Musikkens Hemmelige Kraft

Den Farlige Rytmiske Musik

Forord til bogen: ”Musik er ikke bare Musik”

Indledning

Vi kan med sikkerhed slutte, at musik er det mest vigtige sociologiske fænomen og alligevel må vi spørge os selv om hvad musik er præcist og videnskabeligt. Hvad er musik bortset fra en samling af organiserede lyde? Og tilføje, hvad er musikkens funktion i samfundet? Og videre, hvordan er musikkens påvirkning af menneskets sind og karakter?

I søgen efter svar på disse spørgsmål gennemsøger vi den moderne verdens litteratur og finder, at der virkelig har været foretaget undersøgelser af musikkens natur og påvirkning i det tyvende århundrede. Problemet har været angrebet ud fra flere forskellige synspunkter – filosofisk, sociologisk, psykologisk og akustisk-fysisk. Disse undersøgelser har været forbavsende begrænsede i antal og desuden meget begrænsede i deres spændvidde og endvidere er de begrænsede svar, der er fremkommet slet ikke kommet til den gennemsnitlige musiksudøvers kendskab endsige publikums.

Alt i alt er den moderne viden eller teorier om musikkens natur hverken inspirerende eller oplysende. Det vil ligge nærmere sandheden at sige, at enhver tanke eller signifikant undersøgelse af musikkens natur og påvirkning snarere glimrer ved sit fravær her i vor moderne tid.

Men hvis der nu er nogen moderne opfattelse af musikkens natur, hvordan kan vi så beskrive denne? Kun at tonekunsten er tænkt baseret på en intelligent frembringelse af vibrationer og at disse luftsvingninger på en eller anden måde tjener til at kommunikere forskellige subjektive stemninger og oplevelser?

Men igen, hvis vi nu ser endnu dybere, må vi så ikke indse, at samfundets opfattelse af musikkens natur i sig selv er betinget af det generelle filosofiske synspunkt på hvilket dette samfund er baseret? Dette er meget vigtigt, for det kalder fra første færd det spørgsmål frem om det tyvende århundredes generelle filosofiske synspunkt på hvad musik er og hvad den gør.

Med andre ord: vi er låst fast i vores egen opfattelse af musik, idet vi gennem længere tids påvirkning af dens lavere vibrationer ikke er i stand til at fornemme andre højere værdier og derfor heller ikke kan føle manglen på den opløftelse, som lødig musik giver, da vi jo ikke er i stand til at opfatte disse, netop fordi vi er fanget i den primitive populærmusiks begrænsede udtryksform og dens manglende indlevelse i livets vidtstrakte aspekter, der således igen slører og spærrer for forståelsen af den ophøjede musiks natur og mening.

Denne moderne vage og uklare opfattelse af fænomenet musik er uden tvivl et resultat af vores nuværende materialistiske-reduktionistiske verdenssyn. Inden for dette verdenssyn er musikken uundgåeligt beskrevet på den mest håndgribelige og målbare måde, nemlig at den består af luftvibrationer. Og videre inden for dette verdenssyn består mennesket som biologiske maskiner, hvis tanker og følelser ikke er andet end biokemiske processer, automatisk fremkommet som betingede reflekser overfor verden omkring dem. For materialisterne følger så naturligt at folk kun frembringer eller lytter til musik, fordi tidligere erfaringer så at sige programmerer dem til at gøre dette.

Så der står nu dette faktum tilbage, at hovedparten af nulevende musikere selv ultimativt opfatter musik som lyd, der underholder og fornøjer menneskets hjerne. Men…de følgende sider vil vise, at selvom der er en begyndende modstand og træthed overfor filosofien om materialismens velsignelser, så mangler vi i høj grad at vågne op overfor den materialistiske musik. Næsten enhver form for det tyvende århundredes musik mangler fuldstændig de ægte regenererende spirituelle værdier.

Så de gamle viise havde uden tvivl ret i troen på, at musikkens mønstre påvirker livets mønstre og at den primitive musik derfor skaber tilbagestående samfund og heri støttes de af den amerikanske forfatter Henry David Thoreau, der sagde at musik kunne være forgiftende og en tilsyneladende lille del af dette ødelagde den græske og romerske kultur og vil også ødelægge England og Amerika. Mange vil nok mene, at dette er at gå for vidt, men ikke desto mindre så er det præcist på dette punkt, at det tyvende århundredes menneske afviger fra det synspunkt som enhver tænkende person opretholder fra tidligere tider og op til det nittende århundrede, nemlig at den største svaghed ved det moderne materialistiske udsyn er dets manglende evne til se årsagerne bag virkningerne. Og hvis nogen steder, så er det her at filosofferne i det gamle Kina, Indien, Ægypten og Grækenland fortjener vores fulde respekt, idet det kan siges, at de netop specialiserede sig i at se årsagerne og kernen i alting.

De var indforstået med at musikken kunne ødelægge civilisationen og de forklarede i detailler hvilken slags musik der skulle være fremherskende for at vedligeholde stabiliteten og velfærden i staten, såvel som lykke, velstand og åndelig fremgang for enhver borger. Tilmed advarede de i lignende detailler om hvilken musik, der absolut burde undgås på grund af den negative og degenererende påvirkning af mennesket og nationen.

Som læseren nok allerede kan forstå, så tager vi også i denne bog dette alvorlige og vigtige emne op, som det er så påtrængende nødvendigt at se nærmere på i vor tid, ikke mindst set i lyset af den enorme udbredelse som den materialistiske prægede musik har, især i form af den primitive populærmusik udtrykt som jazz, pop- og rockmusik.

Hertil kommer at mange efterhånden tydeligt kan se de tendenser, der peger på en kulturel deroute selvom vanskeligheden i dette også ligger heri, at den indtrufne forringelse er foregået gradvist, ja – næsten umærkeligt, hvorfor det er vanskeligt helt konkret at påpege hvor ændringerne finder sted, idet de observerbare referencer glidende bliver skubbet i baggrunden og derfor unddrager sig værdien som sammenligningspotentiale. Så subtil er den primitive musiks påvirkning, at vi langsomt bliver forført til at acceptere et ringere og ringere kulturniveau, ligesom vores holdninger og reaktioner lidt efter lidt er blevet forgrovet, således at mange forhold, der før blev mødt med hævede øjenbryn, nu i det store og hele betragtes som normale og accepteres som sådan.

Et område hvor dokumentationen af disse bedrøvelige forhold kan følges meget nøje er gennem filmens historie fra halvtresserne og op til vore nyere tider. Her vil man temmelig nøje kunne konstatere den væsentlige forandring, der er sket med hensyn til hvad mennesket nu er parat til at acceptere af voldsomheder, grovheder og sjofelheder. Et andet område der springer i øjnene er det støt stigende forbrug af stimulanser lige fra piller, alkohol og til euforiserende stoffer, der gennem årene har nået et omfang, der burde bekymre samfundet på en hel konkret og anderledes alvorlig måde end det er tilfældet.

Hvis vi følger disse ændringer igennem de nærmeste årtier, så er der vel ingen der er ved deres fulde fornuft der vil påstå, at der ikke er sket forværring i en meget stor skala og det er blandt andet i dette lys vi vil betragte musikkens udvikling i henseende til dens påvirkning af menneskene og deres samfund.

INTRODUKTION

Hensigten med at skrive denne bog er som anført i forordet, at henlede opmærksomheden på den manglende forståelse for musikkens enorme betydning og påvirkning, der netop i vores dage, hvor den digitale udvikling har gjort det muligt, at selv børn kan lytte til musik i timevis og hvor musik forekommer overalt: på restauranter, i busser og forretninger, i ventesale, i TV og radio, på film som underlægningsmusik og ikke mindst de unge menneskers udtalte brug af walkmans. Og så har de fleste børn og unge dyre anlæg, hvorpå den populære musik flittigt gengives. Desuden er musikstøj desværre ikke ualmindelig især i etageejendomme, hvor naboer tit bliver plaget til vanvid af beboere, der ikke forstår at udvise det nødvendige hensyn.

Alt dette er imidlertid ikke så alvorligt, hvis det ikke lige var fordi at musik har en meget dybere indvirkning på livet og menneskene, end hidtil antaget og som det vil fremgå længere fremme, så er musikken i stand til at ændre livet helt ned i cellerne og atomerne og dette er naturligvis uhyre betænkeligt, ja nærmest katastrofalt, netop når det drejer sig om den musik, der har en negativ virkning på vore liv, for dette er - som det senere bliver afsløret - gældende for den mest spillede musiks vedkommende, nemlig den såkaldte populærmusik: jazz, pop- og rockmusik med dens synkoperede rytmer.

Hvordan alt dette med musikkens og dermed lydens signifikante betydning forholder sig kan forklares med at vores verden er skabt af lyd, for vi kender alle vores Skabers igangsætning af det hele, idet Gud brugte Ordet og udtalte: ”Lad der blive Lys” – og der blev lys og skabelsen gik videre gennem kommandoer fra Gud. Vi ved også at vores frelser Jesus Kristus, der netop blev kaldt for Ordet, fordi han havde dyb kendskab til ordets magt og anvendte ordet ved udførelse af de kendte mirakler: ”Stå op og tag din seng og gå” ved helbredelsen af den lamme og ”Talitha cumi” ved opvækkelsen af den døde pige og ”Lazarus, kom herud” ved opvækkelsen af samme og med dem mange andre.

Så ud fra disse vigtige begivenheder kan vi forstå, at lyd er en mægtig universel kraft, der kræver et indgående kendskab og stor forsigtighed at anvende og derfor er videnskaben om det talte ord et betydningsfuldt område for sig, som menneskene gør klogt i at studere nærmere og derefter anvende omhyggeligt til velsignelse både for sig selv og for livet på jorden. Dette vigtige forhold er derfor behandlet i bogens sidste kapitler.

Og under fænomenet lyd hører så naturligvis også musik og her bør menneskene også gøre sig selv og livet den helt nødvendige tjeneste, at sætte sig grundigt ind i hvilken virkning de forskellige musikgenrer dybest set har og være opmærksom på, at uheldig omgang med musik, kan få utilsigtede og sørgelige resultater til følge, således som vi desværre langt hen af vejen har set det i vores egen civilisation, der er ikke alene er blevet bremset i sin udvikling mod gyldne og lyse tider, men hvor også musikken på mange områder har forårsaget, at vi er blevet trukket ned til primitive niveauer, som vi forlængst burde have været vokset fra. Den generelle forråelse, som er sket i vores samfund kan bekræftes af mange, der blandt andet mærker at folks lunte er blevet meget kort, således at grove verbale overhalinger og grov vold efterhånden hører til dagens uorden.

Denne splittelse i vores udvikling og bevidsthed har givet sig udslag i helt groteske situationer, hvor vi på den ene side set udmærket med vores intellekt kan se, at nogle forhold er helt uantagelige, men hvor vi først og fremmest på grund af følelsesmæssige og psykologiske årsager er blevet fanget i mere primitive opfattelser og holdninger, der så igen fremkalder modsatrettede og uforståelige handlinger endog inden for samme snævre område.

Dette kommer blandt andet af, at den spændingsskabende populærmusik ofte appellerer til en ”gør-det-bare, alt-er-tilladt”-indstilling, der sætter sit omgående præg på underbevidstheden, der så igen i ubevogtede øjeblikke får os til at handle mod vores egentlige fortsæt, hvorved forvirring og uklarhed opstår og hvor vi så kan komme til at forsvare situationer, som vi i virkeligheden inderst inde ikke vil være ved. Dette kan være den umiddelbare forklaring på, at helt indlysende og let forståelige situationer kan få et mudret og selvmodsigende forløb.

Vi må altså være opmærksom på, at vi uafvidende har givet os hen til de negative kræfter, nemlig dem der ligger i musikkens hemmelige kraft og herved ikke længere helt har oversigt over eller fornemmelse for, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, idet klarheden og grundlaget for hensigtsmæssige reaktioner ikke længere eller kun i meget ringe grad er tilstede, hvilket gør mennesket sårbart og får det til at trække sig ind i sig selv og kun foretage mere udprægede egoistiske handlinger, der så har fået til følge, at mange mennesker er meget egocentrerede og ensomme og derfor ikke er interesserede i deres medmenneskers behov, hvilket igen blandt andet har medført at vi efterhånden har fået en ufølsom holdning overfor børnene og de ældre, der jo er de svage parter.

Nu vil nogen sikkert påstå, at de ikke genkender denne fremstilling og ikke ser netop disse foreteelser i vort samfund, men her til er at sige, at det naturligvis ikke er så nemt at se ind bag det, der for længst er blevet sædvane og dermed accepteret. Tilmed er denne forandring sket gradvist, ja – næsten umærkeligt, hvorfor det ikke er nemt at observere disse forandringer, ligesom støvet og genspejlningerne dækker for realiteterne og derfor vil det være nyttigt grundigt og kritisk at vurdere det, som vi betegner som de kulturelle udfoldelser, film, teater, litteratur, billedkunst og så naturligvis musikken, der jo alt sammen kan tages som eksempel på et samfunds udviklingsstade.

Det kræver ikke her megen indføring ved selvsyn at blive opmærksom på, at vold, gys, manipulation, middelmådighed, kriminalitet og pornografi er fremherskende i mange film, der jo i forvejen er meget problematisk, idet film langt hen ad vejen beskæftiger sig med illusionerne. Hvad teatret angår, så har forestillingerne de sidste årtier fået mere og mere skingre og groteske indhold, som om der heller ikke der mere findes talenter, der på kvalificeret måde kan påkalde sig publikums opmærksomhed, ligesom man også her er forfaldet til at anvende de i filmen lave virkemidler med skræk, gys og vold. Litteraturen består mest af biografiske skildringer og når endelig den gode historie melder sig, så er det som kriminalroman eller triste skildringer af ødelagte liv og derfor er der heller ikke meget positivt, opløftende eller livsbekræftende at hente her. Billedkunsten taler for sig selv og består mest af uengagerede abstrakte billedflader eller et meningsløst sammensurium af uharmoniske farver, der ikke siger meget om det ophøjede liv som de burde afspejle og som derfor heller ikke kan være til inspiration gennem skønne og positive oplevelser, som vi har så hårdt brug for i vore uoverskuelige og stressede liv.

Med hensyn til musikken, så har vi været inde på den trivielle, vulgære populærmusik, der lige fra popmusikken over rockmusikken i dens mange varianter til de vilde voodoo-prægede technodrøn, alt sammen med deres synkoperede takter, nedbryder harmonien og skaber spændinger i krop og sind i en sådan grad, at mange føler sig foranlediget til eller presset til at tage forskellige former for stimulanser herunder at indtage alkohol i store upassende mængder.

Det samme gælder jazzen, der selvom den er ældre af dage og mere intellektuel præget, også indeholder de samme elementer, idet den jo i virkeligheden danner grundlaget for rockmusikkens opståen.

Vi mangler her at komme ind på den såkaldt seriøse nyere musik, altså pendanten til den harmoniske klassiske musik og gøre opmærksom på, at denne jo også i begyndelsen af forrige århundrede gik ad veje, hvor harmonien forsvandt og hvor tolvtonemusik, den atonale musik og den seriale og minimalistiske musik i samklang med teknikkens og materialismens fremstormen fra komponister som Arnold Schønberg, Hindemith, Stockhausen til dels Stravinsky og andre, blandt andet John Cage holdt deres indtog og medførte stor forvirring og ødelæggelse, idet man gik bort fra de hidtil anvendte smukke harmonier i den klassiske musik.

Udover disse kulturelt prægede tilstande, har vi i tidsrummet for den uharmoniske musik og fortrinsvis ved rockmusikkens fremkomst blevet pånødet, det som er blevet kaldt frigørelsens århundrede, hvor seksualiteten, pornografien, homoseksualiteten og hermed også den frie abort holdt sit indtog og hvor også skilsmisser, skævvredne ægteskaber og usikre familieforhold mere blev reglen end undtagelsen til blandt andet stor skade for børnene, alt sammen som en både direkte og indirekte afledning fra den grove musiks påvirkning.

Og der kunne sikkert nævnes andre uheldige forhold, der er stammer fra denne pågående, brutale og drønende musiks påvirkning, idet vi må huske at denne bliver spillet i 85% af alle tilfælde, hvor der lyttes til musik, hvorfor denne naturligvis er den mest alvorlige påvirkningsfaktor og derfor den store synder, når det gælder vores kulturs alvorlige deroute.

Men lad os så til gengæld glæde os over, at den guddommeligt inspirede klassiske musik med dens opbyggende og harmoniske toner stadigvæk opfylder sin vigtige mission med at oplade sindet og løfte sjælen hos mange mennesker, der har gjort den erfaring, at de derfra både får inspiration og en positiv påvirkning, som det ikke er muligt at hente andre steder. I sandhed en uudtømmelig kilde, der kan få mennesket til at vokse både intellektuelt og åndeligt på en helt unik måde.

Når vi nu skal begynde udredningen af disse vanskelige og afgørende forhold om musikkens indvirkning, så er David Tame’s interessante og dybdeborende bog ”Musikkens hemmelige kraft”1 et godt sted at begynde, idet han deri forklarer om musikkens egentlige natur og vi har herfra hentet inspiration til det efterfølgende kapitel.

MUSIKKEN OG DENS KRAFT

Så vores emne i denne bog er ikke musik som en abstrakt kunstart, men musik som en kraft, en magtfaktor, der påvirker alle, der hører den. Musik – ikke kun som underholdning, men i bogstaveligste forstand som en reel påvirkning.

Så snart vi er inden for hørbar område af musik, så påvirker dens indflydelse os uophørligt – sætter vore hjerteslag op eller dæmper dem, altså regulerer vores hjerteslag, afslapper eller forstyrrer vores nerver, påvirker blodtrykket, fordøjelsen og vejrtrækningens hastighed. Musikkens indflydelse på følelserne og på folks ønsker bør opfattes som betydelig og dens indflydelse - selv over den rene intellektuelle og mentale proces - er først fornyelig ved at blive anerkendt af forskere og bør som sådan betragtes med stor alvor.

Tilmed kan musikken have indflydelse på den enkeltes karakter, idet den kan ændre det basis-atom eller den enhed – altså selve personen, ud fra hvilken hele samfundet er konstrueret og opbygget. Med andre ord, så spiller musik en meget større og vigtigere rolle ved afgørelsen af civilisationens karakter og retning end folk indtil nu har været villige til at tro på og forstå. Musikkens kraft og indflydelse har mange facetter; sommetider er den utrolig stærk og indtil nu i hvert fald ikke helt forstået. Musikken kan bruges og misbruges og hvis vi svigter den bevidste, konstruktive anvendelse af disse kræfter vil det få alvorlige tab tilfølge, hvis vi ignorerer disse kræfter til fare for os selv og vores omgivelser.

Skønt der i dag kun ofres få tanker på meningen med musikkens funktion i vores samfund, så havde tidligere tiders civilisationer ikke desto mindre en stor og udviklet bevidsthed om musikkens kraft og virkemåde. Dette var især tilfældet i de før-kristne perioder. I virkeligheden, jo længere tilbage i tiden vi går, jo flere mennesker fandtes der, som var bevidste om den kraft og styrke, der er indeholdt i hjertet af al musik og i al lyd.

