ændre og forstå eller der hvor du får den berømte aha-oplevelse, som bare ændre alt omkring et bestemt problem?

mkh Jane

28-12-2006 14:46:36 af Marianne H.

Kære Jane

Sådan som jeg ser balancen mellem gamle og nye regler i forfatterens ord set i forhold til egen oplevelse...blev jeg ved at læse denne bog bevidst om at der var andre ret væsentlige måder at tænke og handle på, hvilket gav anledning til at gå tilbage og efterforske mine gamle regler....Som jeg ser det opstår balancen et sted midt imellem når det læste omsættes i min hverdag og bliver en læring og deraf en gradvis forandring i stedet for noget læst.... Og for mig at se gælder denne i alle forandringsprocesser.....En dag vil jeg ikke skulle tænke over det længere. Da er det væsentlige for mig blevet en del af mig.....integreret.

Men jo da har jeg flere af disse oplevelser.... bl.a. da jeg opdagede at jeg ikke behøvede at gøre mig fortjent via præstationer for at være elsket som menneske....Den dag jeg totalt gav slip på kontrollen og bare var i en fantastisk rejse i mit indre for en kort stund......det var en enestående aha oplevelse... Mit ræs efter anerkendelse for at føle mig noget værd som menneske havde udspillet sin rolle... Jeg var jo endnu mere værd som blot mig....Siden er meget forandret...

Mine spirituelle oplevelser som jeg skrev om i mail til dig som hver gang har været fantastiske aha oplevelser..hvor man bagefter tænker...det var for vildt.....for noget falder lige pludselig på plads...noget gammelt har udlevet sin tid...fantastisk.

Og der er flere andre.....men tænker om du mon har sådanne oplevelser du vil dele?

Kærlige hilsner
Marianne

28-12-2006 16:25:30 af Bente H.

Kære Marianne

Håber det lykkes for dig med de nye regler , og det er dejligt at læse om din aha oplevelse,
men dejligt hvis kontrollen helt kan slippes , mon ikke vi alle kæmper mere eller mindre med det.
MKH bente

28-12-2006 16:44:51 af Marianne H.

Kære Bente
Tak....Det gør det..gradvist..... Jeg er allerede kommet langt siden jeg for 2 år siden stiftede bekendtskab med denne form for læring og udvikling...

Det sjove med denne kontrol, styring eller hvad man vælger at kalde den...eller nærmere slip af den er at det blot er i korte øjeblikke den kan opleves som værende total...ellers er den i mere eller mindre grad tilstede i vores liv......og rigtigt godt er det så længe man har en sund form for kontrol./styring. Var den der ikke i et eller andet omfang ville man formentlig miste forstanden....eller måske det omvendt....ved det ikke. Men rigtig mange ønsker at give mere slip...

Et dejligt nyt år til dig...

Marianne.

28-12-2006 17:33:09 af Bente H.

Hej Marianne
Ja det kan jeg godt følge dig i, at det tager lang tid , og du har helt ret i at al kontrol ikke skal slippes helt , det kan man ikke, men den kontrol hvor man ikke føler man er god nok og andre gør det bedre O.S.V den kan vi ikke bruge til ret meget , men det er ikke noget der forsvinder på en dag .
Og sige til sig selv vi er lige så gode som alle andre , mon ikke der er mange der lider af det tror jeg og det må være den rette vej at kunne fortælle sig selv at man er god nok for det er vi jo alle.
Så det er dejligt at læse at du er på vej .
MKH Bente

28-12-2006 18:54:02 af Randi N.

Kære Marianne.
Dejligt nytårsbrev, der lige ramte plet her hos mig :-) Og se I gør allerede det der med at spørge ind til forståelse af hinanden ! Fint at læse kommentarer og svar.
At leveregler stilles op er for mig naturligt, for bedre at få overblik over, hvor langt man er kommet i sin udvikling. Jeg var så glad, da jeg kunne nikke genkendende til dem alle her beskrevne, for det gav mig en følelse af, at være på vej...ikke alene, men sammen med andre mennesker, der er kommet frem til ca det samme på hver deres måder.
Det er som at være med på en bølge, der bevæger sig afsted henimod mere frihed til at være sig selv, fred i hjertet, ro i sjælen og forståelse og accept af hinandens forskelligheder.
Og ja, trods forskellighederne, kan vi af og til mødes i noget, der siger os noget om livet, der hvor vi er. Jeg følte mig alene, før jeg gik herop til min pcer. Har haft 3 juledage herhjemme alene, grundet at jeg netop har sagt fra og stået ved mig selv måtte jeg forlade den mand, jeg ellers skulle have tilbragt juledagene sammen med.
I gave har jeg fået disse dage, uden bil (den kørte i stå) , ude på bølandet, hvor jeg bor. Pigerne er hos deres far 150 km væk til i morgen.
Først var jeg bekymret, fordi jeg har det med at gå i panik, når jeg er alene, men det har været godt for mig, kan jeg mærke og jeg har modsat panik følt momentvis tilfredshed med at være mig ;-)
OG tak for reglerne! Det styrker, fordi jeg kan se, at den vej, jeg møjsommeligt følger, er god og har hjertet med.
Marianne, det var en ny ting for mig, at læse, at man efter et sammenbrud ligesom er mere tæt på reaktionerne... Sådan har jeg det også.
Jeg har måttet starte helt forfra. Går på et kursus via AF, hvor der er vejleder tilknyttet i tre praktikker, hvor jeg kan få lov til at afprøve nye arbejdsområder. I det nye år skal jeg prøve det allermest enkle. At stå på en plastikfabrik og sætte velkro på pilleæsker. DEt er en virkelig udfordring for mig, for jeg har aldrig prøvet noget lignende. Men da jeg er meget reagerende på pres, tror jeg det er godt for mig.
Jeg vil tage reglerne til mig ind i det nye år, hvor nye udfordringer venter mig.
Knus og rigtig godt og lykkebringende nytår til dig.
Knus Rhana.

