|
Dette er et MEGET langt indlæg. Jeg har samlet en del af de kommentarer om IBERISKE SKOVSNEGLE jeg har fået siden juli 2007.
I bloggen Nyhedsbrev fra ORØ URTHAVE skrev jeg i september:
Dræbersnegle, (Iberisk skovsnegl)
En aften i slutningen af juni kom Jens Johan hjem efter aftentur med hunden med nogle snegle, som så anderledes ud end de, vi hidtil har set her. Vi gik ind på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, hvor der findes en sneglenøgle. Oh, ve det var dræbersnegle! Sneglene blev fundet på naboens mark langs grusvejen. Vi allierede os med naboen og gik i gang. Vi fandt ud af at den mest humane måde at slå dem ihjel på var, at hukke dem over lige under hovedet med en skarp spade. Vi fandt den første uge ca. 500 hundrede i døgnet. Gradvist blev antallet under 50 dagligt. Der var et boom af og til efter langvarig regn. Desværre har de indenfor den sidste uge udklækket bitte små nye. Vi ved ikke om de kan overvintre, da alt i vor natur er anderledes end det plejer, så vi indsamler hver dag så mange som muligt og hælder kogende vand på.
Det er nødvendigt at gå ud om aftenen efter solnedgang og tidligt om morgenen. Blæser det meget er det spildt ulejlighed. Det er bedst, når det regner eller lige efter regnvejr.
Indtil for 14 dage siden var det lykkedes os at holde dem ude fra vort område. Så opdagede vi dem ved en kvasbunke ved vindmøllen. Der har som regel været under 5 stk. dagligt. I sidste uge fik jeg den ubehagelige overraskelse, at finde én dræbersnegl midt i lægeurtehaven under Gingotræet. Siden da har vi fundet 6 stk.
Mange mennesker har en teori om, at vi skal forsøge at leve i samklang med disse snegle. Men jeg er kommet til den overbevisning, at det ikke kan lade sig gøre. De er simpelthen for destruktive. Så er der kun den mulighed at udrydde de man ser. Der findes et sneglegift, som er accepteret til økologisk dyrkning, Ferramol, men Carna Maj, webmaster på Praktisk Økologis hjemmeside mener, at Ferramol skader jordens balance og mikroorganismerne. Hun har skrevet en artiklen om anvendelsen af Ferramol på www.havenyt.dk.
Her på Mandala er der kommentarer hertil, som jeg har fået lov at samle i denne nye blog og jeg har fået lov at bringe kommentarer fra Lars Mikkelsen formand for biodynamisk forbrugersammenslutning og en lang artikel fra Eskild Tjalve.
Foringen disse indlæg vil jeg selv kommentere Lars´og Eskilds indlæg. De gav meget stof til eftertanke. Jeg mediterede en del på spørgsmålet og spurgte mine indre vejledere. Resultatet var, at der desværre er kommet så stor ubalance i vor natur at arterne ikke alle kan eksistere fredeligt sammen. Når man på en to timers tur kan gå op en sin grusvej ca. 500meter og finde 2.400 ja, så er der noget rivende galt. Jeg blev rådet til at være i hjertet, at bekræfte konstant, at jeg desværre var nødt til at påtage mig dette arbejde, fordi andre på vor klode havde været med til at skabe ubalancen og at min mands og mit arbejde med sneglene var i helhedens interesse, fordi der simpelthen måtte tages ansvar nu.
I juli skrev Søs H FLG.:
Så lige at din overskrift inkluderede "engle og småfolk" - så her kommer det jeg egentlig vil høre ind til....... (inspireret af Findhorn Haven, Eskild Tjalve mfl)
Idag gik jeg i blæsende sol i haven og fandt nogen af dem. Der plejer ikke at være nogen, sidste år tog jeg 3-4 stykker tidligt på sæsonen, så fik de jo ikke lagt æg, og så så jeg ikke mere til dem.
I år har jeg ikke været så meget i haven - og idag fandt jeg så for mig mange af dem!
Hvis man (a la Eskild Tjalve) tror at alle dyr har funktioner og noget vi kan lære - (Feks hans bog "Devaer" som fortæller om hvad vi kan lær af de såkaldte skadedyr) - hvad kan vi så lære af disse "dræbersnegle"?
Jeg tror de for mennesker sætter gang i aspekter af angst og afmagt (tænk bare på navnet!) - og grådighed.
Og jeg tror at det vi kan er at udøve rettidig omsorg for tingene.
En kobling af de traditinelle amskuline og kvindelige former for handling og omsorg.
Denne omsorg skal ikke baseres i et afsæt med "vi knuser dem, de er fjenden!" - men en mere feminin og omsorgsfuld energi - vi skal handle, ikke for at dræbe, men for at gøre plads for at noget mere balanceret kan få den plads .......
Konkret med sneglene at vi må ud og sørge for at de ikke får formeret sig for meget, for de er "gået over gevind".