Det har været let for det moderne menneske, der er født og opvokset i et samfund, der er gennemsyret en materialistisk filosofi og oversimplificering på næsten alle områder, at gå i den fælde at betragte musik som mindre vigtigt og tilmed kun som et periferisk aspekt i menneskenes liv bestemt for ren underholdning. Et sådant synspunkt ville af antikkens filosoffer ikke alene blive betragtet som irrationelt, men også ultimativt selvmorderisk. Idet vi fra det gamle Kina til Ægypten, fra Indien til den gyldne Græske tid, finder det samme: troen på, at der er noget overordentligt fundamentalt ved musik, noget der – og det var de helt overbeviste om – gav den kraft til en sublim udvikling eller til en skrækkelig degradering af den individuelle psyke – og derved enten til at opbygge eller nedbryde hele civilisationen.

Det fundamentale ved musikken

Det var nøjagtig dette fundamentale, som Pythagoras beskæftigede sig med i sine undersøgelser i gennem hvilke han afslørede, at musik kunne reduceres til tal og matematiske forhold – og at hele universet og alle fænomenerne deri også kunne forklares udfra de samme betingelser med de samme særlige antal og matematiske forhold, som var fundet i musikken.

Pythagoras forståelse af musikken var meget mere end kun en materialistisk eller en akademisk forståelse og en sådan forståelse er desværre beklagelig sjælden i vore dage. Dog opdager vi – hvis vi undersøger sagen nærmere – at noget af denne tidløse flamme af evig visdom er tilstede hos den lille minoritet af musikere, der stadigvæk i dag kombinerer akademisk viden og den praktiske oplevelse af musik med en ægte og alvorlig indre spirituel udfoldelse.2

I ældre tider var man overbevist om at musikken blev optaget i den enkelte; musikken havde indflydelse på rytmen i menneskets tanker, melodien havde indflydelse på menneskets følelser og harmonierne på det kropslige helbred og bevægelsesmåden. På alle disse områder blev musikken anset for at være afgørende for vore tanker og handlinger.

Med andre ord: Som i musikken, så i Livet – dette tidløse aksiom indeholder et centralt begreb på hvilket hele civilisationen engang grundlagde stort set ethvert aspekt i samfundet. Og på dette samme grundbegreb baserede generationer af konger, præster og filosoffer hele det lange span af arbejde i deres liv.

”Som i Musikken, så i Livet”.

Et aksiom der tydeligt udtrykker, at bevidstheden og hele civilisationen er formet og moduleret i forhold til de eksisterende musikformer. Virkelig et altafgørende udsagn, når man tænker nærmere over hvad dette indebærer, nemlig: at musikken magnetiserer samfundet ind i en konformitet med sig selv.

Kan det virkeligt være sandt, at musikken er tilbøjelig til at forme os i vore tanker og i vore handlingsmønstre, ind i dens egen instinktive mønstre af rytme, melodi, moral og sindsstemning?

Øjeblikkelig vender ens sind sig mod bestemte eksempler: musikstil, som vi kender og samfund eller subkulturer, der findes omkring disse. Hvad med dagens musik? Med dagens samfund? Det er klart, at skulle ovennævnte aksiom vise sig at have denne værdi, så er dette af helt afgørende betydning for vores moderne civilisation.

Vi ser altså, at musikken har en dybere og mere omfattende betydning end vi er vant til at lægge i denne, hvor folks almindelige bedømmelse heraf mest går på, om der er tale om musik, der falder i deres smag eller som måske er ny eller i øvrigt har nogle særegenskaber, der gør den interessant for den enkelte, således som det for eksempel kan være tilfældet med folkemusik, der jo knytter sig til et bestemt land eller en bestemt egn.

Og spørgsmålet melder sig så naturligvis om hvad der så kunne få folk i almindelighed til at lægge vægt på om musik er god eller dårlig netop i henseende til dens dybere påvirkning? Eller om de uagtet dette vigtige forhold ukritisk vil fortsætte med at lytte til musik, som de kan lide og finder iørefaldende, ja ligefrem inciterende og som måske derfor tilfredsstiller et øjeblikkeligt behov hos dem.

Dette er et vigtigt spørgsmål og en af de mere vægtige grunde til, at det er nødvendigt at komme nærmere ind på dette vanskelige spørgsmål om musiks betydning og påvirkning i det hele taget, når vi nu er ved at afdække, at musik ikke bare er musik, men at vi i realiteten er nødt til at tage det med musik særdeles alvorligt i henseende til dens anvendelse på alle områder og niveauer.

Det vil sige, at vi – såfremt vi som mennesker og samfund vil have den optimale positive udnyttelse af musikken – er nødt til at arbejde os frem til en dybere forståelse og måske ligefrem en udnyttelse-kodex på dette område, hvor der hidtil har været frit slag og enhver har måtte gøre lige hvad de ville, således som de har fundet det bedst for dem selv – uden at dette dog i længden har været til velsignelse for nogen, men snarere tværtimod har været til ulykke for vort samfund.

Det er helt klart, at først og fremmest vil oplysning om musikkens egentlige virkning og betydning, have den mest påtrængende prioritet, såfremt vi vil beskytte os i mod misbrug, hvad enten dette nu skyldes uvidenhed eller oprør i mod eventuelt nye fastsatte anbefalinger, der på den ene eller anden måde ville blive vedtaget eller knæsat.

Og derfor er den mest nærliggende løsning på dette problem, der jo i høj angår os alle, at nye normer bliver indarbejdet gennem oplysning og uddannelse, der passende kunne tage sin begyndelse i skolerne på alle niveauer og dette skulle så fortrinsvis udmunde i en moralsk indstilling hertil, hvor ansvarlige forældre naturligvis kommer til at spille en vigtig rolle. Det er her vigtigt at understrege, at forbud mod skadelig musik ikke vil have den ønskede virkning, hvorfor vægten bør lægges på oplysning, oplysning og atter oplysning.

Heldigvis er nogle myndigheder allerede opmærksom på dette vigtige forhold, idet for eksempel Guvenøren i staten Georgia forærer hvert nyfødt barn en CD med klassisk musik og en gengiver, således forældrene straks fra deres barns fødsel kan påvirke barnet med lødig og opbyggende musik, hvilket er en strålende idé, som uden tvivl vil give fantastiske resultater. Hertil kan tilføjes, at kommende mødre under graviditeten bør spille musik af de store mestre for deres kommende barn, da dette vil stimulere fostret på en særdeles konstruktiv måde.

Dette er indledningen til bogen ”Musik er bare Musik” der udkommer i løbet af 2002 og som behandler det alvorlige om musikkens påvirkning meget indgående.

I det følgende er nogle af disse aspekter belyst og disse giver et udmærket billede af hvilken kraft musikken indeholder på godt og ondt og vi vil her begynde med ”Livet er en Symfoni” oprindeligt udgivet af Marianne Feron.

LIVET ER EN SYMFONI – eller burde være det.

”Kan harmonisk musik føre frem til en gylden tidsalder af fred, fremgang og broderskab på jorden og omvendt: kan forkert rytme og musik ødelægge harmonien inde i os selv og på længere sigt forårsage sygdom, uro og strid og på det ydre plan forfald og nedgang? Det troede i hvert fald fortidens viise og når vi betænker, at livet er opbygget af atomer og at visse videnskabsmænd er begyndt at sidestille atomer med klingende toner i mikrokosmos, så begynder sådanne ræsonnementer at lyde mindre absurde.”

I årtusinder har indisk metafysik hævdet, at lyd er nøglen til universets mysterier. Alt er skabt med lyd og lyd opretholder alt skabt og har derfor også magt til at opløse det. Intet under at fortidens viise var meget omhyggelige med, at denne store kraft ikke måtte misbruges, idet de mente: ”Hvis en civilisations musik var i de onde og ukyndiges hænder, så ville det føre hele civilisationen hen imod en uundgåelig undergang. Men i hænderne på de oplyste var den et instrument for skønhed og kraft, der kunne føre verden ind i en gylden tidsalder af fred, fremgang og broderskab.”

Men lad os se nærmere på hvorledes det forholder sig med musikkens kvalitet i dagens samfund, hvor al slags musik er lettere tilgængeligt end nogensinde før på grund af CD’ere, bånd, walkmans og hvor vi bliver bombarderet med baggrundsmusik, hvor vi end er: i forretninger, i venteværelser, på restauranter, i biografen og i TV og radio. På trods af alt dette, så har de fleste næsten intet kendskab til musikkens og lydens virkelige natur.

Har vi overset noget væsentligt i vores civilisation?

Er vi på grund af ren og skær uvidenhed i færd med at ødelægge den harmoni, der rettelig burde finde på jorden? Skaber vi selv grobunden for disharmoni, sygdom, uro og strid, når vi tillader, at vore børn og unge drukner sig i rock- og popmusikkens synkoperede rytmer?

Hvad nu hvis fortidens viise havde ret? Hvilket det i grunden ikke er så svært at tro på, hvis man ser sig omkring i verden eller blot i de nærmeste omgivelser. Selv vor tids forskere og atomfysikere betragter atomer – livets byggestene – som vibrerende energi i resonans med omgivelserne; nogle videnskabsmænd kalder dem endog ”små musikalske toner.”

I harmoni med kosmos

Vores egne legemer er som bekendt opbygget af atomer og vi er vibrerende energi, der genlyder i det kosmiske energihav. Vi er selv et kosmos og vi kan blive afstemte og i samklang med den harmoni, som findes i hele universet. I henhold til forskeren Donald Andrews’ teorier er hvert atom en lille resonator, der udsender en grundtone. Han forestiller sig, at en samling atomer (eller toner) danner akkorder, det som fysikkerne kalder molekyler. Molekylerne forener sig og danner de forskellige genstande, der igen danner verden. Hver genstand og hvert levende væsen er derfor sammensat af en mængde molekyler eller akkorder, hvilket giver genstanden eller væsenet dets egen individuelle og komplekse lyd.(2)

Præcis som alle har en absolut unik identitet og unikke fingeraftryk, således har vi måske også vores egen ”signaturmelodi.” Denne melodi må bevares ren, hvis vi vil beholde vores gode helbred. David Tame forklarer det således i bogen ”Musikkens Hemmelige Kraft”(1):

”Hold en magnet under et papir med jernfilspåner på og der vil danne sig et mønster. Tag magneten væk og jernfilspånerne spreder sig – der bliver kaos. Sæt magneten under papiret igen og mønsteret dannes på ny. På samme måde mente menneskene i fortiden, at musik kunne bruges til at genoprette guddommelig harmoni og rytme i legemet, følelserne og sindet.

Alle former for sygdomme, mentale eller fysiske er til syvende og sidst et musikalsk problem. Den syge har tabt sin indre harmoni; han har lukket disharmoni ind i sit væsens symfoni og han var ikke længere i samklang med universet og dets love. Derfor anvendte man hørbar musik på det ydre plan, for på den måde atter at bringe mennesket i harmoni med den universelle lyd.”

Fortidens indere, grækere, ægyptere og indianerne i Amerika var meget forsigtige med hvilken slags musik og rytme, de tillod deres børn at lytte til. De forstod at den irritation, som disharmoniske rytmer forårsagede i barnets følsomme konstitution, ville føre til vredesudbrud og alvorlige sygdomme i både krop og sjæl.

(I deres samfund ville rock- og popmusik afgjort være forbudte for børn og teenagere).

De store komponister må have været i samklang med ”sfærenes musik og harmoni”, som Pythagoras kaldte det, når de komponerede deres fantastiske værker. Mange af dem har også talt om ”inspirationen fra oven”. Händel følte at hans ”Messias” – et af de største musikværker, som nogensinde er skrevet – åbenbarede sig for ham. Han beskrev det senere således: ”jeg tror jeg fik hele himlen foran mig og den store Gud selv.” Det fortælles, at han blev så bevæget, da han modtog denne musik, at tårerne sommetider plettede nodepapiret.

Hvor stammer lyden fra?

Lad os gå tilbage i tiden og se hvorfra fortidens lærde mente at lyd og musik stammer:

Lyd, der er grundlaget for al musik, mente man på en eller anden måde var beslægtet med de ikke-fysiske og hellige dimensioner. Den hørbare lyd var en jordisk genspejling af en vibrationsaktivitet, der fandt sted hinsides den fysiske verden. Denne kosmiske vibration var kilden og grunden til al materie og energi i universet. ”Primallyden” eller ”den lydløse lyd”, som hinduerne kaldte OM, har inden for kulturerne fået forskellige navne. Gennemsyret af bevidsthedens essens, er den for eksempel blevet kaldt: AUM, AMN, AMEN, AMEEN, OMEN, OMON, I AM, HU, YAHUVAH, LOGOS, det tabte ord. Dette var den oprindelige skabende lyd.

Hvis man sender ultralydsvibrationer (vibrationer med så høj frekvens, at det menneskelige øre ikke kan opfatte dem) gennem en glasstav, så udstråler glasstaven varme og lys. Så lige for vore øjne ser vi, at lyd frembringer varme og lys – et eksempel på, hvordan den lydløse lyd viser sig som ild og lys.

Nøjagtig ligesom hvidt lys lader sig spalte op i regnbuens farver, således mente man også at primalvibrationen også differentierede sig i en mængde afgrænsede overfysiske vibrationer. Disse forskellige frekvenser eller kosmiske toner fandtes tilstede i forskellige kombinationer overalt i universet.

De ikke kun fandtes i al substans og form, de var substansen og formen. Dette kan sprede lys over den udbredte tro, at al materie er sammensat af en grundsubstans eller energi. Ifølge fortidens store tænkere var denne energi en vibration. I vor moderne tid vender fysikerne tilbage til den samme opfattelse. Endnu engang begynder videnskaben at ane, at materie er sammensat af et fundamentalt noget og at frekvenser og rytme i dette noget bestemmer objektets og atomets specifikke natur.

Opdelingen i tolv.

De gamle kinesere troede, at denne primallyd – selv om den ikke kunne høres – fandtes overalt som en guddommelig vibration. Primallyden delte sig derefter i tolv lavere lydfrekvenser eller toner. Disse tolv toner var – hver og én af dem – en udstråling og et aspekt af primallyden, selvom de lå nærmere det fysiske vibrationsniveau. Hver af de tolv toner var også forbundet med de tolv regioner i zodiaken (dyrekredsen). De tolv toner var menneskets forståelse af astrologi og i alle lande begyndte astrologien med, at man studerede de kosmiske toner. Vibrationerne, der udløstes i materieverden, forandredes på grund af solens, månens og planeternes bevægelser og påvirkede derved alt liv på jorden.

Herfra stammer også opdelingen i tolv, hvoraf vi stadig har to eksempler tilbage, selvom den oprindelige mening er glemt – årets opdeling i tolv måneder og døgnet i 24 timer (2x12). I fortiden repræsenterede denne opdeling videnskabelige fakta. Man anså, at de tolv toners forøgede styrke – hver og en – var afhængig af måneden eller af timen på døgnet. I henhold til denne videnskab blev den kinesiske musik skabt.

De to modsætninger

Kinesisk filosofi taler også om de to modsætninger (dog ikke nødvendigvis i opposition til hinanden), som også vor tids forskere kender: fra magnetiske ladninger og subatomare partikler til alle tiltagende og aftagende kredsløb, som for eksempel dag og nat, de to køn, liv og død. Kineserne kaldte disse modsætninger for yang (den maskuline, positive kraft) og yin (den feminine, negative kraft). De tolv toner kom også ind under denne opdeling: seks af dem var af yang-natur og de andre seks var af yin-natur. Disse toner var tilsammen ansvarlige for skabelsen og opretholdelsen af alt i universet.

De tolv himmelske toners ”undertoner” blev manifesteret på det fysiske plan som hørbar lyd. Disse ”undertoner” mentes at indeholde noget af de himmelske toners overnaturlige kraft. På samme måde som de komiske toner opretholdt harmoni og orden i kosmos, således skulle musikken opretholde harmoni og orden på jorden, for gennem musikken kunne man føre den guddommelige kraft ned på det materielle plan. Hvert musikstykke var en energiformel, som udløste energi til menneskets brug.

Musikken spåede fremtiden

Det kan derfor ikke undre, at antikkens folk anså musikken for noget af det vigtigste i deres samfund.

Da Kejser Shun i det gamle Kina ville se hvordan det stod til i de forskellige dele af hans store rige, så rejste han rundt og lyttede til musikken. Han lod musikkerne fremtræde og spille på de forskellige instrumenter, som fandtes. Han lyttede til de forskellige egnes folkemusik, men mest af alt undersøgte han musikken ved hofferne for at høre, om den var i overensstemmelse med skalaens fem toner og grunden til denne strenge kontrol over musikken var, at man anså, at den dannede både civilisationens og menneskenes karakter. Var musikken for eksempel længselsfuld og romantisk, så var folket også romantisk anlagt, men såfremt den var stærk og militaristisk, så var det sikrest for naboerne at være på vagt.

Begyndte musikken i de små byer derimod at blive vulgær og umoralsk, ja – da vidste Kejseren, at hele nationen snart ville blive svøbt ind i umoralitet. Også Konfucius udtalte sig om dette: ville man vide om et land blev klogt regeret, om det havde en høj eller lav moral, da fandtes svaret i landets musik (1).

Lydens magiske kraft

Vi kan i historien læse om lydens magiske kraft og her ikke mindst i Biblen. Johannes Evangeliet begynder således: ”I begyndelsen var Ordet og Ordet var hos Gud og Ordet var Gud …. Ved det er alt blevet til og uden det er intet blevet til, som er til.” I Vedaskrifterne hedder det: ”I begyndelsen var Brahman og Ordet var med ham og Ordet er Brahman.” Selvom disse skabelsesberetninger måske må tolkes billedligt, som en måde at beskrive skabelsesprocessen på, sådan at læserne kunne forstå den, så er den vigtigste ingrediens dog denne: En eller anden form for lydvibration fra de højere planer bliver brugt ved al skabelse og ord i det menneskelige sprog viser symbolsk hen til disse lyde.

Gud fortsætter med at skabe gennem ”befalinger”: ”Og Gud sagde: ”Lad der blive lys” og der blev lys og således kan man finde mange eksempler også hos andre folkeslag, der troede på, at guderne havde skabt universet ved deres ”mægtige befalinger” og at liv og materie blev skabt på samme måde ved ”hellige ord eller ord udtalt af den første gud eller guderne” kendt fra myter hos hebræere, keltere, kinesere, ægyptere, amerikanske indianere og quechua maya.

Et andet eksempel fra Biblen er, da Josua med lyd ødelagde Jerikos mure. Jeriko var en by fyldt med ondskab og løsagtighed og Josua var blevet beordret til at indtage byen. Han fulgte nøje de forholdsregler, som han havde fået fra én, der kaldte sig ”Høvedsmand for Herrens hær” (formodentlig Ærkeenglen Mikael). Josua lod sine bevæbnede skarer marchere rundt om byen med syv præster forrest, der blæste i syv basuner i syv dage; folkene skulle forholde sig tavse indtil den syvende dag. Da de for syvende gang gik rundt om byen og da præsterne for syvende gang stødte i basunerne, beordrede Josua folkene til at udstøde et krigsråb. Murerne faldt på stedet og byen blev indtaget.