28-12-2006 20:36:33 af Marianne H.

Kære Rhana
Jeg blev vildt overrasket, da jeg læste dine ord og fandt selv en utrolig genklang i flere henseender.....Tusind tak for det.

Omkring din forholden til regelsættet...som det jo på sin vis er - men et udviklende regelsæt fremfor mange andre som er begrænsende....

Din jul - Kors i hytten.... 3 juledage alene som en gave...Jeg har vist meget at lære her...men du har ret der er momentvis øjeblikke med tilfredshed selvom en alene jul for mit vedkommende var som om julen slet ikke har været her...men udgangspunktet for os begge var at sige fra på noget uhensigtsmæssigt for vores indre og det må uanset hvad være det mest rigtigt i al forandring.

Det nye år.....Jeg håber for dig at du virkelig finder, hvor dine grænser er i din arbejdssituation og har du brug for feedback derpå eller andet omkring dette skal du blot spørge...nu har jeg jo selv været turen igennen og ved at der kan være en masse ups and downs i denne proces.

Men ret vigtigt at turde stå ved sig selv, som du skriver..men den er dobbelt - for den vejleder eller arbejdsplads er med til at sætte rammerne for de relationer du vil møde der og de er altafgørende for dig...Ansvaret er ikke dit alene - det er et samspil....HUSK det. Pøj pøj med det.

Et velsignet og lykkebringende nytår til dig.
Bedste hilsner
Marianne

28-12-2006 23:10:33 af

Kære Marianne.. Jeg syntes du er hudløs ærlig..Flot..Og modigt..at du er den du er.. Jeg ønsker dig et godt og lykkeligt nytår...Med mange gode og velmente hilsner fra ilse Kristine A..

29-12-2006 11:40:12 af Marianne H.

Kære Ilse Kristine
Tak for din venlige hilsen..

Et lykkebringende nytår ønskes du herfra.

Marianne

29-12-2006 12:12:19 af Marianne H.

Hej Bente
Havde vist lige overset din seneste kommentar...sorry....Du har da fuldstædig ret i at netop den kontrol som er knyttet til ikke at føle sig god nok...er kun til besvær og bør elimineres mest muligt. For mig har den vist været knyttet til perfektionisme - at jeg netop gjorde mit bedste i overdrev.

Og hvor bragte det mig...skadeligt....

Jeg håber at andre som måske er bekendt med forskellige erfaringer, metoder mm kunne få lyst til at knytte en kommetar...

Bedste nytårshilsner
Marianne

29-12-2006 15:47:23 af

Kære Marianne,

På opfordring.

Når man har ramt loftet med et ordentligt brag, og når man derefter har samlet stumperne i den orden de er vigtigst, må man lave en ny strategi. Det læser jeg at du er i fuld gang med.

Du vælger regel-modellen, og virker den for dig skal du selvfølgelig holde dig til den. Det er fire regler man ikke på nogen måde kan kritisere.

Hvis du ikke er helt tilfreds med modellen kan du overveje om det er muligt at fjerne årsagerne til, at det er nødvendigt at sætte en form for rammer og regler op for dig selv. Formålet med sådanne er ofte beskyttelse, altså en lidt defensiv strategi.

Årsagerne er som regel dels erindringer i form af følelser ved dem, dels at ens forsvarsværker er blevet svagere. Det sidste må man nok finde sig i et stykke tid ved at undgå situationer som man ved er svære at tackle.
Det første kan man gøre noget ved. Metoden er at afmystificere dem.