(også ellers i vort liv)
Tænker man nu, jamen det hjælper jo ikke at jeg gør det, for de kommer jo bare igen inde fra naboen? - ja, så er det jo ganske rigtigt. Vi må alle gøre vores. Og vi blir nok nødt til at arbejde sammen! :-)
Det er faktisk helt i tråd med de sidste ord fra Al Gores´vedr. den verdensomspændende Pledge: at vi kan og må gøre det sammen. Alle os helt almindelige hverdagmennesker i samarbejde med dem omkring os, som så samarbejder med dem de er med.
Ringe i vandet. Det er lige præcis sådan det er :-)
ja, det var mine tanker for idag! hilsen fra søs
Jeg/Hanne svarede den gang: Det vrimler med Iberisk skovsnegle på Orø! Det er især slemt vestpå nær campingpladsen. Øens graver bor derude og hun siger, det har været frygteligt de sidste 2 år.
Den 16.6.2007 opdagede min mand dem på naboens mark. Vi nøglede dem på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside og der er desværre ingen tvivl. Siden da har vi dagligt beskæftiget os med problematikken.
Jeg kan ikke finde en mulighed for sameksistens!!! Ærkeenglen Michael viste sig første dag. Han siger at ildelementet kan afbalancere sneglene, som tilhører vandelementet. Vi har ikke fået dem i haven og det finder vi er et mirakel. Michael hjalp med at bygge et æterisk krystalhegn rundt om vor grund. Der var for 7-8 år siden lagt fysiske krystaller ned i hjørnerne af grunden, fordi vi efter en del ugebladsomtale modtog gæster, som var meget "nysgerrige" og ikke helt forstod stedets ånd.
Nu brugte Michael disse krystaller og tegnede med sit sværd forbindelserne imellem dem.
Vi har det meget, meget skidt med at formindske sneglene, men vi kan ikke finde anden udvej. EN Spade er blevet slebet og så er det kort proces og ingen lidelse. I begyndelsen måtte jeg igennem et vældigt traume omkring at være "morder" og også meditere på, hvor langt jeg kunne gå i den retning. UHA!!!
Sneglene skyldes klart ubalance i vort system og manglende respekt for livet.
Det er interessant at ildelementet, som også er den kosmiske ild AGNI er så lidt tilstede vi vore civilisationer. Uden ild ingen visioner, ingen fremtid. Der er utrolige ubalancer i de andre elementer. Desværre må jeg slutte, fordi jeg i denne måned er i tidsnød bla. p.g.a. den tid sneglene tager. Men tak Søs fordi du tog emnet op. Jeg har længe haft lyst til at lave en selvstændig blog om dette uhyggelige emne. For resten, når vi "rejser" i universet i meditationer møder vi væsener, som ikke er af lyset. Jeg beder gerne om navn eller at de vil se mig i øjnene. Kan dette ikke lade sig gøre beder jeg dem gå hen til, hvor de kommer fra eller til al tings intethed. Jeg fornemmer de voldsomme skadedyr, som Iberisk skovsnegl tilhører væsener af samme kategori, men vi må desværre forminske dem og kan ikke bede dem "gå hjem".
Aften hilsener Hanne
Søs H. skriver videre:
tusind tak for de fine erfaringer med den iberiske skovsnegl, som er helt i tråd herfra. Ild elementet har jeg ikke tænkt, tak for inspiration jeg vil arbejde videre med:-)
Jeg oplever at en energi a la "omsorg er også at formindske, så der bliver plads til det kærlige og fine" hjalp til at udføre arbejdet..... .
Genkender din gysen og modstand, da jeg IKKE ønsker at gøre dette arbejde.
Men på den måde kan jeg stadig gøre det med så megen kærlighed som muligt istedet for at gøre det som en "krig". Der MÅ kærlighed med! også selv om de måske ikke mærker det!
Energiskjold og at mætte haven med kærlighed bagefter virker muligvis også, - det er ihvertfald det eneste jeg har gjort og jeg har ikke haft flere siden. - men tror man skal vedblive at være opmærksom og omsorgsfuld med det.
Så samme aften på lokal tv en biolog sige at der kun er een vej, nemlig at alle i et område slår sig sammen og gør arbejdet morgen og aften og committed, at vi må samarbejde.
Det gav også en vinkel :-)
Jeg er enig med dig i at jeg ikke kan se de kan samarbejde, de er for opslugt, det er jo enf orskel til hvepsene.
Lagde Feng Shui ind over og den del af haven som jeg arbejder med pt, den var de i - og ikke det modsatte hjørne, som ellers var ligeså sneglegodt område. Så de områder skal man man måske være særlig påpasselig med?