For de der anser dette for at være en myte, er det værd at være opmærksom på, at fortidens Jeriko nu er udgravet og man fandt, at murerne på én gang var kollapset og var faldet udad.

At rytmen i sig selv er en mægtig kraft, det kender krigsmagten til. I dag lader man aldrig tropperne marchere i takt over en bro; for mere end én gang har dette ført til, at broen er styrtet sammen.

De fire årstider

Musikken har spillet sin største rolle inden for religionen. Den religiøse messesang skulle udløse og kanalisere de rene vibrationer ned i materieplanet og på den måde holde civilisationen i samklang med himlens harmoni.

På visse tidspunkter af året (forårs- og efterårsjævndøgn og vinter og sommersolhverv) udløstes der særlig megen energi fra oven. Gennem musik og ritualer blev den ledet ind i materieplanet og jordens atmosfære blev opladet for en tid fremover. Men ugudelighed og heksekunst perverterede ofte disse energier til at tjene dødens hensigter. Derfor fastsatte de første kristne, der jo kendte den esoteriske betydning af de fire årstider, forskellige højtider og hellige ritualer for igen at kanalisere energierne ned i en ren og altruistisk ånd.

De vigtigste af disse højtider var og er påske- og julehøjtiden (forårsjævndøgn og vintersolhverv). I dag fejres disse højtider for størstedelen på hedensk vis. Man kan ikke lade være med at spørge sig selv om ikke verden ville forandres i en positiv retning, hvis vi igen begyndte at fejre disse fire hellige tidspunkter på rette måde ved mere alment at gøre brug af hellige sange og vidunderlig musik.

Kinas kejsere, der altid holdt kæmpeorkestre, forøgede dem ved disse højtider til flere tusinde mand. Således havde Tang-dynastiet (618-907 e.Kr.) ikke mindre end fjorten hoforkestre, hver med 500-700 medlemmer. Dette anså man for at være velplacerede penge, fordi den energi som disse guddommeligt samstemte musikere frembragte ansås for at have en vidtstrakt indvirkning på alle rigets anliggender – fra økonomi og jordbrug og til sociale adfærdsmønstre med mere. Ved vinter- og sommersolhverv og andre vigtige højtider brugte Tang-dynastiet orkestre på ikke mindre end 10.000 mand.

Mange vil måske syntes, at dette kun er gammel overtro og spørger efter videnskabelige beviser.

Dagens videnskab møder gammel visdom

Kunne det mon være således, at forfatterne til Upanisaderne og til okkult litteratur fra 1800-tallet og det tyvende århundredes fysikere egentlig taler om de samme ting – men med forskellig terminologi?

Hinduerne påstod, at OM ikke var en hørbar lyd, men en højfrekvent vibration, der ikke blot skaber, men som også er al materiel substans. H.P.Blavatsky skrev i ”Den Hemmelige Lære”, at inden for okkultismen kaldtes atomer for vibrationer. Vore dages atomfysikere har nu bevist, at atomer virkelig er vibrationer, næsten alarmerende uvirkelige og slet ikke de små materiepartikler, som fysikerne i det mekaniserede nittende-århundrede ville have os til at tro.

Der findes således mange forbavsende ligheder mellem den moderne fysiks teorier og opdagelser og fortidens filosofi og visdom. Fritjof Capra har undersøgt og opført disse ligheder på lister i bogen ”Fysikkens Tao”.(3) Det ser ud til, at jo mere uddybende fysikkerne undersøger materiens natur, des mere nærmer de sig fortidens doktriner. Videnskabsmanden Andrew Gladzewski har indgående studeret de indbyrdes forhold mellem atomare mellem fænomener som atomare mønstre, planteliv, krystaller og musikkens harmonier. En af hans konklusioner er, at ”atomer er harmoniske resonanser.”(4)

Dette er i dag vedtaget indenfor atomfysikken. Visse videnskabsmænd begynder faktisk at anse atomerne som værende uendelig små, klingende toner.

Mikrokosmos og makrokosmos

Atomerne selv er altså slet ikke faste, men består af vibrerende energi i cyklisk bevægelse, hvilket er det samme som vibration. Det, som forekommer at være stabilt og have fast form, er kun en illusion, fordi al substans er dannet af ubeskrivelig små atomer adskilt ved afstande, der – i relation til deres størrelse – er uhyre store.

Begynder du at kunne se et univers foran dig med stjerner og planeter og enorme afstande i rummet? Kommer du til at tænke på budskabet på Hermes’ smaragd-tavler: ”Som foroven, således forneden”? Mennesket – mikrokosmos – og universet – makrokosmos. Vi er et univers i os selv og herrer over vort eget indre kosmos.

Alt syntes at have en sammenhæng og være underlagt de samme love. På samme måde som det lille atom synger sin sang, syntes planeterne i rummet at lyde som gigantiske musikinstrumenter. Fra studier af vores egen planet ved vi, at planeten ”klinger” for eksempel før, under og efter et jordskælv. Dette er naturligvis ikke en hørbar lyd, men måles seismografisk. Og her er noget meget interessant: ”Disse toner fra jordens indre ligger 20 oktaver højere end den hørbare lyd. Menneskets hørelse er altså placeret eksakt midt mellem mikrokosmos og makrokosmos.(5)

Planeterne i vort solsystem syntes at danne en musikalsk suite af oktaver. Også vor sol er af Dr. Martin Pomerantz (Bartol Research Foundation, Newark, Delaware) beskrevet som et mægtigt musikinstrument. Dr. Pomerantz og andre har opdaget oscillation (svingninger) på solens overflade, som de tror har sin oprindelse i lydforhold eller vibrationsbølger inde i ildssfæren. 80 høje toner eller forskellige vibrationer er blevet observeret i perioder af 2 til 8 minutter.

Da NASAs Voyager 2 sendte lydbølger tilbage fra Saturns magnetosfære fik man, ved at øge takten og spille dem gennem en musikalsk syntesizer, en langsom, sværmerisk musik frem.

Men lad os nu se om dagen populærmusik vil være i samklang med kosmos og vi skal - ligesom kejseren af Kina før os – ”tage pulsen” på samfundet ved at studere musiktendenserne eller -trenderne.

Livet tåler ikke rockrytmer

Rock- og popmusik er jo dagens melodi og ifølge undersøgelser så er svensk ungdom den mest lyttende til denne musik i hele verden. Men at livet – i hvilken form det end måtte være – ikke tåler rockrytmer, det findes der en hel del belæg for. Her er nogle eksempler:

Forsøg med rotter har vist, at når disse fik lov til at løbe frit mellem to identiske kasser, men med forskellig musik indkoblet, så valgte de alle Bach frem for rockmusik. Når man byttede om på musikken i kasserne, så flyttede alle rotterne over i kassen med Bach’s musik. Hvorfor?

Sandsynligvis nød de Bach’s musik, men var plagede af rocken. Andre eksperimenter viser, at køerne giver mere mælk og hønsene lægger flere æg til for eksempel toner af Donauvalsen. Hvedekorn vokser hurtigere og bliver tre gange så store til klassisk musik. Bakterier dør, når de udsætte for visse spillede frekvenser, men forøger sig ved andre. Laboratorieeksperimenter med almindelige urtepotteplanter i identiske skabe, men med forskellig baggrundsmusik viser, at toner har en objektiv indflydelse på selve cellerne og livsformens processer.

Resultaterne viser også på en overvældende måde, hvor destruktiv hård rock er over for livsprocesserne. De planter, der ”lyttede” til klassisk og indisk musik (Ravi Shankar) trivedes frodigt, de voksede sig store og fik kraftige rødder; de hældede til og med over mod højtaleren. Men i rockmusikskabet var der sorg, ja endog kaos; alle planter var døende eller døde, rødderne tynde og risede og selv om planterne prøvede at læne sig så langt væk fra højtalerne som muligt, så kunne de ikke undgå deres skæbne (6). De døde i videnskabens tjeneste for at bevise noget vigtigt, men menneskene hverken ser eller hører.

Andre undersøgelser af den menneskelige krop har ved hjælp af kinesiologi vist at kroppen taber sin styrke, når der lyttes til rock- og popmusik, samtidig med at der sker et ”skift” i kroppen til de forkerte nervebaner, hvilket forårsager at kroppen ikke længere kan skelne mellem hvad der er fordelagtigt eller farligt for den, idet kroppen så under indflydelse af populærmusikken vælger det, der er destruktivt for den, frem for det der er terapeutisk rigtigt.

Ved at lytte til rockmusik i lange perioder vil kroppen altså blive udsat for nævnte skift og stress, hvorved tilhøreren vil kræve ting der er destruktive for kroppen og undgå det, der er livgivende og eksempler på sådanne destruktive konsekvenser kunne være en forøgelse af volden, selvmord, anvendelse af narkotika, indtagelse af uforholdsmæssige store mængder alkohol og mere subtile konsekvenser kunne være indtagelse af upassende kost, udvikling af et dårligt selvværd etc.(9).

Vanedannende stoffer

Lad os lytte til Bob Larson, forhenværende rockguitarist og som har skrevet bogen ”The Day Music Died” og som fortæller, at doktorerne Earl W. Flosdorf og Leslie A. Chambers i en række eksperimenter fandt, at skærende lyde forårsagede, at protein i en væske stivnede og sammenlignet hermed var en af teenage’ernes modeluner, at tage æg med til rockkoncerterne og placere dem nedenfor scenen. Midt under koncerten kunne man så, som resultat af den brutale musik, der blev spillet spise hårdkogte æg. Mærkeligt nok var der ingen der undrede sig over hvorledes musikken påvirkede deres egne kroppe eller hjerner.

Det har ved eksperimenter vist sig, at jazz- og rockrytmer forårsager forstyrrelser i hjerterytmen, påvirker fordøjelsen negativt og er farlige ved bilkørsel. Rockmusikken kan give samme slags effekter som alkohol og stoffer. Den hurtige rytme udløser afsondringer af stimulerende stoffer i organismen. Når et ungt menneske er vant til at lytte til hurtig rockmusik flere timer om dagen, bliver denne stimulans snart til et begær. En følelse af tomhed indfinder sig, hvis man ikke kan lytte til sin musik, når man vil. Én af de største undersøgelser om teenagere og musik er gjort i Sverige.

Doris Axelsen, cand phil og musiklærer ved Hvidtfeldtska Gymnasiet i Gøteborg har blandt andet interviewet 2.000 gymnasieelever: ”Mange unge kan ikke klare stilheden. Går stereoen i stykker, kommer de ud for noget, der ligner alkoholikerens abstinensbesvær.”

Hun tror at ungdommen i Sverige lytter til mere pop- og rockmusik end ungdommen noget andet sted i verden. Sverige ligger nemlig i verdenstoppen også foran USA og Canada, når det gælder salg af plader, bånd og CD’ere.

Hvorfra stammer så Rock Roll?

Rock and Roll stammer fra jazz og blues, som igen – ifølge musikeksperter og historikere – overførtes fra Afrika med visse slaver, der brugte en meget aggressiv rytme og musik, som kaldes voodoo, der stadig praktiseres i Afrika og Vestindien blandt andet som rytmisk akkompagnement til sataniske ritualer og orgier. Voodoo bruges til at skade andre dele af livet og det siges, at der fra tid til anden er menneskeofringer involveret. Der er altså en direkte linie fra voodoo til dagens rockmusik og den sataniske side af rockmusikken viser da også tydeligt, hvor denne musik har sine rødder.

Det følgende er et komprimeret uddrag fra Uppsala Nærradiotidende: Én af de store hårdrockgrupper ”The blue oyster cult” tilstår åbent, at de tilbeder satan og de holder sorte messer før de træder frem på scenen; her er nogle linier fra teksten til ”Witchwolf” af santana: ”…visioner af min søde djævel får smerterne til snart at forsvinde. Han har en enkelt billet til dette tog til helvede. Jeg kan ikke holde op med at falde … det er en voldsom herlighed fra liv til graven. Slangen (satan) opstår, han findes der i dit indre og giver dig et kys i dybet af dit sind.”

Navnet KISS betyder tydeligvis slet ikke kys, som mange tror, men står for riddere i satans tjeneste: Knights In Satans Service. Det samme SS-mærke bar Hitlers SS-mænd på deres kraver. KISS afholder også satanmesser før deres koncerter. Flere og flere rockstjerner siger, at de styres af dæmoner eller satan selv. AC/DC synger om hvordan der er på en motorvej til helvede: ”…Hej, satan, jeg har betalt afgiften, da jeg har spillet med i et rockband..”

Stoffer forherliges og bruges åbent. Linda Rosenstadt har for eksempel sagt, at hun synger bedre efter at have skudt heroin i begge arme. Pink Floyd anses for at være én af de værste grupper, når det gælder syrerock, men også Beatles, David Biwie, Rolling Stones og Eagles, for blot at nævne nogle, bruger og synger om stoffer.

Manipulation af det underbevidste foregår også ved ”backward masking”, baglæns budskaber, som ikke kan opfattes som noget fornuftigt af lytteren, som for eksempel i Black Oaks ”Race with the devil”, hvor det lyder som ”natasch, natasch” som spillet baglæn bliver til ”satan, satan, han er gud.” Led Zeppelin i ”Stairway to heaven” har et baglænsbudskab (der ikke fører til himlen): ”Der findes ingen flugt i det. Han er min dyre satan. Han som vil blive stigen, der giver mig kraft, men som gør mig ked af det, satan.”(7) Hvad er rockstjernerne ude på?

Man kan spørge sig om rockmusikerne har kendskab til hvilken destruktiv effekt rytmen kan have på dem selv og deres lyttere. Måske ved de små rockgrupper, der dannes i Sverige og Danmark ikke ret meget om det; men deres idoler (de, der inspirerer dem) har derimod bekræftet, at de slet ikke er uvidende om effekten. Det er tvært imod denne effekt, som de er ude efter. Mick Jagger har for eksempel sagt: ”Vi er ude efter deres ”mind” (hvilket kan betyde deres sind, sjæl eller bevidsthed), det er de fleste nye rockgrupper.”

Rockstjernen David Crosby sagde fortroligt under et interview sådan: ”Jeg tænkte, at den eneste måde var at tage deres børn. Jeg tror stadig, at det er den eneste måde. Når jeg siger sådan, så taler jeg ikke om kidnapning, jeg taler kun om at forandre deres vurderinger, hvilket er en meget effektiv måde at skille dem fra deres forældre på.”(8)

Og de har virkelig haft held med sig i deres forsæt. For aldrig har vel en generation, som den nu opvoksende, været så afskåret fra voksenverdenen, fra forældrenes normer og vurderinger, særlig hvad moralen angår. Det er også lykkedes at få forældre og lærere til at tro, at det er dem (altså ungdommen, der spejler rockmusikken), der har ret og at det er de voksne, der tager fejl. Derfor vover de voksne knap at sætte nogen grænser længere for deres børn. ”Alle har ret til at gøre som de vil!” syntes at være dagens og tidens motto, ikke mindst når det gælder musikken. ”Vi forstår jo ikke så meget af deres verden; vi gjorde det på vores måde… o.s.v. o.s.v. og musikproducenterne kan roligt fortsætte med at tjene store penge på vores børn, imens rockstjernerne uden større modstand fra de voksne kan fortsætte med at forvrænge ungdommens bevidsthed og med at slå den harmoni sønder og sammen, som burde findes i deres inderste væsen.

Når nu der findes endog meget stærke indicier for, at musik, lyd og rytme er skadelig, såfremt de finder et forkert udtryk, således som det er tilfældet med jazz, pop- og rockmusik; er skadelig ikke alene for børnene og ungdommen, der lytter massivt til den, men også er skadelig for hele vort samfund og vor civilisation ud fra det gældende aksiom: som i musikken, så i livet, er vi da så ikke nødt til at gribe ind???

Er de ansvarlige voksne ikke nødt til igen at tage tømmerne og tøjle dette løbske vilddyr, som er ude efter at drukne en hel generation eller efterhånden flere generationer i denne brutale, drønende og destruktive musikform. Vi skal ikke tro, at børnene eller ungdommen selv vil gøre det, for de er allerede alt for påvirkede, for husk på som Doris Axelsen forklarede det, så kan man sammenligne rockmusikken med et vanedannende stof.

Såfremt forældrene ikke vover at tale med ungdommen om disse udtalte farer, så kan de slå sig sammen med andre forældre og lærere. Det er ikke nødvendigt at alle kender den dybere betydning eller alle aspekter, men vis dem for eksempel resultaterne af de forskellige forsøg og undersøgelser og fortæl dem, at eksperter mener, at menneskenes helbred udsættes for fare ved lyde højere end 90 decibel og at lydstyrken de forskellige dansesteder og til koncerter er omkring 110 decibel og lige foran orkestret eller højtalerne noget højere (og fortæl dem om de kogte æg).

Oplys dem om at dagens ungdom lider af problemer med hørelsen, som tidligere kun ramte 50-60 årige. Rapporter viser også at adskillige rockfans helt har mistet hørelsen. Forældrene skulle slå sig sammen og finde på gode alternativer i stedet for den larmende og destruktive rockmusik, for eksempel folkedans eller squaredans, i stedet for at gå på diskotek og lad dem opleve, at der findes mange andre former for positiv og opløftende musik, som vil vise sig at være til glæde og opmuntring også dansemusik.

Den gamle visdom lever endnu

Når nu lyden/ordet har en så overvældende kraft, som det er påvist her, så er det mærkværdigt, at kun meget få ved og forstår at det hænger således sammen, for denne viden har været tilstede her på jorden langt tilbage i tiden, men er blevet hemmeligholdt på grund af faren for misbrug. Inden for de esoteriske kredse er det velkendt, at der for meget længe siden fandtes kontinenter, der kulturelt set stod langt højere end vi gør i dag.

Et af disse kontinenter var Lemurien, der var beliggende i Stillehavet og et andet var Atlantis, der lå i Atlanterhavet. I templerne på Atlantis praktiserede ildens præster og præstinder for omkring 12.000 år siden ”Videnskaben om det talte Ord.” Man påkaldte Livets Ild ved hjælp af mantraer, messesange, bønner, glædessange, lovprisninger og befalinger (magtord).

Men efterhånden begyndte man at bruge ritualerne og lyden på en forkert måde og misbrugen af denne store kraft førte i det store og hele til, at kontinenterne sank. Atlantis-kontinentet sank ikke på en gang, men undermineres over en længere periode, før det endelig helt forsvandt ned i havets dyb. En hel del mennesker nåede imidlertid at redde sig og komme væk fra denne ”syndflod” og nogle af de indviede bragte kundskaben om Ordet – det hellige AUM med sig til andre verdensdele. Her blev så de såkaldte mysterieskoler dannet, hvor blandt andet videnskaben om det talte ord bliver benyttet. Dette er blandt andet i høj grad tilfældet med bevægelsen Summit Lighthouse, der blev stiftet af de Opstegne Mestre og deres Budbringere i midten af forrige århundrede (10).