Når man bliver mindet om dårlige erindringer trænger følelserne sig på samtidig med at de konkrete forløb står lidt i en tåge. Når mennesker fortæller mig, at de har "skrevet deres erindringer" og lagt fortiden bag sig siger jeg som regel: Jeg tør æde min gamle hat på, at du har skrevet dem med følelserne.

"Ja, selvfølgelig, for det var følelserne jeg skulle have has på", er svaret som regel, mere eller mindre. Her springer kæden af. Tricket består i at gøre præcist det modsatte.

Formålet er at danne grundlaget for en god fremtid. Jo ældre vi bliver desto mere kan vi tillade os at koncentrere os om fremtiden og tage tingene som de kommer.

Min hensigt er bestemt ikke at bringe tvivl ind i dit sind, blot at nævne at der findes en måde som forekommer mig mere simpel. Nogle vil kalde den primitiv. Hvis fortidens synder forsvinder sker der det skægge, at man bliver lidt mindre ømskindet. Det bras du laver i dag er jo fortid i morgen. See my point ?

Hvis du er interesseret sender jeg dig gerne et par linier. Hvis det overhovedet ikke rammer en nerve vil jeg nøjes med at ønske dig godt nytår.

Marc

29-12-2006 20:14:53 af Marianne H.

Kære Marc
Tak for dine ord.........Sikke en fornemmelse det gav at læse dine ord....

I forhold til dine ord om regelsættet som en beskyttelse er jeg helt enig, at sådan er de i starten. De beskytter dig i form af en forståelse for hvorfor man oplever smerten inden i og at der er noget at gøre ved det med afsæt i ikke skadelige ord, handlinger mm for hverken dig eller dine omgivelser.......om det er det over tid kan jeg ikke lige svarer på...

Om skriverprocesse som hjælp til bearbejdning...Det var mange sider jeg det første år fik skrevet, som blot lå på min pc'er. Ord fyldt med så megen smerte og da jeg for knapt et år side startede denne blog blev de fundet frem igen og først anden gang blev bearbejdningen konstruktiv, fordi smerten var fortaget og jeg kunne se mere råt på forløbet og tilføje den faglige del, mens jeg skrev.......Hvorfor det blev en fantastisk udvikling jeg gennemgik samtidig med at sårene kunne plejes og langsomt hele op.

- at følelserne trænger sig på....min oplevelse er at det nu ikke kun er ved triste erindringer at følelserne trænger sig på....Da jeg skrev sang og tale til min datters konfirmation blev jeg ofte overmandet af følelser og jeg måtte holde talen og synge min sang til hende for mig selv mange gange før denne store følelse inden i mig fandt et niveau, så jeg kunne sige ordene højt ude gråd i stemmen...Og det var jo glædeserindringer der skulle formidles....men det er jo noget helt andet og alligevel ikke - for det er ord udsprunget af erindringen og følelserne knyttet til.

Omkring at undgå disse situationer som volder fornyet sorg inden i......Har der været en meget systematisk måde at evalurere på over tid....Med øje for hvor det lige var det samme mønster som gentog sig og hvordan mine forsvarsværker kunne genetableres. Deri var min chef en vældig støtte...Han havde jo taget stor del i forløbet på tæt hold og kendte efterhånden mine faldgrupper...og var ikke bange for at sige det højt til mig - når jeg var "på afveje", hvor jeg i dag er meget mere klar...ikke at jeg ikke falder i.

Og nu skal jeg "stå på egne ben", da jeg starter nyt arbejde, nye kollegaer og ny chef her til årsskiftet... og jeg er "parat" til det...og det er det mest fantastisk..Nu er det definitivt farvel til 3 år med udbrændtheden som følgesved og faktisk et ret skelsættede farvel...
........................
Og om det rammer en nerve? - Jo det gør det og jeg vil meget gerne læse dine ord - Marc..... For som jeg skriver til Eva, så er jeg på opdagelse efter kilden og som jeg læser dine ord er der måske en anden måde at anskue det på.... Så ja tak gerne....

Du ønskes et dejligt nytår....

Marianne

30-12-2006 03:40:03 af Eva K.

Kære Marianne

Jeg blev glad for at du ville svare-dejligt at læse det -og sikken en masse respons du osse har fået ! Det taler jo for sig selv....Jeg har det næsten som at alt det jeg kunne finde på at svare -det er såmænd allerede sagt....af de andre (øv ;) ) Men kommer der et guldkorn så skynder jeg mig at sende det . :)

For nu at blive lidt bagjulesentimetal, så kom jeg forresten til at tænke på den der med :

"Ak søger de ydmyge steder
I støvet for frelseren græder
Thi roserne vokse i dale
der får vi Barn Jesus i tale"

En vinderposition efter min mening....
Rigtig godt nytår til dig !

Eva

30-12-2006 03:49:21 af Eva K.