Min veninde har god erfaring med at tage dem vedholdende og omhyggeligt HELT tidligt i foråret - så skal man heller ikke tage livet af så mange. omsorg er jo også på forhånd og ikke kun bagefter....tak for dine indsigter og fordi du tog dig tiden midt i alt dit arbejde -
gode tanker til "jer alle" ;-) på Orø fra Søs
Maise skriver 7.11
Ja, vi har Iberisk skovsnegl, hvor jeg arbejder (en planteskole (Hanne)) - og vi bekæmper dem med gift. Så godt vi nu kan. En af vores kunder fortalte, at fuglene i hans have var begyndt at interessere sig for sneglene. Så måske der er en naturlig løsning i sigte.
Det ville være dejligt :-)
En anden kunde fortalte, at hun ville forsøge sig med et bælte af forskellige udvalgte planter rundt om den del af hendes have, hvor hun virkelig IKKE vil have sneglenes hærgen. Jeg fortæller selvfølgelig hvordan det går, når jeg hører nyt fra hende. Jeg har ikke læst Eskild Tjalves bog. Tak for tippet til jer begge, Søs H og Hanne O.
Jeg/Hanne skriver: Tak for din kommentar. Lige nu samler jeg på gode råd, for at finde ud af, hvad vi gør til næste år. I selve lægeurtehaven har vi jo ikke fundet ret mange under 10, men til gengæld i titusindvis hos naboen. Muligvis må vi ty til salt i en bremme rundt om grunden og så aceptere, at græsset ikke gror her og også at det en inhuman aflivningsfacon. KH Hanne
Og Maise skriver: Jeg kan heller ikke lide at bruge salt til bekæmpelse af sneglene - og tror, at jeg ville gøre brug af øl (til sneglefælder) eller hugge dem over med en spade. Men så skal du jo ud hver aften, når de kommer frem af deres skjul i massevis. Ligesom du dagligt skal udskifte øl i fælderne. Vi bruger gift på min arbejdsplads. Langt fra optimalt - og jeg er meget i tvivl om ikke giften optages i fødekæden, når og hvis sneglen får 'naturlige fjender'. Har du hørt om brug af planten Rude til bekæmpelse af sneglene?
Et andet ubekræftet råd jeg har fået.. Kh Maise
Lars Mikkelsen skriver: Mit forhold til snegle
Jeg selv slår aldrig snegle ihjel, men flytter dem væk fra fx mine få gulerødder, hvis det ser lidt for rødt ud. Det er nok blevet til nogle tusinder i året. I Tyskland er der en mand, der kan holde et samarbejde med sneglene. Eskild Tjalve har færre erfaringer, men tilsyneladende gode. Jeg har også en del erfaringer, og det går da nogenlunde. Snegle-jeget er et meget højere udviklet jeg (som er i astralverden) end vores begyndende inkarnerende jeg her på Jorden, et baby-stadie-jeg - ifølgeSteiner. Sneglejeget kan vel have svært ved at styre alle sine jordiske dyr? Her kanvi måske hjælpe - ved anerkendelse fx En hund bliver ved at komme hen til en, indtil man anerkender den med et klap. Hunden er underordnet et
tilsvarende jeg, så vel lidt det samme, vil jeg formode.
Det er kun ganske få enkelte arter af planter, som mine snegle har været hårde ved. I år var det særlig slemt, da Mars i 3 forårsmåneder stod i et vandbillede, hvilket forøger formeringen stærkt - efter Maria Thun. Og lige nu er der lagt mange æg rundt om. Med netop dine evner og indstilling Hanne har jeg en fornemmelse af, at du kan blive venner med sneglejeget og kunne lære at leve bedre med sneglene - på dit sted, som er så helt specielt energifyldt. Det er ikke for at kritisere, men det vil glæde mig, hvis du vil give det en tanke, meditere på det osv. Tryk avler modtryk. Sneglekrig avler mere krig. Jeg mener/tror, at der er en mening med alle dyr og planter, selv den mest giftige plante. På en vis måde stammer alle dyr ned fra os mennesker, de har taget vore tunge byrder på deres ben, befriet os for det værste af det dyriske, så vi får mulighed for ophøjelse. Senere skal vi så befri dyrene ud af deres tunge forhold ved bevidst arbejde - måske tiden er til, at vi allerede begynder at øve os? Jeg tror, du er med på, hvad jeg mener Hanne.
Om Iberiske Skovsnegle Eskild Tjalve September 2007
De iberiske skovsnegle - sådan må vi fortsat kalde dem indtil videre, selv om de ikke kommer fra Den Iberiske Halvø – er en plage for mange mennesker. Ordet Dræbersnegle vil jeg ikke bruge – lige bortset fra i denne linie. I det følgende fremgår det hvorfor. Der kan siges og skrives rigtig meget om disse snegle, og jeg vil her give mit besyv med. Mit udgangspunkt er en åndelig indstilling til situationen med sneglene.
Først en betragtning ud fra karmaloven.
Karmaloven: Når man bekæmper noget, blive man selv bekæmpet.
Bekæmper vi naturen, vil naturen bekæmpe os.