Og således er denne vigtige viden bragt frem til vores egen tidsalder. I dag i morgengryet til Vandmandens tidsalder, er tiden nu inde til at sprede denne kundskab åbent til alle, som er rede til at tage i mod denne og bruge den på en konstruktiv og videnskabelig måde. Vor tids mysterieskole er åben for alle og tusindvis af elever fra hele verden studerer allerede denne visdomslære og praktiserer den i deres daglige liv.

Vi står på tærsklen til en ny tidsalder, hvor meget der har været glemt, igen skal blive kendt og hvor mange spændende opdagelser vil blive åbenbaret til brug for menneskenes fremskridt. Men det er mennesket selv, der – fordi det har sin fri vilje – må sørge for, at den gyldne tidsalder – som vi håber på – skal manifestere sig på jorden. Men set på baggrund af denne artikel, så er den største trussel mod jorden og menneskeheden måske ikke atombomben, men splittelsen af atomet i menneskets indre verden.

MÅTTE MENNESKETS VISDOM SEJRE!

Kildemateriale

David Tame, The Secret Power of Music, Turnstone Press Ltd. England.

Andrew Donald, The Symfony of Life, Unity Books, 1966.

Capra Fritjof, Fysikkens Tao.

Gladzewski Andrew, The Music of Crystals, Plants and Human Beings.

Muchie Guy, The Seven Mysteries of Life on Exploration in Science and Philosofy, Hougston Mifflin Co. Boston.

Dorothy Retallack, The Sound of Music and Plants, DeVorss & Co, Californien.

Uppsala Närradiotidning, nr. 11, nov. 1984.

Crosby David, The Rolling Stone Interviews, Arthur Barker, 1981.

Greg Mackay, Hvordan Påvirker Musikken dine Børn…hvad forældre er nødt til at vide!

Summit Lighthouse/Church Universal and Triumphant. Web site: http://www.tsl.org

*******************

Herefter skal vi så se hvad Greg MacKay fortæller os i :

”HVORDAN PÅVIRKER MUSIKKEN DINE BØRN...HVAD FORÆLDRE ER NØDT TIL AT VIDE”.

Musikkens Påvirkning

Har du nogensinde lagt mærke til at dine børn har ændret opførselsmønster efter at de har hørt en bestemt type musik? Hvorfor dette? Hvorfor skulle musik have indflydelse på opførsel i det hele taget? Hvis du er som de fleste, har du nok kun givet det, at musik skulle påvirke ens krop og sind en forbigående tanke. I denne rapport vil vi se på den brede rækkevidde, hvormed musik påvirker det fysiske og mentale helbred i vores familier, vores hjem og vores arbejdsområder.

De fleste mennesker tror ikke rigtigt på at musik kan have nogen som helst længererækkende effekt, undtagen hvad angår de høreskader, der kan følge af at høre højt spillet musik. Ikke desto mindre, er der en stadig stigende bevismængde fra videnskaben og det fra mange forskellige områder, der fremfører, at det at lytte til en bestemt slags musik kan have uoverskuelige konsekvenser for vores helbred. Vi vil undersøge de forskellige perspektiver hvordan og hvorfor musik påvirker os, udtrykt af videnskabsfolk, psykologer, psykiatere, musikterapeuter, ingeniører og endog af planter og dyr.

Historisk set hvad er den profession med de længst levende arbejdere? Fuldstændig rigtigt - Dirigenter af klassisk musik! Levealderen for amerikanske mænd er omkring 70 år og ved 70 års-alderen er 80 % af disse dirigenter stadig i live og arbejder!

Et meget interessant perspektiv kommer fra en psykiater og musikterapeut ved navn Dr. John Diamond, der har skrevet en fascinerende bog med titlen "Din krop lyver ikke". Han har forsket en hel del i området kaldet Anvendt Kinesiologi (almindeligvis kaldet muskel-afprøvning), der er et studie i musklernes bevægelse og styrke. Dr. Diamond var specielt interesseret i hvordan forskellig slags musik har indflydelse på vore musklers styrke.

Hvad han fandt var, at en bestemt slags musik fik kroppen til at miste sin muskelstyrke. Han testede personer ved, at de holdt deres arm ud i vandret stilling og modvirkede det pres, som han lagde på den. Han testede så den modstand, som de kunne yde, medens han spillede forskellig slags musik. Han fandt da, at rock and roll musik havde en meget svækkende effekt på den deltoide muskel (den trekantede muskel, der dækker skulder-forbindelsen) i armene på de personer, som han testede. I modsætning hertil havde klassisk musik ingen svækkende effekt. Dr. Diamond beskriver det som følger:

"Ved at bruge hundreder af prøvepersoner, fandt jeg, at ved at lytte hyppigt til rock-musik forårsagede den dette, at musklerne i kroppen blev svage. Det normale tryk, der behøvedes for at påvirke en stærk deltoid-muskel på en voksen mand er 20 - 25 kg. Når der spilles rock-musik er kun 5 - 8 kg nødvendigt. Enhver af kroppens større muskler relaterer sig til et organ. Dette betyder, at alle organerne i din krop bliver påvirket for en stor dels vedkommende af den populærmusik, som vi bliver udsat for hver dag. Hvis vi lægger det sammen som radioer spiller i hele verden, så ser vi hvilket enormt problem, vi er stillet overfor...

Jeg har kun fundet to tilfælde hvor klassisk musik afstedkommer muskelsvækkelse og det ene er slutningen på Stravinskys "Rite of Spring" og det andet er slutningen på Ravels "La Valse". I begge tilfælde har komponisten tilsigtet at skabe kaos, hvilket er lykkedes tilfulde. Af de godt og vel 20.000 afspilninger af alle typer musik, som jeg har testet, er der kun en anden passage, der har givet en indikation af svage muskler og det er en kort afdeling med haitiansk voodoo-trommer. Ingen andre steder.

Således er den svækkende muskeleffekt næsten helt og aldeles tilstede i moderne populær-musik. Så vidt mine under-søgelser kan afsløre, fremkom dette først i de tidlige tressere. Siden den tid har beat-rytmen haft stadig fremgang indtil nu, hvor den er velrepræsenteret i Top-Ti hver eneste uge". 1)

Som du kan se fra det ovenfor citerede, så fremgår det, at det virkelig gør en forskel for din krops styrke, når du lytter til en bestemt slags musik. En interessant sidebemærkning som Dr. Diamond gør er, at voodoo trommer vedrører rockmusikkens rødder. Disse rødder går i virkeligheden tilbage til voodoo-rytmerne bragt ind gennem slavehandelen, der foregik fra Haiti til New Orleans.

Dr, Diamond foretog yderligere forsøg, idet han afslørede, at noget meget underligt skete efter at hans prøvepersoner havde lyttet til rockmusik i adskillige minutter. Pludselig blev de ved afprøvningen stærke af rockmusikken. Dette var en meget underlig og forvirrende konstatering, indtil Dr. Diamond fandt ud af hvad der egentlig skete. Han fandt ud af det ved at afprøve en anden akupunktur meridian, kaldet Umbilicus, der ligger nær navlen og tæt på solarpleksus. Umbilicus punktet er en slags rensningshus for kroppen. Det er det sted, hvor du kan afgøre hvad der virkelig foregår og hvad kroppen virkelig prøver at fortælle om dens tilstand. Når Dr. Diamond testede de prøvepersoner, der var stærke, når de hørte rockmusik og så checkede Umbilicus punktet, så fandt han, at de netop var svage ved dette.

Hvad betyder så alt dette? Dr. Diamond beskriver dette fænomen som "skift". Det er en proces hvor nogle af meddelelserne, der går over hjernens neuroner, går til cerebral hemisfære eller de andre bliver skiftet og går gennem de forkerte baner og skaber erkendelsesbare vanskeligheder, stress og en generel alarmtilstand i kroppen. Nå, og hvad så - vil du sige. Ja, yderligere tests af disse "skiftede" personer, udviste nogle højst overraskende resultater. Dr. Diamond beskriver, hvad han fandt frem til:

"Når først denne "skiftning" bliver rodfæstet og indgroet, som det var tilfældet, opstår der et meget alvorligt problem; det er som kroppen ikke længere kan skelne mellem hvad der er fordelagtigt eller farligt for den. I virkeligheden vælger kroppen nu det, der er destruktivt for den, frem for det, der er terapeutisk. I lyset af dette, betænk så de millioner af mennesker, der er udsat for rockmusik time efter time og således ustandseligt udsat for "skift" og stress. At skrue ned for lyden vil ikke hjælpe, rockbeaten skader sine ofre også ved lav afspilning. Efter at skiftet er sket, vil de ting som de er afprøvet svage for før, nu være stærke og omvendt". 2)

I en "skiftet" tilstand vil en person potentielt kræve ting, der er destruktivt for kroppen og undgå ting der er livgivende. Jeg vil tro, at du har set en sådan opførsel hos dine egne børn eller hos børn og ungdommen i det hele taget og undret dig over hvorfra dette kommer. Man behøver ikke at være en kendt og dygtig videnskabsmand for at forestille sig de mulige konsekvenser heraf, hverken på det individuelle plan eller på det sociale plan, hvis folks kroppe kræver ting, der er destruktive for dem. Eksempler på sådanne destruktive konsekvenser kunne være forøgelse af volden, selvmord, anvendelse af narkotika og mere subtile konsekvenser kunne være indtagelse af upassende kost, stor alkohol indtagelse, udvikle et dårligt selvværd etc.

Musik er bestemt til at spejle og forstærke vores liv. Når musikken har spænding og udfrielse, spænding og udfrielse, så afspejler den hvordan vore liv skulle være.

Dr. Diamond giver et andet eksempel på rockmusikkens begær- og afhængigheds-dannende natur. Han giver en beretning om en fabrik, der fremstiller sofistikeret elektronisk udstyr.Koncentration og klarhovedet tænkning var derfor vigtigt på fabriksgulvet. Fabrikkens ledelse blev overtalt til at skifte til en anden slags musik end den, de sendte ud gennem højtalerne og der indtil da for en stor dels vedkommende var rockmusik. Ledelsen skiftede til en anden type musik (Dr. Diamond siger ikke til hvilken) og de fandt til deres glæde, at produktiviteten steg og fejlprocenten faldt omgående. Det eneste problem var, at de ansatte var misfornøjede med at miste deres rockmusik. Dr. Diamond opsummerer som følger: Rockbeaten ser ud til at være vanedannende, gentagen udsættelse for denne beat får een til at søge den igen. Det bliver et tvangsvalg. Det er som om den "skiftning", der er blevet introduceret med rockmusikken, er blevet den normale psykologiske tilstand snarere end den unormale.3)

Da jeg opdagede "skifte-fænomenet", besluttede jeg, at jeg selv ville efterprøve det. Jeg var også bekymret for, om der kunne være nogen indflydelse på resultatet fra den persons særlige ønsker eller preferencer, som blev anvendt til eksperimentet. Så jeg udviklede en prøve, hvor jeg havde hovedtelefoner på og i hvilken der blev spillet en tone af "hvid støj", hvis lyd var statisk. Dette blev spillet højt nok til, at jeg ikke kunne høre hvilken anden musik, der blev spillet i rummet gennem højtalerne.

En af mine venner, der var erfaren i muskeltest, foretog en fortløbende test af mine muskler, medens han vilkårligt drejede gennem radiomodtagerens programmer, der var i forbindelse med højtalerne. Min arm forblev stærk, indtil den pludselig faldt ned langs min side som en klud. Det var en sådan udpræget forskel i styrken, at jeg begyndte at le hysterisk. Jeg kunne simpelthen ikke tro at en lyd, der kom ud fra højtaleren kunne afstedkomme dette. Men det var sikkert nok og det stykke musik, der medførte dette, var en Beatles sang, der hedder "Come Together" et umiddelbart uskyldig stykke musik, at lytte til. Ikke desto mindre, så havde det helt klart en effekt på min krop, der gik udover den almindelige hørevej.

'Når du tæller 4 taktslag og hvis du betoner den anden og den fjerde takt (det vil sige: en, TO, tre. FIRE) så vil du høre den synkopering som rockmusik anvender. Disse er "de svage taktslag” i taktindelingen, medens 1 og 3 er "de stærke taktslag".'

Det var efter dette forsøg, at jeg indså, at kroppen i virkeligheden er et stort øre eller antenne. Den optager vibrationer og lydbølger, andre energipåvirkninger og forstyrrelser, som vi ikke er bevidste om, men som påvirker os alligevel. Jeg havde forsøgt at spille klassisk musik i mine høretelefoner, når jeg havde været i helseklubben for at træne, idet jeg tænkte, at så længe jeg lyttede til klassisk musik i høretelefonerne, så var det helt i orden. Men efter at have fået afsløret, at musik påvirker hele kroppen og ikke kun kommer ind gennem øret, har jeg undgået at komme steder (så som min helseklub), hvor de spiller højt rockmusik.

Nå, på dette tidspunkt vil du sige: OK; Greg kan bare ikke lide rockmusik - han forstår det ikke. Faktisk havde jeg været i et rockband i otte år, da jeg fandt ud af hvad musikken gjorde ved mig og mit publikum. Jeg kunne lide rockmusik af de samme grunde, som de fleste andre kan. Ikke destomindre fandt jeg, at rockmusik faldt ind i kategorien: allergiske fødevarer. Du har formodentlig hørt nogen sige noget i retning af: "Jeg kan godt lide kornprodukter, men de kan ikke lide mig". Du kan erstatte kornprodukter med rockmusik i den anførte sætning og du har et præcist udsagn. Med rockmusik, drejer det sig virkelig ikke om hvilken musik du foretrækker. I realiteten drejer det sig om at prøve på at få kontrol over vores krop, sind og liv, i stedet for at få vores energi og vores egen kontrol af vores opførsel, suget eller drænet ud af os.

'Syret rock spillet tre timer dagligt gennem en højtaler i siden af et kabinet viste hæmning og ødelæggelse af philodendron, squash og kornplanter.'

Du kan spørge dig selv: "Hvad hvis rockmusik påvirker kroppen negativt?" Ja, denne diskussion kræver lidt musikteori; så bær over med mig. Musik er udtrykt i tidsdele, kaldet takter. Takter repræsenterer hvor mange slag du tæller for hver tidsenhed. Musikstykker har, hvad der kaldes taktarter, der for det meste populærmusik nu om dage er 4/4 takt.

Dette betyder, at der er fire slag for hver tidsenhed og hver slag givet, repræsenteret af hvad, der er kaldet en kvart node. I en tidsenhed, der markeres af taktstregerne, med 4 slag i hver af disse er de betonede repræsenterede af 1. og 3. taktslag. 1. taktslag også kaldet "nedslag" og det er det, som man ganske naturligt føler som start- og ankerpunkt for tidsenheden. Taktslag 3 er komplementært til taktslag 1, fordi det deler tidsenheden i halvdelen (1 og 2, 3 og 4) og er således det andet betonede (stærke) taktslag i tidsenheden.

'ROCKMUSIK HAR TILBØJELIGHED TIL AT FREMBRINGE KONSTANT SPÆNDING GENNEM FØLGENDE:

1) Den svage takt er betonet (accentueret) eller (syncoperet) meget kraftigt og konstant af trommerne.

2) Andre instrumenter understreger det samme og andre svage takter i deres spil.

3) Sangerne understreger også de svage takter gennem de rytmer, som de anvender i deres sang (deres fortolkning af sangen).

4) Uforløste, spændingsfremkaldende harmonier anvendes sangen igennem uden ophold.

5) Teksten som sangeren synger understreger ofte livets negative sider.'

Når musikere og sangere accentuerer en takt, som de spiller eller synger, der ikke er betonet, så har vi hvad der kaldes synkope. Dette er en meget almindelig teknik, der anvendes for at introducere musikkens spændingsniveau. Dette er en meget effektiv teknik, der også er anvendt i klassisk musik.

Forskellen er, at med den mest populære musik i dag og specielt med rockmusik, sker denne synkope gennem hele sangen eller musikstykket uden ophold. Spændingen opretholdes uden at den udløses. Når synkopering er anvendt i klassisk musik, beslutter komponisten sig hurtigt til at få denne tilbage til at accentuere den betonede takt.

Hvis du lægger mærke til dette, kan du føle din krop og dit sind forløst og afslappet fra denne spænding, når musikken går tilbage og accentuerer på de betonede takter. I rockmusik er de ubetonede, svage takter accentuerede meget kraftfuldt. The snare tromme bliver almindeligvis ramt med et stort "pop", der ofte lyder ligesom når nogen hamrer et skraldespands-låg i med stor kraft og det sker på taktslagene 2 og 4 i hver takt uden ophold. Samtidig med dette bliver synkoperinger ikke alene anvendt af hver musiker, men også af sangerne.

'Efter ikke at have lyttet til musik i et længere stykke tid, prøv da at sammenligne din reaktion, når du lytter til henholdsvis rock- og klassisk musik.'

En anden måde at forøge spændingen på er gennem den harmoniske struktur. Dette kan bedst forstås i nutidens musik ved at undersøge akkorderne, der anvendes i sangene. Hvis du tager et nodeark med et af nutidens populærmusikstykker, så er der gode chancer for at du vil finde mange akkordsymboler med "7" (så som A7, G7, Fm7, etc.). En akkord er en nodeserie, der er grupperet sammen og som giver en karakteristisk lyd. I disse forskellige slags 7 akkorder er den karakteristiske lyd en septim, der kan være repræsenteret i den kendte "do re me" skala. Hvis en person synger "do" og en anden synger "ti", så vil det være en septim. Jeg håber, at alle I ikke-musikere har en idé om hvorledes dette lyder.

Når du hører denne septim, så forventer du helt naturligt, at den skal skifte til en sekstet.(i vores eksempel herover ville "ti" ændres til et "la"), hvilket føles helt og afslappet. Septim fremkalder spænding i lytteren. Komponister af klassisk musik har ofte anvendt dette til at skabe interessante passager i deres musikstykker.

Forskellen mellem klassisk musik og det meste af den populære musik af i dag, er, at de klassiske komponister udløser spændingen straks efter at de er introduceret. Hvilken effekt kunne denne fejl med ikke at udløse spændingen have på lytterens krop og psyke?

Musik er forudsat til at spejle og forstærke vores livsoplevelser. Når musikken har spændinger og udløsning, spændinger og udløsning, så spejler den hvorledes vores liv skulle være. Vi trives med udfordringer og sejre. Uden disse var livet kedeligt og formålsløst. På den anden side, hvis musikken har spændinger uden udløsning, så fortæller det lytterens krop og sind, at du lige så godt kan give op, for der vil alligevel aldrig blive et ophold i spændingen og aldrig nogen sejre i dit liv. Hvilken lektie lærer dette vores børn? Kan der her være en forbindelse til teenagers selvmord?

For dem, der benægter effekten af denne spænding i deres krop og sind, kan jeg kraftig anbefale at gøre det, som nogen overbeviste mig om, at jeg skulle gøre. Jeg havde været professionel rockmusiker i omkring otte år, da nogen fortalte mig om musikfaste. Denne faste består simpelthen i at afholde sig fra enhver kilde med rock- eller populærmusik i en uge (eller hvor lang tid det nu kan lade sig gøre). Efter at gået gennem en sådan periode af musikfaste, prøv så at sammenligne din reaktion, når du lytter til rockmusik i forhold til klassisk musik.

