Ud af krop oplevelser / astralrejser

- Mer' mellem himmel og jord!!!!!

DENNE SIDE ER LAVET FOR AT HJÆLPE ANDRE, DER MÅSKE HAR DET PÅ SAMME MÅDE, SOM JEG HAR HAFT DET........

Ud af krop oplevelser er efter min mening noget som mange har uden at vide det, og måske skræmmer det mange, da de ikke ved, hvad det er.......Derfor denne hjemmeside for at være med til at gøre opmærksom på noget, som der ikke snakkes eller skrives meget om.

Jeg er en kvinde på 32 år, der i mange år har haft nogle oplevelser, som jeg har troet var almindelige mareridt. Disse mareridt skræmte mig meget, hvorfor jeg skrev til en drømmetyder her på nettet.

Jeg skrev : Jeg er en kvinde på 31 år. Jeg har sommetider nogle mærkelige tilbagevendende drømme. Det starter altid med at jeg ligger i sengen som jeg gør rigtigt. Pludselig begynder jeg at sitre og det er noget så ubehageligt, for så ved jeg, at jeg skal have en ufrivillig svævetur rundt i værelset inden jeg vågner igen, og det er meget ubehageligt. Det er dog ikke så ubehageligt som det var engang, da jeg har lært at sige til mig selv, at jo hurtigere jeg giver efter og tager denne ufrivllige flyvetur, jo hurtigere er det ovre. Det begynder tit når jeg ligger på min højre arm. Kan det være noget fysisk for at fortælle mig at jeg spænder eller hvad?

Drømmetyderen svarede at det var ud af krop oplevelser / astralrejser. Dette troede jeg dog ikke rigtig på, indtil han satte mig i forbindelse med to andre der havde prøvet noget lignende. Efter at have skrevet med dem ved jeg nu, at der ikke er noget at være bange for. Disse oplevelser har været med til at overbevise mig om, at der er mere mellem himmel og jord......... Jeg tror at disse oplevelser kan være en del af udviklingen hos nogle. Der er nogen der mener, at de kan være med til at udvikle ens intu-ition.

Efter jeg har lært ikke at være bange for disse oplevelser, har jeg haft positive oplevelser, hvor jeg bla. har fløjet over trækroner og bare haft det godt.

GODE RÅD TIL JER DER HAR UKO'ER, MÅSKE ER BANGE FOR DET, OG GERNE VIL GØRE OPLEVELSERNE MERE POSITIVE :

- Under uko'er befinder man sig på det mentale plan, eller astralplanet, som nogle kalder det. Man kan under oplevelserne komme til at møde skræmmende ting som f.eks. skikkelser, der måske vil gøre en ondt, men istedet for at kæmpe mod det eller flygte fra det, skal man istedet se det i øjnene og spørge hvad det vil. - Det er en god ide' at bede sin skytsånd om hjælp under en sådan oplevelse. - Hvis man er bange for oplevelserne og de er ubehagelige for en, er det en god ide' at tænke positivt i hverdagen, og indimellem i løbet af hverdagen at forestille, at man er omgivet af et hvidt lys. - Hvis man mærker en uko er på vej, kan man bede Gud eller sin skyts-ånd om beskyttelse. - Hvis man bliver bange for noget under en uko, kan man sige til sig selv, at man vil klappe i hænderne, og så kan man komme tilbage. - Sidst men ikke mindst....intet fysisk kan hænde dig i den astrale verden.

Men alt dette kan I læse meget mere om på følgende hjemme side, der er skrevet af en af dem jeg har skrevet med, der har lært mig ikke at være bange for det (Jakob Ashtar). Han forklarer fænomenet på en meget god måde.

http://www.soultravel.subnet.dk

En anden god side om astralrejser er :

http://www.galactic.no/rampa/astralreiser.html

En god bog, der beskriver ud af krop oplevelser / astralrejser meget godt er : Steen Kofoed og Steen Krarup "Sjælens univers".

Jeg tror, at der er mange der har oplevet dette fænomen uden at være klar over det, og måske bare betragter det som mareridt. Og at der er mange der er bange for det, da det jo ikke er noget man sådan hører om ellers. Derfor er vi nogle der synes, der skal skrives mere om dette. Så det være hermed gjort.

Vi har lavet et lille netværk, hvis der er nogle der trænger til at skrive med andre om det. Det har i hvert fald hjulpet os, at skrive med andre. Det behøves ikke kun at være fordi det er et problem for jer, vi er også interesserede i at høre, hvis I har oplevet noget spændende under sådanne oplevelser. - I det hele taget i at udveksle erfaringer. Hvis nogle er interesserede i at være med er I velkomne til at skrive til mig.

Jakobs e-mail finder I på hans hjemmeside.

soultravel
galactic.no/rampa/astralreiser.html


Dorte


Få din egen gratis hjemmeside på Mandala.dk's Gaia Eller besøg Mandala.dk