Dette kan man jo tænke over i denne sammenhæng.
De iberiske skovsnegle handler om kollektivt karma.
Dyr, der virkelig udfordrer menneskene, har en symbolsk betydning, som vi kan lære af.
På de eksoteriske plan (personlighedens plan) er der én betydning, som i høj grad gælder kollektivt.
På det esoteriske plan – dvs. set med åndelig bevidsthed – er der andre betydninger, som kan være helt individuelle, idet de indebærer en læreproces/udviklingsproces.
Det betyder at sneglene på det ydre plan symboliserer eller spejler noget kollektivt for menneskene:
- at bekæmpe naturen
- grådighed (som Tove skrev)
Spørger vi snegledevaen på dette plan, om hvorfor sneglene er her, så vil svaret handle om disse ting.
Ser vi på sneglen fra den åndelige dimension, så har sneglene den opgave, at lære menneskene accept og kærlighed, - ligesom alle andre dyr, der volder mennesker problemer. Men at lære kærlighed er en meget individuel proces, som kan være meget forskellig fra menneske til menneske.
Hvis du vil leve i harmoni med sneglene, må du udfordre dig selv, og begynde den rejse det er, at lære - først at acceptere sneglene - og derefter at elske sneglene!
Dette er nøglen.
Der er ikke nogen let vej, som handler om at prøve at kommunikere med sneglenes deva og bede den om at sneglene vil lade ens have være i fred. Det går ikke.
Der er en personlig grund, når man har problemer med sneglene. Og den grund er, at man ikke elsker dem – ubetinget.
Så vejen frem handler om dette. Det vil for de fleste mennesker ikke være nogen let rejse, men går man seriøst ind i det, vil det være en meget lærerig og berigende rejse.
På de følgende sider har jeg samlet en del tekster, der udspringer fra den tyske gartner og psykolog Eike Braunroth. Han har udviklet en uhyre visdomsfuld indsigt vedrørende menneskets og naturens indbyrdes forhold.
Birgit og jeg var på et uge-kursus med ham i 2001, som var utroligt berigende, og disse ting har levet i vores bevidsthed lige siden.
Vi har haft sneglene i vores have i omkring 3 år, men vi lever i harmoni med dem. Der er ikke ret mange, selv om naboerne er stærkt plaget af dem. Bortset fra to meget små planter, som blev spist sidste år, har vi ikke kunnet se, at de har spist noget i vores have i de 3 år. Sneglene er blevet vores gode venner, og vi bliver oprigtigt glade i vores hjerter, hver gang vi møder én.
SÅ det kan lade sig gøre.
Men - er der mere end ét menneske, der er ansvarlig for haven, så er forudsætningen, at begge/alle arbejder med kærlighed til sneglene. Det nytter ikke, at den ene gør det, mens den anden slår dem ihjel.
Det er vigtigt at nå frem til at elske dem helt uden forbehold, dvs. 100% og ikke 99%. Der skal ryddes helt ud i enhver tanke, som ikke er helt positiv overfor dem. Dvs. der må selvfølgelig ikke være nogen tanker om at slå dem ihjel, heller ikke en snert af en sådan tanke, - og tænker man ”Åh nej”, når man ser en snegl, så er man ikke igennem processen endnu!
I det følgende kan du få en indsigt i hvad det handler om.
Det er desværre ikke noget vi kan tale om i alle sammenhænge, - det vil nok være de få, der virkelig forstår det.
Se også det vedhæftede billede.
Med kærlig hilsen
Eskild
………………………………………..
Kort Om Eike Braunroths arbejde
Uddrag fra: „Heute schon eine Schnecke geküsst?“, ZeitenSchrift, nr. 21, 1999
Eike Braunroths koncept handler om ”- at slutte fred med naturen!” – ikke at adskille sig fra naturen, men at blive en del af helheden, - ikke være en feltherre.
Krigen begynder allerede i hovedet:
· Får jeg høstet nok i år?
· Vil skadedyrene holde sig væk fra mine grøntsager?
· --- mine roser? …mine æbler?
Overalt tror vi at fjenden lurer!
Vi spalter haven og os selv i to fjendtlige lejre. Vi forsøger at underlægge naturen vores vilje.
Vi skaber således en spænding mellem os selv og haven.
Med disse tanker om angst og nederlag skaber vi et æterisk felt, som er destruktivt. Det virker ind på kulturplanterne, som på denne måde er direkte afhængige af mennesket. De svækkes, de bliver syge. Ifølge en kosmisk lov må andre organismer – som vi kalder skadedyr – ødelægge planten ved at transformere den til en højere værenstilstand/bevidsthedstilstand.
Angst for hvepsestik tiltrækker hvepse, - for myggestik tiltrækker myggene, sølvfisk tiltrækker sølvfisk osv.
Tænk hvor arrogant det er, at kalde visse dyr for skadedyr! Hvad ved vi om disse dyrs opgaver?