Da jeg gjorde dette, fik jeg et veritabelt chok. Da jeg lyttede til noget rockmusik igen, var det som om nogen havde ramt mig med et bedøvelsesgevær - ikke nogen behagelig erfaring. Jeg følte det som om min krop var blevet udsat for vold. På den anden side var den klassiske musik jeg lyttede til behagelig og fremkaldte et "ahhhhh".

Da jeg engang havde demonstreret dette for mig selv og fået denne oplevelse, var det let nok for mig at foretage skiftet til en musik, der ikke var skadelig. Jeg begyndte at komponere i en retning, der var orienteret omkring klassisk musik og folkesange. Hvis du finder det vanskeligt at gå over til en mere helsebefordrende musik, så begynd på det gradvist.

Til folk, der siger, at de behøver det befordrende energi-niveau, som det de får af rockmusik, anbefaler jeg, at de opprioriterer klassisk musik i stedet for. Et grafisk eksempel, som jeg bruger under mine foredrag, er at spille Wagner's Ride of the Valkyries temmelig højt og jeg opfordrer folk til at falde i søvn. Dette musikstykke var også et af dem som Amerikanerne anvendte til at genere Viet Cong med i filmen Apocalypse Now. Jeg plejer at bruge dette musikstykke i min bil på vej til arbejdet for at vække mig helt og for at få gang i strømmene, indtil jeg ser på speedometeret og må erkende, at min speederfod trykker lidt for meget.

STUDIER AF DYR OG PLANTER

Det er ofte fascinerende at se hvorledes naturen reagerer overfor ændringer i omgivelserne. Hvis du er opmærksom, vil naturen ofte fortælle dig, hvad der med fordel kan føre til et sundt liv og hvad der ikke kan. Naturen har fortalt os hvilken type musik den kan lide gennem nogle meget interessante eksperimenter med dyr og planter.

Hvad der er fantastisk ved disse eksperimenter (specielt ved studie af planter), er, at skeptikerne ikke kan sige:” ja, en person havde svag muskelmodstand overfor en bestemt slags musik, fordi han ikke kunne lide denne". (Det er derfor jeg anvender høretelefoner for at holde musikken ude i mine eksperimenter). Med dyr og planter eliminerer du dette argument om subjektiv synes om eller ikke. En anden god ting vedrørende disse studier er, at du selv kan afprøve dem hjemme hos dig selv. Jeg har været rådgiver ved videnskabelige projekter hvor musikkens indflydelse på planter blev demonstreret.

'Selv om alle kasserne var identiske på alle måder undtagen hvad den afspillede musik i højtalerne angik, så tilbragte alle rotterne deres tid i "Bachkassen".'

En forsker ved navn Dorothy Retallack har foretaget pionerstudier af forskellig musiks effekt på planter.Under strengt kontrollerede betingelser havde hun planterne i store lukkede kabinetter, hvor lys, temperatur og luft blev automatisk reguleret. Efter at der i fire uger havde været spillet syret rockmusik tre timer om dagen gennem højttalere opsat i siden af kabinetterne, fandt hun, at planternes vækst var hæmmet og at der var ødelæggelser på philidendrons, squash og kornplanter.

Retallack studerede også grupper af petuniaer, der var påvirket af musik fra to radiostationer. Den ene station spillede halvklassisk og den anden var en rockstation. I slutningen af den anden uge lænede petuniaerne, der var udsat for rockmusik sig væk fra højtalerne og groede uberegneligt, medens petuniaerne, der lyttede til klassisk musik lænede sig hen imod højtalerne. Alle planterne, der var udsat for rockmusik, døde inden for en måned.

Et tredie eksperiment udviste nogle fascinerende resultater. Retallack anvendte grupper af bønner, squash, korn, morgenfruer og coleus planter. Disse planter blev inddelt i grupper, hvortil der blev spillet musik af Led Zeppelin og Vanilla Fudge. En anden gruppe fik samtidig spillet avangardisk atonal musik, endnu en anden gruppe blev holdt i stilhed og en sidste gruppe fik spillet fredfyldt og andagtsfuld musik. Retallack så efter ti dage, at gruppen, der var udsat for Led Zeppelin og Vanilla Fudge (dette er hård rockmusik til orientering for de, der ikke kender disse grupper) alle lænede sig bort fra højtalerne og efter tre uger var disse planter hæmmede, forkrøblede og døende.

Planterne, der var udsat for den avangardistiske atonal musik, lænede sig 15 grader væk fra højtalerne og havde rødder af middelstørrelse. Planterne, der var i stilhed, havde de længste rødder af disse tre grupper og var vokset mest. Imidlertid var den sidste gruppe, der fik spillet fredfyldt musik ikke alene vokset to tommer højere end gruppen i stilhed, men de voksede også hen imod højtaleren. Jeg tror at naturen her gav os et uafviseligt vidneudsagn. 4)

Nogle andre fascinerende undersøgelser var foretaget af Dr, T. C. Singh, lederen af den botaniske afdeling på Anamalia Universitet i Indien. Dr. Singh afslørede, at planter udsat for klassisk musik voksede dobbelt så hurtigt, som planter der ikke var udsat herfor. Han gik herefter et skridt videre, idet han fandt, at et musikinstrument, der skaber lydbølger, vil forårsage, at protoplasmen i cellerne (det vædske-medium, der er inde i alle celler, hos planter, dyr og mennesker) vil have forhøjet bevægelse. Dr. Singh fandt, at violiner bevirkede den største bevægelse af protoplasmen.

En anden opdagelse, som Dr. Singh gjorde, har langtrækkende betydning. Når han stødte på planter, der viste kraftig vokseevne ved musikkens påvirkning, fandt han, at senere generationer af deres frø producerede planter, der også viste forhøjet vokseevne. Tænk på hvad dette indebærer! Dette betyder, at musikken på en eller anden måde ændrede kromosomerne i planten! Hvad betyder så dette for musik, der er skadelig for planten - eller for vores kroppe? Nogle af dyreforsøgene kastede endnu mere lys på dette forhold.5)

'Folk havde lagt æg ved scenekanten under rockkoncerter og æggene var hårdkogte halvvejs gennem koncerten. Tænk så på, hvad denne musik gør ved vores hjerner.'

Jeg faldt over en meget interessant artikel i Insight Magasin fra April 1988 af nogle undersøgelser foretaget af fysikeren Dr. Harvey Bird fra Fairleigh Dickinson Universitetet og Neurobiolog Dr. Gervasia Schreckenberg fra Gregorian Court College i Lakewood, NJ. Dr, Bird er meget interesseret i den effekt, som musik har på vore kroppe. Som følge heraf fik jeg mulighed for at møde Dr. Bird og diskutere hans arbejde og teorier. Han og Dr. Schreckenberg har sammen studeret musikkens effekt på laboratorie-mus.

De gjorde en gruppe mus genstand for uophørlig voodoo- trommeslag, een gruppe for Strauss-valse og en gruppe var helt i stilhed. Ved eksperimentet blev anvendt lavt spillet musik, så det var ikke på grund af styrken, at ændring i deres reaktion og opførsel blev konstateret. Under eksperimentet, blev de forskellige grupper testet for at se, hvor gode de var til at gennemløbe en labyrint for at komme frem til deres føde. Det var en måling af deres genkendelses-evne - deres evne til at huske labyrinten over tidsperioden.

Bird og Schreckenberg fandt, at gruppen der lyttede til voodoo-musik havde meget besvær med labyrinten og det blev mere og mere vanskeligt, indtil de var helt desorienterede og ude af stand til at komme gennem labyrinten. De andre grupper havde ingen problemer med at lære labyrinten at kende, dog med en fordel for dem, der lyttede til valse-musik. Selv da musene i en periode på tre uger ikke lyttede til musik, kunne gruppen, der plejede at lytte til voodoo-musik, ikke finde frem til deres føde, medens de andre fandt deres hurtigt uden problemer, fortalte Schreckenberg. Dette var et meget overbevisende vidnesbyrd om den effekt, som musik har på den mentale funktion. Men et endnu bedre vidnesbyrd skulle fremkomme.

Da musenes hjerner senere blev dissekerede efter eksperimentets afslutning, viste det sig, at musene der havde lyttet til voodoo-musik havde unormale strukturelle ændringer i hjernecellerne! Nerverne i deres hjerner groede vildt til alle sider uden at komme i forbindelse med andre nerver. Der var også et unormalt antal af budbringer RNA, et kemisk stof, som hjernen bruger til at opbevare hukommelse.

Et rigtigt fysisk bevis på hjerneskade, som et resultat fremkommet ved lytning til skadelig musik! At finde unormale ændringer i hjernevævet som dette beviser, at musik kan påvirke områder dybt inde i hjernen, som andre aktiviteter ikke afstedkommer. Schreckenberg kommenterede sagen yderligere: "Vi tror, at musene prøvede at kompensere for dette konstante bombardement af disharmonisk støj. De kæmpede imod kaos. Hvis flere forbindelser mellem nerverne var opstået, havde det været godt; men i stedet var der ikke flere forbindelser, kun vildtvoksende nerver... alting i livet har en rytme, selv det liv, der består af en enkelt celle. Alle de biokemiske reaktioner er rytmiske. Hvis denne harmoni er forstyrret af en form for disharmoni, så kan det afstedkomme skadelige resultater Og med hensyn til at overføre resultaterne fra musehjerner til menneskelige hjerner, tilføjer Dr. Bird: "Hvad vi ser her er resultaterne af disharmonisk musik på pattedyrs hjerne. Og for så vidt som mennesket har pattedyrs hjerne, så kan vi ikke udelukke muligheden for, at denne disharmoni også har effekt på den menneskelige hjerne". 6)

'" Musik har ofte en sådan ynde og trylleri til at gøre dårligt til godt og er udmærket til at provokere det dårlige." -William Shakespeare.'

Som ved voodoo-musikken anvendt i Bird og Schreckenbergs undersøgelser, har jeg set dokumenteret hvordan folk reagerer overfor denne musik. I voodoo-ritualer danser deltagerne i en trance-lignende feber. Som et resultat af dette og når dansen er forbi, erklærer deltagerne, at de føler sig "rene". Jeg vil beskrive det som "renset ud". De har fået deres energi og deres rene nerve-funktioner renset ud. Jeg antager, at samme fænomen kunne opstå ved andre former for stammedanse, hvor rytmerne er konstant synkoperede (noget stammemusik, så som hos de indfødte Amerikanere, understreges det betonede og den er ikke syncoperet - jeg vil forvente, at de indfødte Amerikaneres musik vil virke forstærkende på kroppen, endskønt jeg aldrig har kontrolleret det).

Opfattelsen af, at det vi indtager i vores kroppe, som stimulanser påvirker vore hjerner, er ikke en ny opfattelse for nervevidenskaben. Erfaringen og eksperimenter har vist dem, specielt for børn hvis hjerner stadig vokser, at den stimulans, som de udsættes for, former deres hjerner.

Udover at forme måden hvorpå hjernen bruger dens eksisterende nervegange (funktionsmæssige ændringer), forårsager disse stimuli også fysiske ændringer i nervebanerne (strukturelle ændringer). Dr. Kenneth A. Klivington fra Salk Institute i San Diego har sagt: "Struktur og funktion er uadskillelige. Vi ved, at omgivelserne former hjernen; alle mulige eksperimenter har vist, at dette finder sted. Igangværende forskning viser dybtgående forskelle i hjernens strukturer, afhængig af hvad der bliver taget ind ved sanserne".6)

Denne diskussion om hjerneskader fra skadelig musik er nøje forbundet med, hvad der er rapporteret om fra nogle rockkoncerter. Folk har stillet æg nedenfor scenen og æggene har været hårdkogte midtvejs gennem koncerten. Tænk på hvad det gør ved din hjerne. Dette fænomen er bekræftet videnskabeligt af Dr. Earl Flosdorf og Leslie A. Chambers, der har konstateret, at skingrende og gennemtrængende lyde sendt ind i en proteinbaseret væske vil koagulere proteinerne og det er netop hvad der sker, når et æg hårdkoges. 9)

Jeg tænker på dette fænomen hver gang jeg hører en bil køre forbi med en høj styrke fra højtalerne på bastakten. Jeg tænker på passagerne i den bil og på hvor meget deres mentale potentiale bliver forvrænget for hvert minut (eller i dette tilfælde hårdkogt) ved at lytte til denne slags musik. Det er virkeligt beskæmmende, hvis du tænker over det. Mange af de tekstfor-fattere, der er populære i de forskellige rock- og rap-genrer klager i sangene over den mangel på kontrol og den mangel på muligheder, som så mange folk står over for i verden, specielt vore unge. Ironisk nok er det netop den musik, der videregiver disse følelser, der tager del i den proces, der fjerner kontrollen i de unges liv og deres muligheder for et bedre liv og et bedre helbred.

'Er vi smartere end dyr og planter, når det kommer til at foretage valg af den musik vi lytter til? Eller er vi så meget ude af forbindelse med vores krop og helbred, at vi er følelsesløse overfor den virkning bestemt musik har på os?'

DYRENES VALG

Dyr syntes at vælge til fordel for et bedre helbred, når de får lov til at vælge mellem forskellig slags musik. Et eksperiment, der demonstrerer dette, implicerede rotter og den musik, som de foretrak. Det var tilladt rotterne at bevæge sig frit mellem to kasser, der var forbundet med en gangpassage. I hver af kasserne blev der gennem en højtaler spillet en bestemt slags musik. Johann Sebastian Bachs musik blev spillet i den ene kasse og rockmusik i den anden. Selv om kasserne på alle måder var ens, undtagen hvad den spillede musik angår, så tilbragte rotterne al deres tid i den, hvor Bachs musik blev spillet.

For yderligere at understrege deres resultater, skiftede videnskabsfolkene musikken, der blev spillet i hver kasse. Rotterne vandrede da alle væk fra rockmusikken og over til den kasse hvor Bachs musik blev spillet. Er det ikke som naturen igen vil prøve at fortælle os noget her?9)

Er vi dygtigere end rotter og planter, når det kommer til det, at vælge hvilken musik vi vil lytte til. Eller er vi så meget ude af føling med vore kroppe og vores helbred, at vi er følelsesløse overfor hvad den forskellige musik gør ved os? En mulig forklaring kommer fra min tidligere redegørelse vedrørende "skiftning". Det er troligt, at mange mennesker simpelthen oplever forvirring i deres nervebaner, som et resultat af den musik, som de er blevet udsat for.

Er det ikke slående, at det er præcis den beskrivelse der foreligger af hvad vanedannende narkotika gør ved os. Kroppen ender med bestandig at kræve det, der ødelægger dig. Narkotikaen tvinger din krop til at have en stadig fysisk afhængighed til fortsat at tage narkotika. Har du nogensinde kendt nogen, der altid måtte have radioen eller TVèt gående? Er dine børn sådan? Kræver de en konstant strøm af hyperaktivitet og spænding? Føler de at de behøver en bestemt slags musik (hermed menes rockmusik) for at komme gennem dagen?

Mange af os lider af dette syndrom i større eller mindre grad på grund af al den lydforurening, som vi udsættes for dagligt. Som jeg tidligere har fremført, prøv musikfaste og oplev forskellen selv. Se hvilken ændring i dine børns opførsel, du så konstaterer (og med dine planter og kæledyr).

SEX, NARKOTIKA OG ROCK AND ROLL

Så, hvad udover dette gør musikkens rytme ved vores kroppe? En forsker fra ANU Research School of Social Sciences, Australien ved navn D. W. Skubik har nogle meget interessante ting at sige herom. Skubik har fundet målbare reaktioner i kroppens muskelsytem, hjernevævets mønstre og hormonpla-net, der er et resultat af rytmer, hvor trommer er fremtrædende eller stammer fra grundlæggende taktslag. Skubik fandt, at i forholdet til taktslagenes tempo og musikkens styrke, går hjernen ind i en form for stress. Dette forårsager, at hjernen prøver at genetablere en balance og forbereder kroppen på smerte ved at udløse dets naturlige beroligende midler.

Disse beroligende midler er hjerne- kemikalier svarende til narkotikumet morfin og hjernen udløser dem for at hæve smertetærskelen og for at modvirke en potentiel depression. Denne hjernereaktion kan med tiden blive vanedannende, for som Skubik siger: ”man må inden længe igen have udløst "opium" for at føle sig godt tilpas.

Et eksempel på denne proces virkemåde er joggerens høje tilstand - en tilstand af velbefindende, som en lang-distance-løber føler, når denne passerer den normale smertetærskel, samtidig med en forhøjet bekymring eller depression, når løbet hindres af tidspres eller af en skade. En anden og mere uheldig forbindelse er den spontane forhøjelse af alkoholforbrug, der er direkte beslægtet med narkotikaforbrug: denne fysiologiske forbindelse ligger delvis til grund for den sociologiske forbindelse mellem rockmusik og narkotika, som alkohol også er".10)

Skubik fastholder også, at i tilslutning til den udløsning af kemikaliet i hjernen som følge af rockmusik, så reagerer kroppen ved at udløse gonadotrophin eller sex-hormon. Som Skubik pointerer: "Resultatet er en stærk forbindelse kæmpet mellem en stresset "kæmp eller flygt" tilstand og den unges udviklende seksuelle energipres, som så uvilkårligt forbindes til begyndende aggression og... således uden hensyn til den eventuelle lyrik i sangen, vil rockmusik kommunikere aggressiv seksualitet... rockmusikerne selv forstår disse forbindelser, som de skilter med i mottoet, sex, narkotika og rock`n roll".11)

Det vigtige at huske her er, at det er selve musikken, der er problemet, selv uden sangene. Nogle bekymrede forældregrupper har i tiden løb lavet kampagner mod album-covers og sangenes indhold. Dette er naturligvis vigtige stridspunkter, men de overså de både bredere og dybere problemer, nemlig den effekt som selve musikken har på os alle . Som vi vil se senere har andre draget denne konklusion ud fra strengt moralske perspektiver.

'Enhver af os bliver en pragtfuld dans af væv, celler, molekyler, atomer og energifelter hvirvlende i rytmen til lyden af lydbølgerne.'

MUSIK OG HEALING

Vi har nu set, hvordan det at lytte til en bestemt slags musik kan gøre dig fortræd. Lad os nu se på, hvordan musikken kan heale dig. Musikterapeuter og mennesker, der er meget sensitive beretter at, visse aspekter af musik har tendens til at kunne heale bestemte områder af kroppen. Et område, som du kan efterprøve uden at være særlig sensitiv er hjertets rytme, som er i 3/4-dels-takten eller valsetakten (3 takter i tidsenheden). Valse er i almindelighed gode at lytte til, da de netop anvender 3/4-dels takt, som hele dit cirkulationssystem slår i.

Hvis du lytter til dit hjerte, så banker det to slag og så hviler det på det tredie. Din krop valser i virkeligheden af sted hele tiden. Ifølge David Tame, der har skrevet bogen "The Secret Power of Music", er der andre rytmer, der passer ind på bestemte energifelter, der svarer til kroppens forskellige akupunktur-meridianer. Tames bog går meget i detailler vedrørende musikkens mange aspekter, men det ligger udover sigtet med denne rapport, men det er en meget fascinerende bog, der giver meget vigtige oplysninger.