Ps

Derefter rejser man sig nemlig styrket op, tørrer øjnene og går ud i verden hurtigt eller langsomt som det passer til ens tempo...

Og så er jeg glad for at høre at du blev bedre til at sige fra, så er jeg mindre bekymret ved det du skriver.

30-12-2006 12:56:07 af Marianne H.

Kære Eva

En dejlig lille tekst og sande ord..

En vinderposition....den ydmyge position ....jeg tror du har ganske ret....man går styrket ud i verden..ja bestemt og meget mere opmærksom på detaljen i ens omverden og alle de samspil man påny indgår i.

At sige fra....uh ha ...er kommet langt.. Min tese er at så længe jeg tager udgangspunkt i "jeg" i stedet for "du" er meget allerede nået således at den anden ikke føler sig forkert i min afgrænsning af min personlige pfære - så det prøver jeg at efterleve..efter bedste evne.

Det er blot som om jeg hele tiden "er på arbejde" for at passe på denne integritet - fordi forsvarsværkerne er faldet og selv små ting går rent ind....når andre ser mig ude på er jeg den samme som før...men inden i...er alt forandret og en rimelige balance mellem gammel og ny er ved at være fundet....så meget er sket ingen tvivl om det....og fantastisk.

Dit PS...sådan har det været hele mit liv - når modgang viste sit ansigt...så rejste man sig - styrket, tørrede øjnene og kæmpede med det man nu havde lært.
..................
Du skal være hjertelig velkommen med nye guldkorn, som der allerede er kommet mange af ...dejlig med denne konstruktive respons.

Et vidunderligt nytår til dig.

Marianne

02-01-2007 06:31:38 af Eva K.

Kære Marianne

Uhh kender godt det du skriver om hele tiden at skulle arbejde for at holde sin integritet, i perioder hvor man er særligt sårbar og har en store følsomhed. Den store følsomhed bringer mange velsignelser med sig, men det er godt at kunne lukke osse uden at lukke af.

Personligt har jeg fra tid til anden et værre bøvl med at "blive i min kerne", mærke mig selv indefra eller hvad vi nu skal kalde det, fordi antennerne hele tiden lytter ud af og ta´r for meget ind. En gav mig engang det udmærkede råd at sørge for at være alene jævnligt, gerne udendørs. Tal gerne med vegetationen undervejs ! ;) At sætte sig med et tæppe eller en dyne om sig og sige til sig selv "jeg har ret til at være her, og jeg skal ikke noget." l

Så kommer jeg i tanker om sangen "Clouds" -som der både er noget nyfødt uskyldigt og noget erfarent og modent over, som bla Joni Mitchell synger-der er bla.en linie:

Something´s lost and something´s gained
in living everyday

I morgen vil jeg prøve at sende et billede til dig som jeg lige kom i tanker om . Hvis jeg kan finde ud af det!

EN æra er slut og en ny kan begynde i 2007, sagde en veninde fornylig.
God vind fra Eva

08-01-2007 20:03:03 af Marianne H.

Kære Eva
Min sidste tid har været noget turbulent...

Jeg hæfter mig især ved din sidste sætning fra din veninde....Lige præcis sådan har jeg det ved dette årsskifte....Jeg har ingen store tanker om min fremtid - ingen tanker for mit år som er gået - de er blevet bearbejdet undervejs - skal blot være lige midt i alt det nye som omgiver mig og er inden i mig.

Omkring følsomheden og ens kerne mærker jeg ofte alt - udefra - indefra - hele tiden...og ville gerne lukke for disse fornemmelser... måske det er det som er lige nu...lukket for dem men netop ikke lukket af...Jeg har da lov at håbe, at det er sådan det er - i al tilfælde for en periode.

Og i lige måde...

Bedste hilsner
Marianne

PS og billedet hvad det nu end forestiller vil jeg glæde mig til..

09-01-2007 03:36:15 af Eva K.

Kære Marianne

Dejligt lige at høre fra dig !

Ja det er pokkers med det billedsjov, kan bare ikke få det til at funke, men det må være en af de ting jeg skal lære i den nye æra ;)

Men ellers sender jeg dig så ad tankens vej something completely different, nemlig en munter, venlig meget bestemt og energisk dværg, med meget store flade fødder, han siger ikke ret meget men er udstyret med en lygte, der skinner som den klareste varmeste lille sol. Han løber forud for dig og hæver konstant lygten højt for at lyse på din vej. Møder han noget der ikke er godt for dig, sørger han for at genne dem /det en anden vej.

Eva

09-01-2007 03:42:51 af Eva K.

Og jeg håber du blicer glad for dit nye arbejde!

09-01-2007 11:18:35 af Marianne H.

Kære Eva
Tusind tak for din energiske men bestemte lille lygtebærende dværg....