Skadedyr svarer med krig, når vi bekriger dem!
Ser vi den derimod som partnere i vores have, og behandler vi dem med respekt og kærlighed – ligesom vores hund f.eks. – så ændres deres væremåde fuldkommen!
Barkbiller i skovene har meget med menneskets forhold til skovdrift at gøre. Fraværet af venlige mennesker, og indstillingen at en skov er en træfabrik har gjort skoven syg. Følgen er en række angreb af barkbiller og mange andre ”skadedyr”.
En sund skov behøver opmærksomhed fra menneskene, kærlighed – og mennesker der bevidst samarbejder med naturen, mennesker der vandrer i skoven, og børn der leger og råber!
Vores kærlighedsløse handling overfor naturen bevirker, at dens egensvingning bliver langsommere. Dette tiltrækker skadedyr til de svækkede planter. Skadedyr er naturens hjælpere. Ja de viser at den omhandlende plante allerede er på vej til helbredelse. Den bliver indefra renset og healet.
Eksempel: Bladlus på en rose viser at den er syg, de suger sukkerholdig cellesaft ud, som forårsager en blokering af saftstrømmen. Svingningen tiltager igen og planten helbredes.
Ved en anden rose, hvor gartneren har sprøjtet med gift imod bladlus krystalliseres cellesukkeret. Rosens svingning bliver langsommere. Så sender Moder Natur en stor skare svampe, og rosen bliver akut angrebet. Gartneren går i panik. Hans negative angstfyldte tanker indvirker på planten, så den bliver dødssyg. Blokeringen i saftstrømmen bliver stadig mere hårdnakket. Svingningsfrekvensen falder hurtigt. Rosen dør. Dens krop transformeres nu af mikroorganismer til en frekvens der igen er højere.
Eike takker alle dyrene i haven for at de er der.
Ved enhver ændring i haven kommunikerer Eike med planterne og dyrene og fortæller hvad der skal ske. Hvis der skal graves f.eks. så informerer han regnormene, - og så er de væk, når han graver!
For Eike er haven et helligt sted!
Eksempel på samarbejde:
Eike skulle på rejse i 14 dage, og have ingen til at se efter stueplanterne. Han fortalte dem, at han skulle være væk i 14 dage, men at han kun ville være væk fysisk. Han ville være med dem ikke-fysisk. Han fortalte dem, at de ville klare sig godt, at de var stærke, og at han var sikker på at han ville komme hjem til sunde planter.
Da han kom hjem havde de det perfekt alle sammen, flere havde sat knopper og blomster, og jorden i potterne var fugtig – ligesom den skulle være. Der var overhovedet ingen tegn på, at de ikke var blevet passet og plejet!
Snegle
Fra Eike Braunroth og EinSicht
- og lignende
At ære snegle og plantestiklinger 5
Jordbær og snegle (nøgensnegle) 8
Nøgensneglenes budskab 9
Sneglens budskab 9
Om græskar og snegle 10
Erfaring med iberiske skovsnegle 11
At varsko snegle 11
At ære snegle og plantestiklinger
Af Eike Braunroth
Fra ”Einsicht”, Hæfte 1, 2007
Sneglekærlighed
Begyndelsen på et snegleliv: et formeringsbille – optaget uforfalsket af mennesker. Jeg elsker og værdsætter, når jeg ved denne intime berøring bliver lukket ind som tilskuer.
Plantekærlighed
Med plantestiklinger er det ikke så synligt. Her sker kærligheden og formeringen i det skjulte. Plantens intimområde bliver for det meste usynligt.
Nu blive sneglen nævnt først. Det er et tema, der i særdeleshed bevæger mit hjerte.
Men også plantestiklingerne skal være med, da der uden dem ikke ville blive nogen artikel.
Forbilleder
Kan snegle og plantestiklinger være forbilleder for mennesker? Enten efterlignelsesværdige eller anstødende?
Kan snegle og plantestiklingerne være forbilleder?
Ja!
Hvordan da?
Nu – snegle – idet vi følger dem og tænker på det bedste for jorden.
Nu – plantestiklinger – idet vi betragter hvad menneskeværk er: Ufuldkomment – som resultat af en ufuldkommen opdrætter i menneskeskikkelse.
Egenskaber
Først kan vi være opmærksomme på deres egenskaber. Disse bringer os i berøring, gør os fortrolige med dem, afgør om vi kan lide dem eller afviser dem. Ud fra hvad vi kan lide eller hvad vi afviser afgøres de af os valgte egenskaber.
Om ophøjede egenskaber
Ved disse menneskelige – alt for menneskelige – udvælgelser virker snegle og plantestiklinger på forskellige planer. Hvordan kunne det være anderledes – de er trods deres øgenavne mere som ”dyriske kulturfølger” og som ”kulturplanter”. Vil mennesket her sammenligne sig med dem, må de mere blive som et kulturelt væsen.