Musikterapeuten Olivia Dewhurst-Maddock har fundet, at der er nogle af de terapeutiske indflydelser, som musikken kan have på kroppen (jeg har ikke verificeret disse forbindelser, så jeg præsenterer blot informationerne og så må du selv afgøre om de er brugbare). Der ser ud til at være vibrationsmæssige modstykker til de forskellige dele og systemer i kroppen, som musikkens toner passer til. 7) Det er ikke noget under, at planter og dyr reagerer instinktivt på de forskellige typer musik. Deres reaktion skyldes sandsynligvis den svingende enhed, der påvirker dem. Denne svingende eller vibrerende enhed eller del, er noget vi ikke ret tit tænker på, men den er grundlaget for al lyd.

LYDENS OG MUSIKKENS FYSIK

Vi tænker ikke ofte på lydens fysik og det faktum, at lyd har kraft til at påvirke fysiske emner. Alene det faktum, at du erkender lyd, viser dens vibrationsmæssige natur. Lydbølgerne forårsager, at dine trommehinder vibrerer, der så igen giver en reaktion i dit miderste og inderste øre. Dette bevirker i sidste instans, at nerve-impulser når din hjerne og bliver opfattet som lyd.

For helt at forstå den kraft, som lyd kan have, vil det hjælpe at tænke på to eksempler. Et jordskælv er i virkeligheden en serie af lydbølger forårsaget af to jordplader, der glider mod hinanden i en hurtig bevægelse. Skrabningen, der følger, forårsager, at lydbølger bliver fremkaldt. Lyd går hurtigere igennem luften end i den tungere jord; så du kan ofte høre et jordskælv, før du kan mærke det. Vi kender alle til kraften og det destruktive i et jordskælv. Et andet eksempel på den destruktive kraft i lyd, er den evne som nogle sangere har til at splintre et glas, blot ved at synge en bestemt tone. Både eksemplet med jordskælvet og sangeren illustrerer det karakteristi-ske princip med lyd.

Vore kroppe resonerer eller vibrerer som reaktion på de lydbølger, som vi udsættes for. I virkeligheden er der blevet foretaget en meget fascinerende forskning, der viser, at der endog er sammenhæng mellem disse resonanser og planeterne i vores solsystem. Vores DNA og RNA molekyler, der er byggestenene i vores kromosomer, resonerer til en tone-oktav (et musikalsk forhold) af jordens rotations-mønster. Er det så underligt, at vi med vores DNA vibrerende i samordning med de energier vi er udsat for, at når vi lytter til en bestemt slags musik, så kan vi ødelægge vores egne kroppe og de tilhørende fremtidige generationer (gennem vores kromosomer).

Lydbølgernes forskellige frekvenser, der fremkommer, når et musikinstrument spilles, svarer til de forskellige musikalske noder. For eksempel, en lydbølge der fremkommer ved at spille den node, der almindeligvis er kaldt "kammertonen" vibrerer med en frekvens på 440 cykler pr. sekund (hertz eller Hz). Forskellige dele af din krop resonerer med forskellige toner og harmonier spillet med forskellige musikinstrumenter. Hver af os er en pragtfuld dans af væv, celler, molekyler, atomer og energifelter hvirvlende i rytme til takten af lydbølgerne. Når denne dans er en dans i harmoni, er det healende og livgivende. Når dansen er i dissonans og uharmonisk, bringer det sygdom og fjerner livsenergien.

Denne naturens dans til lyd og musik var visuelt demonstreret af to forskellige videnskabsfolk på lignende måder. En fysiker fra det attende århundrede ved navn Ernest Chladni undersøgte effekten af musiks lyd på materien ved at sprøjte sand på stålplader og så observere hvad der skete, når en violin spillede forskellige toner. Det skiftende mønster, der fremkom var slående i deres symmetri, artistiske og matematiske præcise mønstre.

'Dan Carlson fandt, at hans blanding af livsforhøjende musik og sprøjtning af næringsstoffer på hans purple passion planter gav resultater, der slog alle rekorder. Han var i stand til at få en plante, der normalt voksede til en højde på 18 tommer til vokse til en plante, der blev 1.400 fod lang i løbet af to og et halvt år!'

I dette århundrede tog Dr. Hans Jenny, Chladnis arbejde op og førte det nogle skridt videre. Dr. Jenny udviklede en indretning som han kaldte et "tonoscope", som bestod af en metalplade anbragt på toppen af en svingningsgenerator (oscillator). Denne frembragte vibrationer i pladen, der var justerbar i forhold til styrken og højden. Når forskelligt materiale var placeret på toneskopet, opstod der mønstre i forhold til vibrationerne, der var meget lig de mønstre, som man finder i naturen. For eksempel når dej blev placeret på toneskopet, fremkom et mønster, som så ud som et tidligt stadie af celledeling. Andre substanser efterlignede bikager og muslingeskaller. Et mønster fremkaldt af en crescendo lyd, der vibrerede gennem pulver lignede påfaldende irisen og pupillen af et øje.

Men det mest fascinerende resultat fremkom da Jenny anvendte en mikrofon til at vibrere tonoskopet med. Han udtalte det gammelkendte mantra AUM eller OM og et mønster fremkom, som bestod af en perfekt cirkel fyldt med koncentriske firkanter og trekanter. Tilfældigvis findes det samme mønster i yantra- eller geometriske kunstarbejder, der er blevet anvendt i østen til at repræsentere AUM, det såkaldte mantra af mantras. Endnu engang demonstrerer videnskaben den tydelige forbindelse mellem lyd og materie.

En anden dyb forbindelse, som lyd har med vores krop og sind, blev afsløret af en fransk ørespecialist ved navn Dr. Alfred Tomatis. Dr. Tomatis har brugt årtier på at måle den effekt, som forskellige lydfrekvenser har på vores kroppe. Han undersøgte hvilke frekvenser, der forstærkede energier og hvilke, der formindskede dem og hvordan de forårsagede disse effekter. Han kom til en overraskende konklusion. Dr. Tomatis sagde, "Øret er ikke skabt for hørelse alene. Øret er konstrueret til at styrke hjernen og kroppen."

'Jeg anbefaler specielt Mozart`s Symfoni nr. 29. Jeg plejede at spille denne, når jeg brugte kondicyklen i min helseklub og jeg trådte pedalerne så hurtigt, at måleren viste det maksimale. Jeg var bange for, at jeg skulle ødelægge cyklen.'

Hvordan er det muligt, at vi kan få energi gennem vore ører? Jo, i vores tidligere diskussioner om den kraft som musik har, talte vi om resonans og om hvordan lydbølgernes rigtige frekvenser skabte sympatiske vibrationer i andre fysiske objekter også omfattende vores kroppe. Tomatis afslørede, at en bestemt slags musik, der har en overflod af særlige frekvensområder faktisk var effektive, når det gjaldt opladning de centrale gray-nuclei celler i hjernen. Disse celler virker ligesom små batterier, der giver kraft til hjernevævene. Du ville nok forvente, at disse små batterier ville blive opladet af kroppens indvendige system og stofskifte. Tomatis fandt, at dette hænger anderledes sammen.

Han påviste, at det ikke var noget inde i dig, der genopladede disse hjerneceller, men at det er visse lydfrekvenser uden for kroppen, der tilvejebringer denne opladning. Når lyd går gennem dit indre øre, så hvirvler den rundt og rundt gennem vindingerne på den sneglformede cochlea. Derfra kommer den til en lang linie bestående af 24.600 celler, der kaldes corti-celler, der danser en perfekt synkroniseret dans til hver lyd. Denne dans, som corti-cellerne foretager, producerer energi, der splittes op, idet noget går til hjernen og andet går til en vestibulær gren af dine hørenerver og så til musklerne rundt i kroppen.

Så med al det vi har diskuteret om fordelene ved en bestemt slags musik: hvilken slags musik forventer du så har den bedste evne til at producere mest energi til hjernen, såvel som mest afslapning af muskelspændinger samt forbedring af kroppens funktioner og tilstand? Jeg vil give dig et tip: det er i hvert fald ikke rockmusik, som du nok allerede har forstået. Den samme barok og klassiske musik, som vi har drøftet før, specielt de musikstykker, der er rige på strenge-instrumenters spil, fremkalder frekvenser, som Tomatis finder er energi-givende og healende. Faktisk finder Tomatis, at det er muligt at forynge dine ører med lyd.

Dr. Tomatis udviklede og patenterede en indretning, som han kaldte det elektroniske øre. Denne indretning udsender udbrud af forskellig høje og lave lydfrekvenser, skiftende fra øre til øre. Denne proces træner effektivt musklerne i midterøret, således at de kommer i form og arbejder sådan, som de er bestemt til. Tomatis fandt ud af, at lyde, der rangerer mellem 5.000 til 8.000 hertz hurtigst genoplader cellerne, der er som små batterier i vores hjerne. Han fandt også frem til, at den musik, der er rigest på disse højfrekvenslyde er Mozarts og han gik videre til at udpege de lyde, der er ødelæggende for krop og sind. Disse er lav-frekvente lyde, sådan som lyde på en flyveplads (lufthavn), byggeplads, trafikstøj etc. Tomatis udpegede også den lave dunkende lyd i rockmusik som "hjerne drænende" lyd.

Da jeg opdagede Tomatis konstateringer vedrørende Mozarts musik, var jeg forbavset for den første musik, der virkelig greb mig efter at jeg holdt op med at spille rockmusik, var Mozarts musik. Jeg lavede ovenikøbet bånd med uddrag fra mine favorit-stykker med Mozart-musik i højt tempo. Jeg kaldte disse bånd "Mostly Mozart Movin`Music" og brugte dem, når jeg gjorde aerobic-øvelser eller bare ville have tilført energi.

Hvis du gerne vil have en god energitilførsel, så kan jeg specielt anbefale Mozarts Symfoni nr. 29. Jeg plejer at spille denne, når jeg bruger kondicyklen i min helseklub. Jeg træder pedalerne så hurtigt, at måleren giver maksimum udslag og jeg er bange for, at cyklen bryder sammen. Se, det er kraft, så det forslår. 'Conficius har sagt: “Hvis nogen skulle ønske at vide om et rige eller et kongedømme er regeret godt og om moralen er god eller dårlig, så vil kvaliteten af landets musik give svaret”.'

Andre har brugt det samme frekvens-område som Tomatis arbejdede med og har fundet frem til, at disse ser ud til, at disse giver universelle fordele i livet. En forsker ved navn Dan Carlson fandt frem til, at 5.000 hertz også giver energi til planter. Han udførte eksperimenter i hvilke han indføjede en 5.000 hertz pulserende lyd (som lignede store fårekyllingers lyd) på bånd med barok og andet klassisk musik. Han spillede disse bånd for planter, samtidig med at han sprøjtede dem med et næringsstof. Han fandt, at planterne havde en 700 procent bedre optagelse af næringsstoffet. Han afslørede, at denne lydfrekvens faktisk hjalp de små porer i planternes blade, kaldet stomata, med at åbne op. Gæt hvilken frekvens fugle synger i, ja - netop omkring 5.000 hertz. Hvem tør påstå, at naturen ikke har en plan. Så du vil se, at områder der ikke har mange sangfugle, heller ikke har mange planter.

Når vi taler om planters vokseevne, så fandt Dan Carlson frem til, at hans blanding af livsforøgende musik og besprøjtning med næringsstof på hans specielle planter gav rekordagtige resultater. Han var i stand til at tage en plante, der normalt voksede til en højde på omkring 18 tommer og med denne producere en plante, der voksede til en længde 1.400 fod i løbet af to og et halvt år. Denne gerning gav Dr. Carlson og hans plante en plads i Guiness rekordbog.

Forskere har også anvendt disse 5.000 hertz frekvenser på studier af mennesker. Et nyligt forsøg var gjort ved at tilføje denne frekvens til barokmusik, der blev spillet, medens folk spiste middag på en restaurant. Man fandt her at folk, der spiser til langsom klassisk musik, spiser langsommere, fordøjer bedre og ikke tager på i vægt. På den anden side, de der spiser til rockmusik spiser hurtigere, fordøjer dårligt og tager på i vægt.

Samtidig med at være til fordel for kroppen og dens funktioner, afslørede Tomatis, at disse livgivende frekvenser også kunne tilvejebringe et psykologisk godt helbred. Han fandt frem til, at han kunne hjælpe debile, ja endog autistiske børn til med tiden, at leve normale liv. En af hans forskningslinier bevægede sig omkring den lyd babyer hører, medens de ligger i deres moders mave. Tomatis fandt frem til, at ved at placere en speciel tætnet mikrofon og højtaler i vandet, så kunne han simulere den lyd-omverden, som babyen oplevede før fødslen.

Når Tomatis spillede lyden af moderens stemme gennem dette vædske-medie til hendes autistiske barn, så gik barnet over og slukkede lyset, kravlede op på moderens skød, lagde sig i foster-position og begyndte at sutte på sin tommelfinger. Efterhånden ved gradvist at erstatte moderens stemme gennem vædske-mediet med brugen af en normal højtaler, var Tomatis i stand til at få barnet til at pludre for til sidst at bringe barnet i en normal tilstand.

Gæt hvilke lydfrekvenser der var fremherskende i de vædskeomgivelser, som Tomasi anvendte. Det er de samme lydfrekvenser, som delfiner anvender og de samme frekvenser, der for det meste findes i fuglesang. Det var også de samme frekvenser, som Tomatis fandt mest fordelagtige til at genoplade vores hjerneceller med - omkring 8.000 hertz.

Et meget vigtigt aspekt ved opladning af dine hjerneceller er de fordele, som du oplever ved "Accelerated learning" (hurtig indlæring). Men dette emne ligge udover sigtet med denne rapport og er beskrevet i en anden rapport, som jeg har skrevet, der hedder "How to Accelerate your Learning Through Music" (Hvordan du lærer hurtigere gennem musik). I den rapport diskuterer jeg den fascinerende forbindelse, som musik har med indlæringsprocessen. Jeg gennemgår de mange fordele, der ligger i at anvende bestemt musik for at gøre indlæringsprocessen op til 10 gange hurtigere eller mere og gøre indlæring fornøjelig samt heale kroppen og sindet ved samme lejlighed.

ÆLDRE TIDERS VISDOM

Hvad har den gamle visdom sagt om musik, som kan kaste yderligere lys på emnet om sund og skadelig musik?

Confucius har sagt: "Hvis nogen ønsker at vide, om et kongerige er styret godt, om dets moral er god eller dårlig, så vil kvaliteten af dets musik give svaret". Han sagde også: "Det højerestående menneske fremmer musik, som et middel til at forbedre den menneskelige kultur. Når en sådan musik fremkommer, ledes folkets sind mod idealer og higen og vi vil se fremkomsten af en stor nation". Plato ser ud til at være enig med Confucius, idet han har sagt: "Musik og rytme finder vejen indtil de inderste steder i sjælen," men han advarer, "musikalske fornyelser er fuld af farer for staten, for når musikkens mode skifter, vil statens love altid ændre sig med dem."

Shakespeare taler også om den dybtgående indflydelse, som musikken har på den enkelte, når han i "Lige for Lige" siger: "Musik har ofte en sådan charme til gøre dårligt godt og få det gode til at provokere det harmfulde."

Han skriver også i "Købmanden i Venedig" at “ Mennesket, der ikke har musik i sig selv, eller ikke bevæges ved lyden af søde toner er egnet til forræderi, kneb og ødelæggelse, hans åndsbevægelse er mørk som natten. Hans hengivenhed mørk som Erebus. Tro ikke på en sådan mand. Læg mærke til musikken”. Skribenten og taleren Andrew Fletcher sagde til det skotske parlament i 1704: "Jeg kendte en meget viis mand, der troede på, at hvis en mand havde tilladelse til at synge alle balladerne eller viserne, så behøvede han ikke at være bekymret eller tage sig af hvem, der skulle skrive nationens love". Filosoffen Aristoteles opsummerede det som følger: "Følelser af enhver art fremkommer ved melodi og rytme, derfor bliver et menneske vant til de rigtige følelser. Musik har således kraft til at forme karakteren og den forskellige slags musik baseret på varierende udtryk, kan kendetegnes ved deres indvirkning på karakteren; en arbejder for eksempel i retning af melankoli,en anden hen imod slaphed, en befordrer løsluppenhed, en anden selvkontrol, en anden igen begejstring og så videre gennem hele registret."

VIDEREGIVE MORAL

Et andet aspekt ved musik, som jeg tror er meget vigtigt, handler om bevidstheden og livsstilen hos den eller de personer, der spiller og producerer den. Dette er et meget mere uhåndgribeligt aspekt, men jeg tror bestemt, at det fortjener opmærksomhed. Vi har gennem det øvrige af denne rapport set, at den effekt, som musikken har på vores krop og sind af natur er af vibrationel art. Derfor er det ikke så stort et skridt fantasien skal tage for at indse, at den bevistheds-vibration (eller vibs, som nogen kalder det), som de folk, der er involveret i musikken frembringelse, har, også influerer på os lyttere på et vist plan.

Den udgående manifestation af denne bevidsthed udtrykkes sommetider gennem sangenes tekster. Det er let at indse, hvilken potentiel effekt disse tekster har på os, når de som små minioptagere snurrer rundt og rundt i vores sind med stadige gentagelser. Disse tekster og deres underforståede meninger er nok til at skabe hypnotiske antydninger og skjult/ikke så skjult programmering af vores adfærd. Hvor mange gange har du ikke haft en sang kørende i hovedet, som du ikke specielt syntes om og ikke kunne blive af med? Ville det ikke have været interessant at analysere disse sang-tekster og finde så ud af hvorfor de var fremme i din bevidsthed på det tidspunkt og hvordan de havde indflydelse på din sindsstemning og din adfærd?

'Det er som de mennesker, der forsker, de som støtter forskningen og de, der kritiserer den, er forudindtagede, idet de hellere ville lade være med at finde ud af, at den musik de lytter til er skadelig for dem på nogen måde (den gamle ide om at uvidenhed er en velsignelse).'

Jeg tror, at dette spørgsmål om teksternes indhold, bevidstheden og livsstilen hos musikerne og komponisterne af populær musik er særlig vigtig, når vi har med børn og teenagere at gøre. De er nødt til at forstå den logiske konsekvens af det, som musikeren advokerer for i sin musik. Er det anarki? Er det sex, narkotika og rock and roll? Er det "tænk ikke over det, bare gør det"? Hvilke konsekvenser har disse adfærdsmønstre?

I sin bog "Hvorfor Johnny ikke kan skelne rigtigt fra forkert" fremfører William Kilpatrick, hvordan det en musiker advokerer for med hans musik, hovedsageligt kommer netop fra musikken og ikke fra teksten. Denne ide bliver støttet af den fysiske effekt, musikken har på kroppen og sindet, som vi tidligere har været inde på og opstår, selv om teksterne ikke høres. Kilpatrick ofrer et helt kapitel i sin bog på "Musik og Moral".