Jeg læste dit indlæg inden jeg skulle afsted i dag og blev glad for de solidt plantede fødder i det min dag skulle starte med - sikken en hjælper ......

Hav en fantastisk dag.
Marianne

11-01-2007 13:12:06 af Randi N.

Hej med jer!
Jeg faldt over dette I debatterer om følelserne, der kan lukkes ude eller inde, tages for meget eller for lidt ind. Sådan opfatter jeg det I skriver.
Havde lige læst i det nye bogklubblad fra Borgen (har lige meldt mig ind...igen) Månedens bog "Din tankes kraft" af Esther og Jerry Hincks handler tilsyneladende om følelser som vejvisere.

"...Metoden er enkel: det gælder om at blive bevidst om og lytte til den indbyggede radar, vi alle sammen er udstyret med - vores følelser. For de fortæller os altid og uden undtagelse, om der er en harmoni mellem vores ønsker og vores overbevisninger eller ej.
Når vi derfor tænker på noget, vi gerne vil opnå i vores liv, skal vi mærke efter, hvordan det føles. Er der tanker forbundet med det, der gør os tunge og triste, vrede eller frustrerede? I så fald er der en uoverensstemmelse mellem vores ønsker og overbevisninger, og det bliver umuligt for os at manifestere det ønskede."

det var bare lige det, jeg faldt over, måske kan vi bruge det nogen af os :-)
Knus Rhana

11-01-2007 13:25:50 af Jane C.

Hej DER.

Kan tilføje en lignende bog, der hedder: Undskyld dit liv venter på dig.

Skrevet af Lynn Grabhorn

Essensen er den samme - svært at udleve, synes jeg.

mkh Jane

12-01-2007 09:45:16 af Marianne H.

Hej Rhana og Jane

Tak for jeres ord og henviser....Jeg vil henvise til mit tidligere indlæg Med hjertet som vejviser som netop tager dette tema op blot sagt ud fra mine oplevelser og med andre ord.

Bedste hilsner
Marianne

16-01-2007 13:51:53 af Marianne H.

Store idiot, fanden, sgu og hvad ved jeg….Eva K du er så god til at fyre løs fra hoften for at få afløb…Hvordan gør jeg det…?

I farten med kommunesammenlægning, 4 mdr. med det gamle og det nye job i spil, farveller til arbejdsopgaver hvor tankevirksomheden for at stille disse borgere bedst muligt har kørt med 200 i timen, alenefølelsen i jobbet, fordi alle havde travl og ikke mindst min etik og indre dommer for at jeg bagefter kunne sige, at jeg gjorde alt hvad der stod i min magt i denne overlevering og ikke mindst alle farvellerne til familier og unge, kollegaer og den trygge arbejdsplads. Samtidig med den enorme udfordring det var at holde alenejul og forandringen i huset ved at min datter er flyttet hjemmefra. I dag skete det - jeg havde bemærket symptomerne snige sig ind over mig i den seneste tid - men i farten blev de negligeret pga. alt det nye som sker omkring mig og nu sidder jeg her - ryster inden i, forvirret i hovedet, gråden er helt på overfladen og dybt i maven og jeg er så ufattelig træt, ked af det og tom uden egentlig at vide, hvad jeg skal gøre ved det andet end være i det..... I går havde jeg fornemmelsen af at være fremmedgjort, - intet er normalt andet end min bil, hvor det nemmest kunne være at opgive eller sådan - men jeg ved, at jeg aldrig kunne finde på at give op.......…Jeg skal simpelthen bare have sat ord på og ingen behøves at sige noget…det er blot mine ord - så det er synligt for mig selv. Jeg står ved det - for mig selv og omverdenen, at jeg i den grad har svigtet og for at fortælle andre i lignende situation at det er møg hamrende svært at lære alt dette - mutter hansen kapitulerer, kaster håndklædet i ringen for en stund, hejser det hvide flag eller hvad man kan kalde det………Kors hvor skal jeg sove…

16-01-2007 14:04:53 af Jane C.

Kære Marianne

Da jeg nu sidder her ved tasterne, KAN jeg ikke andet en reagere på dit nødråb.

Jeg kan nok ikke yde meget hjælp her - men du må meget, meget gerne ringe til mig - sender dig mit nr. på privaten.

Kærlige tanker

Jane

16-01-2007 16:04:28 af Marianne H.

Tusind tak.....Jane
Jeg læser nu mine ord efter jeg har sovet og tænker dem bør jeg slette igen.... men hvorfor forsøge at fremstå så fandens med tjek på det uden at kunne turde vise bagsiden af medajlen - for den viser jo sit grimme ansigt, hvis man ikke passer godt på sig..

Knus til dig
Marianne

16-01-2007 16:42:50 af Eva K.