Snegle og plantestiklinger er uafhængige væsner, som gennem menneskets vanemæssige tænkning kun er lidt påvirkelige.
Uden bevidst at træffe beslutninger, træffer de de rigtige beslutninger!
Uden at tænke over det, tjener de på deres egen naturlige måde – de kan slet ikke andet – de skaber sundhed, de afgifter, de tildækker jorden.
Og de forhindrer en videre forgiftning.
De handler også mod menneskers vilje. De ændrer ikke adfærd, selv ikke når de bliver forfulgt, ikke ved at blive slået ihjel eller bekæmpet. Deres livsværk er fra skaberhånden svejset ind i deres gener. Og så kan menneskelige foranstaltninger kun virke i begrænset tid.
Deres virkelige opgave udfolder sig, også når mennesket har en ganske anden mening. De giver pokker i, hvad de vil spise og høste.
De har deres opgaver som først og fremmest er:
- Sneglene: at befri jorden for alle gifte.
- Plantestiklingerne: at dække jorden med deres klæder.
Hverken det ene eller det andet har normalt nogen betydning for mennesket, da det hovedsageligt kun har øje for sin egen profit – altså mindre opmærksomhed på at tjene men mere på fortjeneste. (Denne sætning næsten umulig at oversætte)
Afsløring af menneskets tænkning
Snegle og plantestiklinger reagerer ganske på den ovennævnte måde, men for mennesket desværre omvendt. Menneskets stræben efter profit og formering tyder sneglene således, at de skal formere sig. Der hvor de fornemmer, hvad der ligger bag menneskets handlinger, og hvor de mærker at de er uønskede, forstærker de deres livskræfter og skaber en mængde flere nye snegle.
For nogle år siden lagde en snegl omkring 80 æg ad gangen, - nu er det efter nyere tællinger omkring 250 æg!
En snegl i dødsangst udskiller halvt fordøjede næringsrester, som i lang tid er ufordøjelige for organismerne i jorden, og jordens indhold af æggehvidestoffer forøges, således at algeagtigt liv kommer tilstede. Dette gør overfladen klæbrig og umuliggør dermed, at der kan komme spirer op.
Menneskets stræben efter profit og formering på bekostning af levende væsner, som er venlige overfor plantestiklinger, fører til en svækkelse af planternes ”krafthusholdning”. På denne måde tiltrækker de bestemte dyriske og plantemæssige væsner, som kan lette deres overgang til den anden verden (4. dimension).
Således bliver jorden renset og løftet når de svage planter dør. (Umuligt at oversætte).
Er begærlighed efter profit årsagen til, at plantestiklinger bliver behandlet kærlighedsløst, udskilles denne gasformige livsfornægtende information, som så hæmmer og lammer jordens organismer, så de i lang tid bliver forsinket i deres virksomhed.
Den eneste løsning til at genoprette en ligevægt mellem dyre og planteverdenen – er udvikling af en ny hensyntagen i menneskene. Mennesket er ikke bare forpligtet til at ære og elske menneskene, - mennesket skal på samme måde ære og elske dyre- og planteverdenen.
At ære og elske
Er et menneske parat til at agte og ære og elske såvel snegle som plantestiklinger, kan en ligevægt mellem snegle og planter vindes tilbage.
Da kan en plante til fulde udtrykke sin egentlige bestemmelse som føde for jorden, dyr og mennesker.
Da kan sneglene udtrykke deres egentlige bestemmelse ved at være en ledsager og hjælper for planter, dyr og mennesker.
Hvis mennesket er parat til at aflægge sin fejlagtige herskermentalitet, vil det optages i fællesskabet med dyr og planter, og vil da være det tredje led i denne symbiose.
Fra foredrag med Eike Braunroth:
Om sneglenes opgaver
Snegle er mestre i langsomhed og tålmodighed. Mennesker med mange snegle kan tænke over, hvordan det står til med disse ting!
Sneglene tager det af planterne, som ikke er levedygtigt. De rydder op i naturen!, - naturens renovation.
I en have spiser de også de planter, som ikke er sunde for gartneren – forudsat at han samarbejder med naturen.
Dette kan gartneren iagttage og lære af.
I et traditionelt gartneri spiser sneglene ”yndlingsplanterne”, - ved samarbejde er der ingen yndlingsplanter!
Med andre ord:
Hvis man samarbejder:
Sneglene spiser det svage og syge
Hvis man ikke samarbejder:
Sneglene spiser yndlingsplanter og det, der betyder mest økonomisk!
Jordbær og snegle (nøgensnegle)
Erfaringer fra medlem
EinSicht, hæfte 4, 2003
… Mine samarbejdspartnere er jordbær og nøgensnegle…
Ved starten på jordbærhøsten så det ud som alle de foregående år: der var omtrent lige så mange snegle som tidligere. Styrket fra vores sidste møde i arbejdskredsen lod jeg mig ikke berøre af det, og jeg gik anderledes frem i min arbejdsmåde og min tænkemåde.