Han diskuterer en anden bog, som jeg også kan anbefale, skrevet af Alan Bloom med titlen, "The Closing of the American Mind". Kilpatrick og Bloom pointerer at rockmusikken har tendens til at "trække børn bort fra selvkontrol og sublimering. Den kanaliserer ikke følelser, den pumper dem op. I stedet for lidenskabelig tilknytning til hvad der er godt, ædelt, retfærdigt, udvikler de unge lidenskabelig tilknytning til deres egne behov, ønsker og følelser og til folk som Mick Jagger og Michael Jackson".

Kilpatrick diskuterer synet på nogen af Blooms kritikpunkter, men kritikken går mest på Blooms synspunkter på rockmusikkens tekster. Kilpatrick bemærker, at selve musikken ser ud til at være et tabu-emne. Det er noget, som jeg også har bemærket i min forskning. Det er som om at de folk, der forsker, de som støtter forskningen og de, der kritiserer den, er forudindtagede, idet de hellere vil finde ud af, at den musik, de lytter til ikke er skadelig for dem på nogen måde (den gamle ide "uvidenhed er en velsignelse").

Medens det ser ud til at forskermiljøet prøver at undgå emnet, hvordan musik påvirker vores familier, så ser denne afstandtagen ud til at blive praktiseret af en endnu større procentdel af forældrene. Måske dette er en af problemernes kilder. Forældrene, der er vokset op med den samme musik, som deres børn lytter til, gør det vanskeligt for forældrene at se noget problem. Forældrene tænker: "når alt kommer til alt, så lyttede jeg til samme slags musik og jeg har da klaret det godt".

Mange forældre har ingen forestilling om eller smag for andre former for musik udover den rockmusik, de voksede op med. Dette er virkelig et problem eller er det kun et spørgsmål om smag? OK - hvis du tror på, at den ene slags musik kan være lige så god som enhver anden hvad du end foretager dig, så må du virkelig tænke det hele igennem en gang til. Som Kilpatrick pointerer: "Vil nogen hævde, at "(You Ain`t Nothin`but a Hound Dog)" har den samme "sjæl" som en Gregoriansk sang? Den ene inspirerer til bøn og eftertanke, den anden til at råbe og stampe".

Det er kun i meget begrænsede tilfælde, at råben og trampen er accepteret adfærd (evt. kun ved sport), ikke desto mindre er det den musik, der inspirerer til denne opførsel, som de fleste børn lytter til HELE TIDEN. Og som Kilpatrick minder os om: "de behøver ikke megen ansporing til at råbe, trampe, hvine, skrige og kræve. De gør disse ting helt naturligt."18) Børn behøver en chance for at opleve anden slags musik, der kan forædle deres sjæle; dreje deres sind til mere opløftende tanker og til at sætte deres mål højere end den middelmådige tilfredsstillelse, som de kan få ved rockmusik.

'Det er kun i meget begrænsede tilfælde at råben og trampen er accepteret adfærd (evt. kun ved sportsbegivenheder), ikke desto mindre er det den musik, der inspirerer til denne opførsel, som de fleste børn lytter til HELE TIDEN. Og som Kilpatrick minder os om: "de behøver ikke megen ansporing til at råbe, trampe, hvine, skrige og kræve. De gør disse ting helt naturligt".'

Jeg tror, at vi er nødt til at finde ting, som børn kan gøre, der kan give dem visionen af skønhed og ynde gennem inspirerende og opløftende musik. Dette koncept anvendes i film med stor effekt. Et eksempel, som jeg erindrer, er Vangelis "Chariots of Fire" fra filmen af samme navn. Musikken hjælper os til at komme ind i historien, så vi rent faktisk er i den og oplever alle følelserne samt identificerer os med rollerne i filmen. Slow motion-scenerne, hvor musikken bølger rundt om os, medens kameraet giver slow-motions billeder af løberne, der sprinter af sted på stranden, er en meget kraftfuld og opløftende oplevelse. Vores børn er nødt til at opleve dette opløftende, denne følelsesmæssige, mentale, fysiske ja endog spirituelle opladning.

Jeg tænker på hvor mange børn, der egentlig oplever en symfonikoncert eller en opera live. Vi må gøre disse oplevelser tilgængelige for vores børn. Hvis de ikke får chancen til at opleve et rigt udvalg af musik, der er til fordel for deres krop og sind, er det meget sværere for dem at vælge andet end den usunde musik, som de er udsat for dag efter dag.

På en eller anden måde ved en stor procentdel af forældrene, at den musik, deres børn lytter til ikke er god for dem. Det er et spændende studium at gå tilbage og læse rapporter om bekymrede forældre og deres indtryk af de første rock and roll sange og musicals i slutningen af halvtredserne og begyndelsen af tresserne. Mange forældre syntes den gang instinktivt at vide, at der var noget galt med den musik og dens påvirkning af deres børn, men de kunne ikke rigtig finde ud af, hvad det var.

I Dag er det åbenbart, at mange forældre er i hvad Bloom kalder et mønster af benægtelse: "undgå at bemærke hvad ordene giver udtryk for og antage, at børnene kommer over det. Hvis han har sex i en tidlig alder, er det vel ingen hindring for at han kan få stabile forhold med det andet køn senere. Hans narkotika-forbrug vil uden tvivl ikke gå videre end til hash." Hvor kommer denne benægtelse fra. Måske det er mangel på noget at sætte i stedet for disse uønskede aktiviteter.

Hvad kommunikerer rockmusik så egentlig hvad moral angår. Mange, der forsvarer rockmusik, siger, at det inspirerer til broderskab og samarbejde i dets højeste form. De giver nogle eksempler som "Vi er verden" ("We Are the World")-sangen fra hjælpe og støttekoncerter. Den tilsigtede ophøjede idealisme i den slags sange syntes sjældent at skabe nogen vedholdende aktiviteter, der fører disse idealer til realiteter. Kilpatrick pointerer: "at det broderskab som rock længes efter, kommer let og kræver ikke nogen selvdisciplin."

Han foreslår, at den opførsel, som unge, der er tiltrukket af rock lægger for dagen, viser, at deres egentlige opfattelse er, at "Jeg er verden" og at "Verden skylder mig et liv". Han har observeret, at rockmusik inspirerer til at forfalde eller hengive sig til stærke følelser og så undgå enhver forpligtelse til at beskæftige sig med hvad, der frembragte disse følelser. Det er indlysende, at en musik, der højt og lydeligt giver udtryk for, at en omgående tilfredsstillelse af ens ønsker er det endelige mål, er dømt til at føre til omgående frustration og vrede. Verden virker bare ikke på denne måde. Dette er en brat opvågning for mange mennesker.

'Ifølge en rapport fra det amerikanske medieselskab lytter teenagers til rockmusik 10.500 timer om året.'

Rockmusik-industrien tager denne vrede og frustration og vender den imod forældrene og andre autoriteter (der ofte står i vejen for øjeblikkelig selvtilfredsstillelse) og skaber herved endnu større problemer for lytterne af denne musik. Disse temaer af fjendtlighed over for autoriteter er meget almindelige på MTV og også mange andre steder ses den i medierne. Kilpatrick siger at heavy metal musik er blevet beskrevet som "musik til at dræbe dine forældre med". Når vi taler om MTV, så har opfinderen af dette fænomen beskrevet meningen med rockmusik i et interview, hvor han sagde: "Det er et spørgsmål om indstilling” og denne er:” intet er helligt. Vi har det alle faktisk rigtigt godt (med dette). Vi er alle inde i noget, som nogen andre ikke får. Vi er specielle, fordi vi på denne måde holder alle andre ude". Hvad fortæller dette? Er dette virkelig solidaritet eller er det ikke snarere fremmed-gørelse?

Hvad kommunikerer rock- og rapmusik herudover? Hvad den så end ellers kommunikerer, så modtager vores børn det med rasende fart og i stort omfang. Ifølge en rapport fra det amerikanske medieselskab lytter teenagers til rockmusik 10.000 timer om året. For at få en ide om hvor megen tid dette egentlig er, så tilbringer disse børn formodentlig omkring 5.760 timer i skole om året. Så næsten dobbelt så megen tid anvendes til at lytte til rockmusik i forhold til tiden tilbragt i skolen. Forestil dig hvordan sammenligningen ville være hvis disse børn ville tilbringe denne tid sammen med deres forældre i det samme tidsrum. Hvem påvirker i virkeligheden den moralske udvikling hos disse børn mest? Det er helt indlysende, at ideerne og holdningerne i rock- og rapmusik påvirker vore børn på meget afgørende måder.

Ligesom forskningen har påvist den indflydelse som vold i TV har på vores børn, forventer jeg det samme fænomen vil opstå med rock- og rapmusik. Hvilken slag moralske meddelelser modtager dine børn gennem denne slags musik? Et tegn kan være således som undersøgelser fornyligt foretaget i det nordøstlige hjørne af USA viser, at af high school-piger, der er i et forhold, er en tredjedel af dem jævnligt udsat for misbrug af deres partnerven. Og som om dette ikke var galt nok, så accepterede halvdelen af disse piger denne misbrug og vold, idet de tager det som et tegn på kærlighed.

'Uanset hvor mange reformer, der forsøges indført, så vil rock- og rapmusik altid trække ned i retning af vold og uforpligtende sex. Beat`en siger "Gør lige, hvad du ønsker at gøre".'

Kan rock- og rapmusik da kommunikere positive meddelelser? Dette håb har mange i musikindustrien. Dette var også mit håb, imedens jeg endnu skrev og spillede rockmusik. Jeg troede, at jeg kunne hjælpe med at løfte genren til at kommunikere positive meddelelser og hæve verdens bevidsthed. Dette var før jeg måtte erkende, at det var musikken, der var hovedproblemet og ikke teksterne. Kilpatrick understreger denne erkendelse, når han siger at, "lærerne bruger rockmusik i klasseværelserne og uddannelsesfilm fremstilles med rockmusik som bag-grundsmusik; så har vi kristen rock og kristne versioner af rock-magasiner. Ideen i dette er, at man tror, at rockmusik på en eller anden måde kan kanaliseres hen imod det dydige.

Dette håb, forekommer det mig, udspringer fra den grundlæggende misforståelse, der hersker om rockmusikkens natur. Jeg har allerede understreget, at skønt teksterne er vigtige, så er de kun sekundære. Musikken er dens egen befordrer... nogle rappere prædiker positive anti-narkotika, anti-bande meddelelser i deres sange. Men dette passer ikke ret godt til musikken. Musikken består af eksplosive lyd-drøn, noget i retning af når et halvautomatisk våben bliver affyret... uanset hvor mange reformer der bliver forsøgt, så vil rock- og rapmusik altid trække ned i retning af vold og uforpligtende sex. Beat`en siger, "Gør hvad du ønsker at gøre".

Så hvad kan vi gøre for at skabe gode moralske omgivelser for vore børn og unge gennem musik? Kilpatrick giver her fem forslag:

1. FAMILIESAMMENHOLD OG MORALSK STYRKE GENNEM MUSIK, SOM MAN KAN VÆRE FÆLLES OM.

Det er nødvendigt at lægge hovedvægten på musikken, således, at det er den, der bringer folk sammen. Familier er nødt til at synge sammen. Musik, sådan som folkesange, salmer, sange fra musicals, børnesange, alle sange der kan synges omkring klaveret. I tidligere tider var klaveret samlingspunktet i hjemmet, nu er det TV`et. Klaveret muliggjorde, at familien samledes og påvirkede hinanden musikalsk på en måde, som de absolut ikke gør ved at sidde foran TV`et og passivt indtage det, der kommer derfra. Det, at synge omkring klaveret er ikke bare en kær gammel vane. Det er en vigtig aktivitet, der binder familien sammen i kærlighed. Vi er nødt til at finde måder at bringe disse synge-sammen aktiviteter tilbage til vores hjem, enten gennem et klaver, keyboard, guitar eller måske gennem nogle af de musikprogrammer, der er tilgængelige i form af computer software.

En anden fin måde at bringe musikoplevelser, som kan deles med hinanden, er gennem musikunder-visning, der kræver forældrenes medvirken. Et godt eksempel på dette er Suzuki-metoden, der kræver at en af forældrene tager lektioner og øver sammen med barnet. Dette giver en god mulighed for at samle familien og fokusere på vigtigheden af god musik i livet. Jeg var med til et julefestspil, der omfattede en afdeling, hvor børn i forskellige aldre spillede violin for publikum.

De fireårige, der kun havde spillet i få uger var en nydelse at betragte. De holdt deres små violiner (der så ud som miniature kopier) under deres hager og så på deres musiklærer med stor opmærksomhed. På et stikord begyndte de alle at spille en kort sekvens af noder på en enkel sang og standsede så allesammen brat. Så skiftede de alle fingerposition med stor forsigtighed for derefter igen at se på musiklæreren og vente på det næste stikord til at spille den næste sekvens.

De ældre børn, der havde modtaget undervisning i næsten samme omfang, var i stand til at spille sammenhængende musik i alle mellemspillene i festoptoget. Alle børnene så ud til at opleve stor glæde og en forhøjelse af deres selvværd, der kommer gennem effektivt anvendelse disciplin, skabt gennem den forbindelse, som de på denne måde havde til deres forældre og et modtageligt publikum. Forstil dig kontrasten mellem disse oplevelser og et barn, der har fået en elektrisk legetøjsguitar og som slår på strengene og forestiller sig at spille rockmusik.

2. MUSIK, DER KANALISERER FØLELSER PÅ EN POSITIV OG LIVS-BEKRÆFTENE MÅDE.

Vore børn behøver musik, der hjælper dem til at fokusere på og hige efter et højere livsmål. De har behov for musik, der hjælper dem til at blive effektive i den rigtige verden. De har brug for at blive i stand til at kanalisere deres følelser og hige efter mål, der ligger ud over den øjeblikkelige fornøjelse, der er forbundet med den meste populær-musik. Vi er nødt til at forstå, at vores underbevidste sind tager alt, hvad det modtager for pålydende.

Så ligegyldigt hvilket budskab der viderebringes gennem musikken vi lytter til, enten gennem teksterne eller bare af musikken selv, bliver det føjet til den båndoptager, der spiller i vores hoveder og påvirker således vores holdninger og opførsel. Selve musikken er nødt til at være inspirerende og fremme positive følelsesmæssige gensvar til livets virkelige situationer på en eller anden måde for netop at kunne fremme positive følelsesmæssige gensvar i vore børn.

Tænk på den forskel, der er på en Rolling Stones sang og en Beethoven symfoni(sådan som hans 9ende - Ode til Glæden). Forestil dig, hvordan børn eller voksne ville reagere på hver af denne slags musik, hvis de blev bedt om at bevæge sig i overensstemmelse med hvad musikken fik dem til at føle. Har du nogensinde betragtet nogen, der forestillede sig at de dirigerede et orkester, der spillede klassisk musik (og de ikke vidste, at de blev betragtet). De er indbegrebet af positive følelsesmæssige udslag af styrke, stræben, medfølelse, kærlighed og venlighed.

Sammenlign dette med de "luft guitar" krumspring, som nogen foretager, når de lytter til rockmusik, kommunikerende at være ude af kontrol, voldelig op absolut ikke kærlig. Hvilken af disse følelsesmæssige gensvar ønsker du, at dine børn skal udvise. De lærer disse gensvar hver dag fra ligegyldig hvilken musik de lytter til og ser på TV, MTV og i film.

'Se forskellen på de billeder, som du kan se for dig, når du lytter til Beethovens musik og så for eksempel de billeder, som du ser i næsten hver eneste MTV video.'

3. MUSIK, DER FORMER SJÆLEN, SINDET OG KARAKTEREN HOS DEN ENKELTE.

Visse typer musik har en tendens til at bringe orden, gode proportioner og harmoni. Disse kendetegn er blevet lovpriset af filosoffer gennem hele historien som værende meget vigtige for helbredet (både det fysiske og det mentale) både for den enkelte og for samfundet. Men hvilke typer af musik tilvejebringer disse kendetegn eller karaktertræk?

Ja, jeg håber at du finde frem til nogle mulige typer på grundlag af hvad vi allerede har diskuteret af klassisk musik. Det er let at høre den orden, proportion, harmoni og balance og harmoni, der er i arbejder af Mozart, Beethoven, Handel, Bach og andre. Faktisk, som jeg påviser i min rapport:

" Hvordan man fremskynder indlæring gennem musik" så har arbejderne af disse komponister vist sig at være meget effektive ved at forhøje ens indlæringspotentiale, ja - selv ens intelligens-kvotient.

Som Kilpatrick siger, "Vi kan høre velsignelser i Gregorianske sange, i koral-musik og i sange af Hanukkah. Vi kan høre det i ballader så som "Barbara Allen", i spirituels som "Go down, Moses" og i vuggeviser " All Through the Night". Vi kan høre det i "Taps". Og skønt vi kender komponisten, så lyder musikken, som den kommer fra en højere kilde og det synes som om denne gennemtrænger komponistens person."

Ideen her er, at tune ind på den inspirerende natur af en bestemt slags musik. Forestil dig hvilket billede det vil være passende at fremkalde, ligegyldig hvilken musik dine børn ville høre. Forestil dig forskellen på det billede der bliver fremkaldt ved for eksempel at lytte til et stykke af Beethoven, med det billede du vil se, ved næsten enhver MTV-video.

4. MUSIK, DER HAR BESTÅET TIDENS PRØVELSE OG DERMED BEVIST SIN UDØDELIGHED.

Her foreslår Kilpatrick, at vi undersøger kvaliteten af "tidsløshed" ved en bestemt slags musik. Han sammenligner nogen af de musiktyper, der har været spillet i generationer med dagens mest populære musik. Tidens prøvelse er en prøve på blivende værdi og kvalitet. Er det en bestemt musikstil, der taler for sig selv også under den skiftende musiksmag i de forskellige generationer?

Kilpatrick siger at "når børn er unge, er de stadig åbne for al slags musik; de har endnu ikke lært at de kun behøver at holde af en slags musik. Det er et godt tidspunkt at lære dem at udvikle en god musiksmag, til den dag hvor popkulturens kræfter prøver at påvirke dem til en dårlig smag".

Er der i musikken indeholdt en kvalitet, der videregiver, overskrider eller trandencerer det sociale klima i hvilken musikken var komponeret. Desværre er svaret på ovennævnte spørgsmål, hvad den nuværende populærmusik angår, nej. Når du lytter til teksten, harmonistrukturen og rytmerne finder du, at disse sange kun reflekterer tidens sociale kampe og manier. Der er ingen rigtige forsøg på at gå udover hverdagens menneskelige erfaring for at trække det guddommelige ind i musikken, så det kan forblive tidløst.

5. MUSIK, DER KAN FORTÆLLE EN HISTORIE OG HJÆLPE TIL MED AT VI KAN FORSTÅ VORES LIV.

Når musik fortæller en historie, bliver vores fantasi engageret. Det tilfører mening til vores liv og tillader os at se tingene i et nyt lys. Hvis vi tilføjer en slags overordnet perspektiv til vores liv gennem musik, der fortæller en historie, forekommer livet at have en større orden og mere balance og mindre kaos. Kilpatrick beskriver fraværet af historier i rockmusik. Han siger: "Robert Pittman er meget instruktiv på dette punkt”.