Kære Marianne

Det  er kun godt du skriver ærligt- vi andre har sgu heller ikke tjek på det hele.
Jeg har i hvertfald ikke ;) - selvom jeg prøver at "slå" mig ud af det nogle gange...

Når du nu selv efterspørger det, ja så kunne jeg godt have på fornemmelsen, at du kunne have gavn af at få afreageret lidt...blive vred , få trukket en streg i sandet -angående at påtage sig ansvaret for andres velbefindende!
Desuden-når man er vant til at være den der hjælper andre og have overblikket, så er det jo dobbelt skræmmende og svært at få brug for hjælp og bede om den. Sådan har jeg det ihverfald.

Det næste jeg tænker på er, om du har nogen til at støtte dig sådan i det daglige. At skulle tage sig af et barn giver jo jordforbindelse og struktur på hverdagen, men det kan godt være lidt hårdt, hvis man en periode har behov for at tage sig af sig selv...Så jeg tænker  aflastning og en god terapeut ?(Hvis du da ikke allerede har det).
Det har jeg selv haft fornøjelse af, når det hele blev for meget .

Hvis et menneske taler om at tage livet af sig, så skal man altid tage det alvorligt.
Så selv om du jo osse selv skriver -det er noget du i virkeligheden ikke kunne finde på at gennemføre...og som du mere udbryder for at få luft.(ja man kender jo godt den der tanke!)- så har jeg alligevel lyst til-ligesom Jane at sige at du er velkommen til at ringe...

Og skulle du få tenken for alvor en dag-så  grib røret i stedet for....

Kærlig hilsen Eva

17-01-2007 18:06:32 af Marianne H.

Kære Eva

For hulen hvor jeg manglede din måde at sige det højt på...gå ud og fælde et træ, sparke til et eller andet uden at brække benet eller andet - men jeg kunne ikke...

Og jeg ved det...trække en streg i sandet... forøvrigt et fantastisk udtryk og det er vist netop det som er sket meget massivt på alle fronter, så jeg mistede retning. Men glemte lige netop det område du nævner....at trække en streg så jeg kunne tage mig af eget velbefindende....

Men der må ikke være tvivl om at jeg nok er den mest stædige kamel, som findes i forhold til ikke at give op - men i det øjeblik hvor disse ord blev skrevet - hvor var alt bare "ikke ok".

En af mine tidligere kollegaer kaldte mig for Duracell batteriet.... og det er både godt og skidt...men jeg er her i dag meget stille som om min tankevirksomhed er sat lidt på standby. .. og dejligt er det.

Kærlig hilsen
Marianne

18-01-2007 02:40:54 af Eva K.

Hej Marianne

Lyder dejligt med Duracellpausen :) Du må forresten gerne låne mig et batteri eller to...

Kender du den der CD med Mantraer (har sikkert snakket om den før) af Deva Premal- "Embrace" ? Spil nr 2 - "Om Namo" (osv .) Den stopper tanke-hamsterhjulet øjeblikkeligt. For så at starte en anden slags hjul...

Det hjælper nu osse med at skrive, synes du ikke ? Når jeg først har hældt hele posen ud, i en blog feks., så plejer følelsen at slå om i sin modsætning....eller bare forsvinde.

Kærligst Eva

18-01-2007 12:31:06 af Randi N.

Hej Marianne.

Jeg sidder her og er møghamrende forkølet og så, at du var meget trist i tirsdags, det gjorde et stort indtryk på mig, at du tillod dig selv at beskrive dine følelser for os åbent, mens du var i dem.
Jeg genkender nedtur (senest imandag eftermiddag og aften) og føler mig ikke længere så alene om at have det sådan....Tænker, at måske er det ligefrem normalt ;-)
Jeg havde det som et sort hul, jeg ikke lige havde været opmærksom på var der... og så røg jeg ned i det...
Glædeligt, at du dagen efter og idag tilsyneladende er ved godt mod igen! Det er det fedeste!

Rigtig stort knus fra Rhana.

19-01-2007 04:38:41 af

Kære Marianne, jeg håber at kunne give dig et eller andet du kan bruge til noget fornuftigt, men jeg er mand.

For mig ser det ud til at du tager andres bekymringer på dine skuldre, hvorfor? Det må da være vigtigst for dig at se og løse dine egne behov, med mindre det dine børns behov, og at de ikke er voksne!
Er de voksne, burde de støtte dig, i "en bølgedal".
Ingen bør være alene, og komme så nær kanten, at man kan se ned.

Min baggrund for at skrive ovenstående: 3 dødsfald i den nærmeste familie inden for få år.
Jeg blev tilbudt samtaler fra præst og kommune. Jeg har takket ja tak til det hele, samt nærmest har misbrugt venner, men har nu overskud til at være med lige her, midt på mandala.