Vi efterlod alle jordbær, som der var spist mere eller mindre af på marken – med den tanke, at disse jordbær allerede var reserveret af sneglene. Også hele jordbær, som der sad en snegl på, høstede vi ikke, da bærret tilhørte sneglen.
Det havde til følge, at vi ikke havde nogen andenklasses bær, selv om det de tidligere år var sådan, at mange mennesker købte andenklasses bær hos os. Dette år kunne jeg sige: Vi har kun førsteklasses bær!
Det betød meget mindre arbejde for os, da vi plukkede de flotte bær, og dertil fik vi også en højere løn, da alt det plukkede kunne sælges til den højeste pris.
I år har jeg yderligere indrettet det sådan, at vi kun plukker jordbær, når vi ikke føler os stressede. Hverken ved høsten eller på anden måde skal der tilføres stress til marken.
Altså: den, der er stresset, går ikke på marken, og således forbliver jordbærmarken stressfri.
Virkningen var overvældende. Vi havde så mange skønne jordbær, at vi ikke fik plukket alle, og det selv om vi dette år leverede 4 ladninger imod 2 ladninger året før. Under høsten var stress overhovedet ikke noget tema. Alt gik flot og sjovt.
Sneglene var der hele tiden, men de blev færre dag for dag. Til sidst havde jeg følelsen af, at de kunne tælles. Der var stadig enkelte jordbær, der var spist af, men det var ikke noget problem. Tværtimod så glædede jeg mig over en ganske lille snegl, der sad på et kæmpe bær. Og jeg ønskede den god appetit, og frem for alt havde jeg set mig selv, og hvilke tossede jordbær jeg altid tog til mig selv. Derfor har jeg af hjertet undt dem disse store bær, og et skridt videre… Hoppla … de smukke bær – og se disse var til mig. Og jeg fyldte kurv efter kurv.
Jeg har denne sommer fået stor erfaring med at agte naturen og dens væsner helt anderledes. Langsomt dæmrede det for mig, at der ikke findes dårlige væsner i dyre- og planteverdenen, og således lod jeg mig indimellem stikke af en bremse, og gav den gerne mit blod, da jeg ofte fordrer af naturen, at den giver af sig selv.
Nøgensneglenes budskab
Af Walter Bickel
EinSicht, hæfte 1, 2006
Kære nøgensnegle, kære hovedsalat, altså: kære kooperationspartnere, kære naturvæsner i min have og alle andre steder i universet.
En dag efter at jeg var kommet hjem fra seminaret i Todtmoos - hvor jeg havde arbejdet med nøgensnegle og salat - gik jeg ud i min have i fuld åbenhed og glæde og lagde gaver på de tilplantede steder. Jeg havde gjort haven klar til modtagelsen og slået græsset.
Mærkeligt nok så jeg ikke nogen snegle i den første time, men fandt dog én senere i kulen. Jeg hilste på den og tog den forsigtigt i hånden et øjeblik og lagde den så tilbage hvor den var, og bad den venligt om at passe på mig, så den ikke skulle komme til skade.
Den dag, hvor jeg ville underskrive kooperationsaftalen bredte der sig en stor glæde og fred i mig. I begejstring gjorde jeg endda huset rent og også vinduerne, så jeg kunne ”se klart”.
På dagen gik jeg ud midt i haven og læste min kooperationsaftale højt for kooperations-partnerne og for alle naturvæsnerne.
I den følgende uge så jeg ikke meget til sneglene, men min dybe taknemmelighed, forbundethed og glæde levede i mig, da jeg så, at de havde taget og nydt mine gaver, som jeg havde lagt på de udvalgte steder. Det som jeg havde lagt var lækkerier som frugtskiver (æble), salat og grøntsagsblade. Og jeg havde lagt en kreds af røde glashjerter.
Når jag kom ud om morgenen, så jeg sporene efter deres festmåltider. Lige indtil sidst på efteråret, hvor de søgte i sikkerhed i skjulesteder i jorden.
…
Sneglens budskab
Af Ursula Müller
EinSicht, hæfte 4, 2001
Uddrag:
Fra en 13-årig drengs oplevelse med en snegl:
…
Hvilken opgave har sneglene?
Snegle har til opgave at genoprette en uligevægt, - ligesom mange andre dyr gør det. Vi spiser døde og syge insekter, nedfaldsfrugt, dyreekskrementer, osv….
Hvis I kun gør det, så vil folk jo nok ikke besvære sig over jer. Hvorfor spiser I også god salat og sunde jordbær m.m.?
Det ligger udelukkende i menneskenes forhold. Når I behandler os fjendtligt, så kommer vi ud af ligevægt og spiser anderledes.
Hvad skal vi så gøre?
