|
|
Landsforeningen for udbrændte....LAFU
02-08-2007 af Marianne H.
|
|
|
|
Landsforeningen for udbrændte............
Nu er det ganske vist – en ny forening har set dagens lys……….
...................................................................
Det er mig en glæde at kunne skrive disse ord. Det er en forening, jeg håber vil komme til gavn og glæde for alle de, som kommer til at mærke stressens og udbrændthedens betydning for om en hverdag er fungerende eller det er hårdt arbejde blot at være til indtil man forhåbentligt genfinder sig selv.
Om du er den næste – det er ikke til at svare på, for det vides ikke hvornår og hvem det rammer.
Så længe man er på arbejdsmarkedet med de glæder, krav og spændende og mindre spændende opgaver, som nu tilkommer den enkelte, er udbrændthed blot noget man hører eller læser om og kan være ganske svært at forholde sig til. Netop derfor kommer det aldeles overraskende den dag, hvor man lige pludselig begynder at græde og ikke kan stoppe igen, eller man på overraskende vis falder om og må rejse sig igen for at opdage at noget er forandret eller hvad det nu kan være som stopper dig, fordi du ikke selv fik gjort det i farten.
Måske er du en af de heldige, som i en stressende periode blot får et vink om, at du skal sænke hastigheden eller af andre årsager bør finde dig en anden arbejdsgiver, fordi der ikke bliver taget ordentligt vare på dig som arbejdskraft.. ja hvem ved...
Men sikkert er det - at det er ofte dybt engagerede, loyale og pligtopfyldende medarbejdere, der sætter en stor ære i at arbejdet er i orden, som er i en særlig risikogruppe….”Du skal brænde for du kan brænde ud”….er ikke ord uden indhold…..
Det er vist almindelig kendt, at der er mange grader af hvordan man påvirkes af stress, hvor det i den lettere kortvarige genre anses for at være en sund reaktion, der er drivkraft til at gøre noget ekstra, når det skal til. Modsat kan det ende med en udbrændthed, hvor der virkelig er brug for professionel hjælp foruden der er et behov for forståelse for ens situation og megen støtte i det efterfølgende forløb.
..................................
For mit eget vedkommende må jeg sande - at det forsvinder aldrig igen og ens verden og hverdag bliver aldrig som før og det kan have fordele men sandelig også ulemper, hvor sidstnævnte er ganske svært at erkende og efterleve og endnu sværere kan det være at bevare håbet for fremtiden, fordi der konstant er en risiko for tilbagefald, så man atter og atter oplever dele af udbrændtheden med de fysiske og psykiske gener, der nu har vist sig hos den enkelte. Man er konstant på arbejde i forhold til at tage vare på sig selv og sin formåen – et ekstraarbejde som kunne være skønt at være foruden og jeg ikke anede eksisterede forinden. Da var jeg vist nærmest uovervindelig…eller sådan troede jeg. Men den psykiske ydeevne og tænkningen er ikke som en uendelig kilde selvom man måske kunne forledes til at tro det – og det var nok noget af det mest overraskende for mig.
Jeg har, siden jeg blev en af "de ramte" søgt efter steder, hvor der var kendskab til min situation foruden viden på området og hjælp til at håndterer den modstand, jeg har mødt som følge af uvidenhed og har gentagne gange rendt panden mod en mur. Oplevelser som absolut ikke fremmer en tilbagevenden til at blive menneske igen og til forhåbentligt kunne tage aktivt del på arbejdsmarkedet igen, så jeg tror på, at der med denne forening i fremtiden vil være hjælp at hente……både for den som rammes, de pårørende, ens arbejdsplads men også for professionelle omkring den ramte...
..........................
Landsforeningen for udbrændte er nu er realitet og det kan jeg kun ønske stort tillykke med.
Nærmere oplysninger er at finde på hjemmesiden LAFU.dk
Med venlig hilsen
Marianne H
|
|
|
|
|
8 kommentarer - Webadresse
|
|
|
|
Grupper 
Blogs 
Chat 
Opslag 
Events 
Musik & Podcast