Mit råd: Tag ikke andres byrder på dine skuldre, før du har overskudet til at hjælpe dem med at bære byrden, men bær den aldrig for dem, du forhindrer bare deres udvikling, og synker selv i knæ, under en byrde, der ikke er din!
Du kan tage ansvaret for dine egne handlinger, de andre må tage deres ansvar, for det der er deres.

I håbet om at jeg gav dig noget positivt.

MVH

Jørgen

20-01-2007 12:22:31 af Marianne H.

Kære Eva
Nej, jeg kender ikke denne cd - men må have den på min ønskeliste.....:-)

Åh ja det hjælper at skrive men jeg havde egentligt ikke forstillet mig at jeg gjorde det her - men det fortæller vist i sin enkelhed hvad alle jer er kommet til at betyde.

Og det kan for andre udefrakommende sikkert opleves helt åndsvagt at bruge hinanden for åben skærm - men når jeg læser andres personlige ord er der meget forståelse og accept for livets facetter at hente.....og sådan tror jeg da også andre oplever Mandala.

Men det bliver jo sådan fordi kommentarerne ofte er som en slags dialog - direkte talt til den enkelte...ufatteligt givende.

Duracell batterierne har været taget ud i nogle dage..og jeg er nu meget mere klar på hvad jeg skal have arbejdet med i mit indre....og i forhold til mine omgivelser...

Hav en dejlig weekend.

Kærlig hilsen
Marianne

20-01-2007 12:53:28 af Marianne H.

Kære Rhana
Håber at du er ved at komme dig over din forkølelse...

Jeg havde det som et sort hul, jeg ikke lige havde været opmærksom på var der... og så røg jeg ned i det...skriver du...det er vist ret rammende for min oplevelse, når jeg ser tilbage. Men det væsentlige er så efterfølgende at finde ind til kimen eller center i det sorte hul og der er jeg netop i øjeblikket - ved nu hvad der skal tages vare på - men hvordan er jeg ikke helt klar over...men det kommer jo så bagefter.

Om at blive genkendt fordi nogen siger det højt, som du gør her...jamen klart samme følelse jeg fik da jeg læste dine ord...Men der er vist lidt om at sådanne nedture ofte er tabubelagt... - men tanken om "hvad tænker de andre" og frygten for at tabe terræn som menneske er tilstede........Hvad det så skyldes kan der vist komme mange gode forklaringer på...

Men den væsentligste følelse må da være ens indre... ok eller ikke ok.

Kan du have en dejlig weekend - måske du skal putte dig med tæpper, cacao og alt muligt andet forkælelse. Her hos mig skal der laves pandekager og jeg skal have begyndt på en ny bog omhandlende temaet i min seneste erkendelse...

Tanker og stort knus til dig.
Marianne

20-01-2007 14:12:30 af Marianne H.

Kære Jørgen
Allerførst velkommen til Mandala….
Tak for dine ord…Som jeg læser dine ord har livet ikke helt tilsmilet dig - men du har fundet din måde at håndterer det på….super. .
............................
Allerførst - mit arbejde omhandler andres bekymringer - mennesker som har det møg svært…at være den som står ved siden af og det har jeg gjort i den grad mit erfaringsgrundlag rakte. Omkring alle de forandring jeg har været i havde jeg ingen erfaring såvel som alle andre så har taget del i dette kommunesammenlægningsmonstrum og der er netop brugt megen energi i at løse egne behov..Problematisk kan det så blive, som det nu viser sig, at man ikke bliver mødt, hørt eller hvad jeg skal kalde det, fordi alle er i situationer hvor det handler om overlevelse i store omvæltninger… Alle steder rundt i kommunerne går de ned på stribe, som følge af den seneste periode.

Du skriver: ”Ingen bør være alene…”. Men det er sådan livet engang imellem bliver og hvad der ligger bag ved det er, som jeg ser det, uinteressant. Det væsentlige for mig er: hvordan er jeg så alene - mestrer jeg det - er jeg så meget i indre balance at det er helt fint. Når mange ting vælter ind over og man begynder at blive flossen i kanterne…så smutter denne balance og man mister retning…Jeg ved ikke om du har læst mit indlæg om alenejul - En ny tradition…Der var det nogle livsomstændigheder, som gjorde at det blev mit bedste valg - selv om det ikke var at vælge mellem gode muligheder - tværtimod…Men læringen i at mærke mig selv i noget jeg udmærket vidste ville blive ufatteligt svært men så ikke andre muligheder…Men vigtigst af alt - det var og bliver mit ansvar at tage vare på mig og mit indre og mine børns ve og vel og jeg tog det med de reaktioner som så efterfølgende måtte komme. Jeg fik megen respons fra Mandalister i det indlæg som var fantastiske til at reflekterer over mine ord og efterfølgende gav anledning til at mærke mig selv og efterfølgende tænke over hvad jeg havde gang i - Det var ikke hovedkulds eller uden overvejelser…Jeg gjorde mit bedste…