I må ændre jeres indstilling til dyrene og til naturen. I må agte og ære alle dyr og planter – betingelsesløst. De fleste mennesker har kun respekt for dyr, der er ”bevæbnet”, og denne respekt hedder ”angst”. De fleste mennesker elsker kun dyr, som de har tæmmet, som de kan stryge hen over, og som opfører sig, som menneskene forventer……
Om græskar og snegle
Beretningn fra U. Hochstrasser
I foråret plantede jeg 2 græskarplanter på kompostbunken. Jeg hilste dem hjerteligt velkommen, og sagde til dem, at jeg ville lade dem vokse i fred, men hvis de havde brug for hjælp, så måtte de kalde på mig.
De har kun kaldt på mig 3 gange. De to gange behøvede de vand, og tredje gang pga. en snegl.
Hvordan kan de nu kalde på mig? Jeg havde ganske enkelt pludselig den følelse, at jeg skulle gå hen til planterne, og det gjorde jeg straks, og jeg så at de manglede vand. Og den tredje gang så jeg sneglen, og jeg tænkte at den kunne skade planterne. Jeg så at der var kommet en tredje plante op.
Jeg sagde til sneglen – som jeg betragtede som repræsentant for alle snegle: ”Hør min kære, hvis I lader de unge planter stå nu og har lidt tålmodighed, så får vi alle mere ud af det. Jeg er parat til at dele frugterne af disse planter med jer. En tredjedel til jer og to tredjedel til mig og min familie. Så når du spiser af planterne her, så nøjes med kun at spise en lille smule af dem. Gå så videre og spis gerne af de forskellige ting i kompostbunken, - der er mere end rigeligt til dig.
Jeg visualiserede hvordan aftalen blev overholdt af os begge, og jeg følte en vidunderlig harmoni, og jeg var klar over, at vi alle havde forstået hinanden.
Og hvad skete?
Aftalen holdt. Det ene græskar blev kæmpestort, og de andre var også fine. Sneglene havde slet ikke spist en tredjedel. Planterne var meget store, kraftige og sunde.
Det var en stor glæde at besøge denne pragt, og jeg gik ofte derhen for at nyde de smukke planter og harmonien. Og jeg fortalte sneglene, hvor gode dyr de var.
Jeg var dybt henrykt over hvordan det virkede.
Erfaringer med iberiske skovsnegle
Fortalt til mig i 2007
En kvinde havde rigtig mange skovsnegle i sin have. Hun ville naturligvis gerne undvære dem.
Hun kontaktede artsdevaen og spurgte om ikke de kunne fortrække sig til nogle områder udenfor haven. Der gik nogen tid, og der skete ikke noget.
Så spurgte hun artsdevaen, hvorfor de ikke kunne flytte sig?
Artsdevaen svarede: ”Du ønsker jo kun at komme af med os!”
Det var jo rigtigt…
Hun måtte finde ind til at leve i harmoni med sneglene. Hun skulle måske tage én op i hænderne og lære at elske den? Det forekom næsten umuligt.
Men en dag så kom sneglen hende i forkøbet, idet hun opdagede, at en snegl var på vej op ad hendes ben.
Så tog hun den op i hånden, - det var noget af en udfordring, men oplevede, at hun efterhånden godt kunne sende kærlighed til sneglen. Hun oplevede rigtig kærlighed til den. Det var en stor oplevelse.
Og i løbet af et par uger var sneglene helt forsvundet fra haven.
At varsko sneglene
Af Eskild Tjalve, 7/7 - 2007
Det havde regnet meget i et stykke tid, - dog med ophold indimellem. Der er specielt mange iberiske skovsnegle i år, som følge af en meget lun vinter. I Søballe er der mange flere snegle end der før har været.
Selv om vi ind i mellem har set en del snegle, så har vi kun set, at de har spist to små nye stauder, - ikke andet i hele haven. De øvrige beboere i Søballe er ved at fortvivle over sneglene, og de opfordrer til at alle - solidarisk - strør en speciel dræbende ”mel” du, som tørrer sneglene ud.
Dette gør vi ikke, - vi samarbejder med sneglene.
På et længere stykke af baghaven, ind mod naboen, voksede der mange brændenælder og skvalderkål. Det var tid til at kappe dem ned, hvilket jeg ville gøre med græstrimmeren. Det var et specielt fugtigt og tæt område, hvor sneglen kunne lide at være. Også kompostbunken var lige op til. Jeg meddelte sneglene (og også andre dyr), at jeg ville bruge græstrimmeren om en halv time, og bad dem om at søge i sikkerhed, og devaerne om at komme på afstand, - og endvidere planterne om at trække energien tilbage og bruge den andre steder.
Efter den halve time begyndte jeg, og der var ingen snegl synlig, - og i løbet af de 45 minutter jeg arbejdede så jeg ingen snegl overhovedet.
Sneglene var kommet i sikkerhed!
|
|
Grupper 
Blogs 
Chat 
Opslag 
Events 
Musik & Podcast