Vær ren i dit ord - og det gælder også over for en selv. …

- og alle kan havne så man lige kan kigge ned, som du kalder det…og i den position kan der være flere handlingsforløb når du står på denne knivskarpe kant…. Enten at nogen hjælper dig tilbage på trygt område, at du falder ud over eller du bliver i det for en stund - afventende. Falder du er der flere muligheder…enten når du bunden og starter den lange ved med at arbejde dig op igen eller det slutter…eller du opdager at dine vinger bær dig igennem…Er du afventende i ”synd for” noget er det rigtigt svært at komme videre af uden hjælp til selverkendelse. Har du nogen til at hjælpe dig tilbage - står ved siden af dig - er det fantastisk…..

Men ingen ved egentligt hvilken vej det svinger før man står på kanten - heller ikke selvom man har stået på kanten før…

Og jeg er rørende enig med dig i at man ikke skal tage andres byrder på sig…det tjener ingen men omvendt skal andre jo heller ikke bære mine byrder - det er mit ansvar. Det tager jeg - også når de bliver tunge…

Og det var positivt at du kiggede fordi med dine ord…tak for det.

God weekend til dig.
Marianne

23-01-2007 15:01:32 af Marianne H.

Faldt over disse ord i dag....

Du kan ikke ændre fortiden, og du kan ikke gøre uheldige ting, du har gjort, om ? men du kan forhindre, at de gentager sig.

Og det gælder vist både hvad man har gjort mod andre og hvad man har ladet sig tage imod. Så tilgivelse må vist være nøgleordet...............

24-01-2007 20:55:16 af

"Tilgiv mig herre som jeg tilgiver andre".
En lidt fri oversættelse, men en del af "Fader vor".
Ja, hvem vil bryde sig om at blive (be)dømt af det?
Nok en rigtig god ide, at vi kun er "halve" enten Y eller X, så har vi jo både undskyldningen, og forklaringen på det "tørre".
Med mit indtryk af dig så er jeg ret sikker på at du selv indeholder forklaringen.
I øvrigt er det nok også et forhold jeg skal forholde mig til.

Du har det med at sige kloge ord, hvor får du det fra?

Jørgen

25-01-2007 10:17:06 af Marianne H.

Kære Jørgen
Jeg tror du har ganske ret...

Vi indeholder alle nøglen inden i. Det handler om at man med de rette hjælpere finder den.....og for hver gang denne dybe samklang opstår- mellem ens indre og forståelse af hvad sker- opnås ny visdom om en selv men også om livet som sådan...

Som en lærer på mit studie altid sagde.....
- Der siges ofte at du skal prøve at være i den andens sko - når der tales om at forstå og hjælpe et andet menneske....men det kan ikke lade sig gøre, sagde han - for der er den anden og skubber du ham ud af sine sko, kan du ikke hjælpe meget for hvad skal han så være i ...Om det er Kierkegaards kloge ord skal jeg lade være usagt.

Men netop derfor må man prøve at forstå med noget andet - nemlig alle sine sanser, forstand og erfaring lageret inden i sig og ikke mindst visdom.

Det gælder vel dybest set også, når det handler om at forstå sig selv....at blive i ens sko. Jeg var i går hos en meget klog kvinde, som jeg i sjældne tilfælde besøger, når livet driller utroligt og jeg var vel egentligt i dette virvar hoppet ud af mine sko, fordi der var for smerteligt at være - i håbet om at nogen vil hoppe i dem og hjælpe mig - for nu at blive i dette billedsprog......Men hun evnede med sin faglighed, livsvisdom og personlighed at hjælpe mig med at finde hjem igen og samtidig forstå, hvordan ansvaret for at blive i dem, selvom der er ubehageligt at være, er mit....... Så det atter bliver jeg, som bestemmer, hvilken retning jeg i mine sko vil gå....

Og som hun fortæller meget klogt...at det er faktisk først når man virkelig rammer bunden, der er stor udvikling og klogskab at hente..og det tror jeg på...Du har jo været der engang før, siger hun anerkendende. Og hun ved om nogen hvad livets smerte betyder......

Jeg ved ikke lige om alt i mit svar var helt i tråd med dine ord, Jørgen - men jeg kan ikke svare anderledes i øjeblikket.

Bedste hilsner
Marianne

Permalink: http://www.mandala.dk/blogs/udbraendt/2582

Giv os et tip, hvis du synes denne blog virker uetisk eller upassende, ved at klikke her.

Besøg også den nye Mandala.dk:

Grupper Blogs Chat Opslag Events Musik & Podcast