Han beskriver hvorledes han måtte forklare ledere om MTV, da disse ville have en begyndelse, en midterdel og en slutning i deres tv-udsendelser. "Jeg sagde, der er ingen begyndelse, midte og slutning. Det er alt ebbe og flod, pralede Pittmann med. Hvad disse ledere ikke forstod er "at dette er en ikke-nationalistisk generation". I overensstemmelse hermed smider MTV det nationalistiske og lokale væk og erstatter det med det, som filmskabere kalder for montage: en hurtig sekvens af løst sammensatte billeder. Her passer dette medie perfekt til musik fordi rock handler om en strøm af opvisning og ikke om at skabe fornuft eller mening ud af opvisning eller af erfaring.

Kilpatrick følger tråden af, hvordan denne montage påvirker og hvor fraværet af verdens-perspektivet i rockmusik bringer os og vore børn hen. Han beskriver MTV og rockradio som "absolut ikke "den samme gamle historie" om at blive forelsket, denne sang en gang værdsat og forstærket. For den sags skyld mangler de fleste livshistorier dette format. Der bliver ikke trukket forbindelse til et liv udover den ungdommelige fantasis liv. Der er ingen forbindelse til fortid eller fremtid. Det bliver påstået, at rockmusik er den mest ærlige musik, men dette er ikke et ærlig billede af livet. Den hjælper ikke unge mennesker til at forvandle en umiddelbar oplevelse til noget mere. Den lærer dem ikke hvad der sker, når grænserne bliver presset for langt ud, som for eksempel countrymusik gør - der er en meget mere ærlig form for musik. Rockmusik forbereder dem ikke følelsesmæssigt og erkendelsesmæssigt på nogen form for et til-fredsstillende voksenliv."

Kilpatrick konklusion er, at musik er bestemt for mere end blot underholdning. Den kan spille en positiv rolle i børns liv ved at trække dem mod det gode. Modsat kan den spille en negativ rolle ved at sætte dem på en vej, der er temperamentsfuld og som kræver øjeblikkelig tilfredsstillelse og som leder dem væk fra dydighedens rette vej.

Fornyelig så jeg en reklame i et computermagasin, der på en meget veltalende måde udmalede den frygt, som mange forældre nærer for, at deres børn bliver ledt væk netop fra dydighedens vej. Denne reklame fokuserede på den effekt, som en vis slags musik og populære musikere kan udøve overfor deres børn og hvordan børn kan blive ledt til at høre livsopløftende musik for at modvirke påvirkningen af mindre ønskværdig musik. Reklamen gjaldt en multimedie udgave af Peter og Ulven, udsendt af IBM. Der var et billede af en lille pige, der stod udfordrende med et noget bedrøvet udtryk i sit ansigt. Reklamens overskrift sagde:

"Skynd jer. Vi skal snart lytte til sangere i fuld tappenstreg and piercede næser”.

Jeg håber sandelig, at vi vil skynde os at give vore børn gode grunde til at vælge livsbekræftende musik, før det er for sent for dem. Du vil blive forbavset over at se, hvor let det er for mindre børn at identificere sund musik i forhold til usund musik, når de fortrinsvis er blevet udsat for sund musik i deres liv. Jeg har set det ske med sådanne børn blot ved at gå gennem et supermarked. De siger for eksempel: "Far, jeg kan ikke lide det, de spiller her; det er dårligt."

KONKLUSION& Jeg håber, at jeg i det mindste har givet dig noget at tænke over vedrørende den musik, som du og dine børn lytter til og udsætter jeres kroppe og sind for dag ud og dag ind. Jeg har kun lige berørt overfladen af dette emne i denne rapport, da jeg er nødt til at skrive en bog eller flere for at yde emnet fuld retfærdighed. Jeg anbefaler at du læser de bøger, som jeg har opført i bibliografien bagest og også andre bøger som beskæftiger sig med musik og dens påvirkning af krop og sind. Jeg anbefaler også at man udsøger sig livsbekræftende musik og lytter til dette så meget som muligt. Der er mange fine veje man kan gå, når det gælder om at introducere andre typer musik til dine børn for at hjælpe dem til at kultivere interessen for klassisk musik.

En meget fornøjelig måde er at tage børnene med til en balletforestilling eller til en symfonykon-cert. Det er en god idé på forhånd at fortælle dem om de forskellige instrumenter og hvad de benyttes til i orkestret. Hvis du ikke har erfaring med musik, så findes der mange fine bøger, ligesom der er gode CD ROM`s til dette formål. Det hjælper også at give børnene en forståelse for komponisterne og fortælle dem om, hvordan de var. Jeg kan anbefale en video benævnt Beethoven Lives Upstairs, som sikkert kan lejes lokalt. Det er en beskrivelse af en del af Beethovens liv set med et barns øjne.

Der er også noget udmærket computer-materiale hvormed familien kan blive introduceret til klassisk musik. Især sådanne som Microsoft Multimedia Composer serier (for eksempel Multimedia Beethoven, Mozart, Schubert). Disse CD-ROM`s giver en udmærket introduktion til komponisterne og deres musik. Jeg har også anført en liste, hvor jeg foreslår nogle musiktitler, som du måske vil lytte til for at hjælpe din familie til at værdsætte denne vidunderlige og sunde musik.

Et af aspekterne i det at bringe mere sund musik ind i din familie er, hvad man skal gøre, når man er ude og bliver bombarderet med en ikke så sund musik. Jeg har fundet ud af, at du ofte kan påvirke musikvalget i forretninger og restauranter, hvis du beder dem om at spille den slags musik, som du holder af. Dette giver dig også en mulighed for at forklare dine grunde for dine musikvalg, hvis de spørger dig. Jeg anbefaler ikke at du presser dine grunde og din filosofi ned over andre, hvis de ikke spørger dig (anvend takt). Hvis du presser, kan du ofte ende med at de lukker af for informationen selv om det ville have været til deres fordel. Jeg var i stand til at spise i fred i min favorit-restaurant, da jeg fortalte om sundheds-fordelene ved Barokmusik til direktøren.

Et andet aspekt af denne bombardement-stimulering af musik spillet i hjemmet eller andre steder. Jeg talte fornyligt med en ven, som fortalte mig, hvordan hun havde været i hendes ven hus, hvor der blev spillet skrap rockmusik (jeg tror det var Billy Idol`s musik). Børnene løb rundt alle steder på en meget foruroligende måde. Min ven huskede hvad jeg havde fortalt hende om barokmusik og hun foreslog sin vært, at hun skulle prøve at spille noget af dette på sit stereoanlæg. Så snart hun gjorde dette, kom børnene ind og satte sig roligt i sofaen. Hendes vært var meget forbavset. Jeg tror, at denne form for erfaring er det normale snarere end undtagelsen, hvis vi bare vil give det en chance.

Husk: der er en helsebringende musik, der løfter livsenergierne op og der er en skadelig musik, der fjerner vores livsenergier. Når jeg har sagt dette, så vil jeg gerne kommentere musikkens forskellige stilarter. De fleste gange, når jeg holder foredrag, spørger folk mig om deres favorit -musikere, grupper eller indspilninger osv. Jeg ser musik i et spektrum, der går fra helsebringen-de, opløftende musik på den ene side og på den anden skadelig musik. Der er udent vivl meget musik der imellem hvad indflydelse på krop og sind angår.

Jeg tror, der er plads til mange andre slags musik end barok og romantisk klassisk musik, som jeg har anført. Personligt lytter jeg hovedsageligt til disse to stilarter, men jeg lytter også til noget folkemusik og noget "New Age"-musik. Disse genrer er vigtige, fordi de ofte kan danne bro for folk, der er vokset op med mere skadeligt rockmusik, men som nødvendigvis ikke er klar til romantisk klassisk- eller barokmusik. Det er muligt at finde meget glædeligt, opløftene og følsomt i New Age og Country musik, så længe som du er opmærksom på nogle af begrænsningerne.

Countrymusik bruger sommetider den synkopering og spænding, der giver de samme harmonistrukturer, der er indeholdt i rockmusik, men i en meget mindre grad. New Age musik glider ofte ind i en jazzstil med nogle af synkoperingerne, specielt hvis kunstneren er en, der er slået over fra jazz eller rockmusik. Forresten så fik vi ikke rigtigt diskuteret jazzmusik i denne rapport, men generelt taget: den primære opgave, når man spiller jazz, er at frembringe så megen spænding i akkordstrukturerne (de kalder dem spændingsakkorder) og synkopering som muligt. Det turde være unødvendigt at understrege, at dette ikke er befordrende for sundheden i krop og sind.

En anden musikgenre, der er værd at beskæftige sig med, er musik fra forskellige etniske grupper og lande. Et godt eksempel her er Irsk Folkemusik. Folkemusik fra forskellige dele af verden har en tendens til at være et mere naturligt udtryk for det kollektive eller for folkesjælen, den san---de "sjæls" musik. Den giver ofte udtryk for virkelig livserfaring blandet med en let strømmende og generelt lykkelig tone. Det undgår som ofte også synkopering og spænding og udtrykker harmonier, der er i overensstemmelse med mere traditionelle rytmer og harmonier.

Jeg anbefaler, at du vælger etnisk folkemusik fra etniske grupper eller lande, hvis folk er kendte for at bevare glæden til trods for vanskeligheder i deres liv. Dette får mig til at tænke på Irsk Folkemusik, specielt det, som Turlough O`Carolan har frembragt, men der er også andre gode af slagsen. Du må prøve at samle noget af "Verdens Musik" der, hvor du køber musik og så se hvilket af det, der svarer til de kriterier, som vi har diskuteret og om den appellerer til dig.

Hvis du er opmærksom på disse forhold, når du vælger den musik, som din familie skal lytte til, så vil du være en velinformeret og ansvarlig forbruger, specielt hvis dit valg af musik er set i lyset af, hvad der er sundt. Det er indlysende, at hvis du lytter til rockmusik, så gør du din familie til genstand for de mest skadelige elementer, som du overhovedet kan finde i musik. Dette er selvfølgelig dit valg, men hvis du lytter til barok og romantisk klassisk musik det meste af tiden, så vil du gøre din familie en stor tjeneste. Et andet område, hvor det er vigtigt at være meget opmærksom, hvad musik angår, er fjernsynet. Det meste af det musik, der bliver spillet i fjernsynet, lige fra reklamer til film og specielt tegneserier er skadelig musik. Vær opmærksom på dette, når du skal afgøre hvor meget og hvilket typer af fjernsynsprogrammer familien (skal) se(r).

Husk at lytte efter taktslagene i den musik, som du hører i TV eller i film. Betoner den de svage takter, når du tæller to og fire? Hvordan får musikken dig til at føle? Hvordan reagerer dine børn på musikken? Hvordan reagerer dine kæledyr? Bemærker du en forskel, når du spiller klassisk eller barokmusik? Jeg tror på, at du vil se og føle en forskel, hvis du giver det en chance.

Forhåbentlig har jeg givet dig nogle ideer gennem de mange grunde der er til, at det er bedre for dig og din familie og også for samfundet at vælge livet og sundheden i den musik, vi lytter til.

LITTERATURFORTEGNELSE

(1) Diamond, John M.D Your Body Doesn’t Lie. Warner Books Edition, 1979, p 159-166.

(2) Tame, David. The Secret Power of Music. Destiny Books, 1984, p 141-145

(3) Lipkin, Richard. Insight Magazine, April 4, 1988, p 58

(4) Healy, Jane M., Ph.D. Endangered Minds. Touchstone, 1990, p 51

(5) Tame, David. The Secret Power of Music. Destiny Books, 1984, p 138

(6) Skubik, D.W. The Neurophysiology of Rock. ANU Research School of Social Siences, 1987, p1

(7) Dewhurst-Maddock, Olivea. The Book of Sound Therapy. Fireside, 1993 p 90-91

(8) Ostrander, Sheila & Schroeder, Lynn. Super Learning 2000. Delacorte Press, 1994, p 91-94

(9) Tame, David. The Secret Power of Music. Destiny Books, 1984, p 19 (10) Kilpatrick, William. Why Jonny Can’t Tell Right from Wrong. Touchstone, 1992, p 175-188

REFERENCER

Bloom, Alan. The Closing of the American Mind. Denne bog var den første meget læste bog, som Greg MacKay fandt foretager en indgående og kritisk behandling af rockmusikkens påvirkning af vores børn og unge. Det er vigtig læsning, der fuldstændiggør Kilpatrick’s bog. Diamond, John M.D. Your Body Doesn’t Lie. Warner Books Edition, 1979. Dr. Diamond giver gode grunde til at gøre fornuftige valg af den musik, som vi udsætter os selv for dagligt.

Dewhurst - Maddock, Olivea. The Book of Sound Therapy. En god introduktion til healing med musik.

Kilpatrick, William. Why Johnny Can’t Tell Right From Wrong. Denne bog har et helt kapitel, der omhandler musik og moral som er meget anbefalelsesværdig.

Ostrander, Sheila and Schroeder, Lynn with Ostrander, Nancy. Super learning 2000. Delacorte Press, 1994. Et skattefund af studier og historier om hurtig indlæring og om at anvende musik som healing, afstressende og sinds-udvidende i dit liv.

Tame, David. The Secret Power of Music. Destiny Books, 1984. Den bedste bog om musik og dens virkning på vores krop, sind og ånd indtil videre. En påkrævet læsning for alle, der vil gå videre end det, som er dækket i denne rapport.

ANDET ANBEFALET LÆSNING

Ostrander, Sheila and Schroeder, Lynn with Ostrander, Nancy. Super Learning. Del Publishing. 1979.

Ostrander, Sheila and Schroeder, Lynn. Super Memory - The Revolution. Delacorte Press, 1994.

FORSLAG TIL KLASSISK MUSIK

Beethoven: Koncert for violin og orkester i D-dur, Opus 61

Kejser-koncerten Nr. 5 for klaver og orkester i E-dur, Opus 73

Alle 9 symfonier (specielt den fantastiske 9.)

Brahms: Koncert for violin og orkester Nr. 1 i G-mol, Opus 26

Chopin - Valse

Haydn: Symfoni Nr. 67 i F-dur og Nr. 68 i C-dur

Mozart: “Haffner”-symfonien, “Prager”-symfonien, Symfoni Nr. 29 - 32 - 39 - og 40, Koncert for violin og orkester Nr. 5 i A-dur, Koncert for violin og orkester Nr. 4 i D-dur, Koncert for klaver og orkester Nr. 13 i C-dur - Nr. 14 i E-dur - Nr. 18 i B-dur - Nr. 23 i A-dur.

Rachmaninoff: Koncert for klaver og orkester Nr. 2 i C-mol, Opus 18 (er specielt god til visualisation, hvilket også gælder klavermusik i almindelighed).

Strauss - Valse

Valse er i almindelighed gode at lytte til, da disse bruger 3/4-dels takt, der er fordelagtig for kroppen. Hjertet slår i 3/4-dels takt (to slag og hviler på det tredie) og således valser hele cirkulations-systemet afsted hele tiden.

FORSLAG TIL BAROKMUSIK

Albinoni - Adagio i G for strygere

Bach, Johan Sebastian: Largo fra cembalo-koncert i F-mol, BWV 1056 - Air for G-strygere - Largo fra cembalo-koncert i C-dur, BWV 975 - Caudioso: Largo fra koncert for mandolin og strygere Corelli: Largo fra koncert nr. 10 i F-dur fra de tolv Concerti Grossi, Opus 5

Pachelbel: Canon i D

Telemann: Largo fra dobbelt Fantasi i G-Dur for cembalo

Vivaldi: Largo fra “Vinter” i De fire Årstider, Largo fra koncert i D-dur for guitar og strygere, Largo fra koncert i C-dur for mandolin, strygere og cembalo

Endvidere, Barzakov, Ivan Ph.D. - OptimalLearning Classics - Barokmusik for Indlæring og afslapning. Barzak Educationel Institute International, 1994.

BEMÆRK: Ovenanførte musik er en kombination af anbefalinger fra Super Learning 2000 og af forfatteren. Eksperimentér med disse stykker musik og andet og find frem til, hvad der passer bedst og giver de bedste resultater. Af komponister af klassisk musik, er Mozarts musik den, der har undergået de fleste undersøgelser og fået flest anbefalinger fra forskere på grund af de mest fordelagtige lyd-frekvenser indeholdt i hans musik.

*****************************

LYDENS OG RYTMERNES HEMMELIGHED

Videnskaben om Rytmerne

Påvirkningen fra vor Tids Musik

Moderflammens Rytme

I tågerne hinsides tabte landområder og endog før optegnelserne af tid og rum, hører vi om civilisationer, hvor sjælen har hævet sig gennem den lydløse lyd i AUM (OM) til det plan af den højestes forståelse, hvorved Ehyeh Asher Ehyeh (“Jeg Er den Jeg Er”) er blevet forstået, som det Virkelige Selv.

Harmonien, rytmen, Moderflammens rytme er kommet ud af dette Virkelige Selv.

Moderflammens rytme forener sig med livets tre-enigheds princip: Kraft, Visdom og Kærlighed og herved skabes de 4 sider af fundamentet til livets pyramide og her ud af kommer det dynamiske ved livet: Universets store Moderkraft, (Maha Kali).

Moderen er med sit modstykke skaberen, opretholderen og ødelæggeren i det fysiske, således som Brahma, Vishnu og Shiva er det i den åndelige dimension. Kunstformernes og kulturernes perfekte rytme taler om stjernernes rytme, om galakser inden i molekyler og om celleliv - alle bevægende sig til denne storslåede rytme fra sfærerne i stilheden fra flammen, der er i uophørlig bevægelse.

Præster og præstinder, som passede Moderens flamme på denne tabte civilisations altre, kendte lydens og rytmens hellige videnskab. 12 templer var til Moderen og disse omgav det centrale alter og disse frigav opløftelsen af Moderlyset. Der opstod så en formørket æra, der gjorde oprør mod moderens lys og herved skabtes en perversion af flammen, som følge af, at både præsterne og præstinderne perverterede lyden og rytmen.

Ved denne misbrug af lyd og rytme blev naturkræfter sluppet løs af Moderkraften og det er herfra, at den ældgamle erindring om kontinentets forsvinden i det, der nu kaldes Stillehavet, stammer, en undergang, der skete ved ild og vulkanudbrud. Herved gik Moderilden på templernes altre også tabt.

I gennem 12 tusind år har vi derfor ikke kendt tilstedeværelsen af denne Moderflamme hverken i templer eller i vore legemer. I stedet for har den allerhøjeste sendt Avatarer både til østen og til vesten i denne periode for at demonstrere det maskuline princips treenighed, indtil vi igen kan kalde Moderlyset frem gennem intonering af lyden og ordet og ved dette Moderlys igen gengive sjælens fulde potentiale til mand og kvinde.

Ud fra Moderflammen kommer alle rytmers rytme. Moderflammen har sit sæde i det nederste chakra ved rygradens bund. Dette chakra er en hvid sfære af lys, der forbliver forseglet heri, indtil vi begynder at meditere på energien eller bruger lyden (Ordet) hvorved lyset begynder opstigningen til rygradens alter (kronechakraet) og manifesterer livets rytme.

Energicentrernes Rytme

Vi hører denne rytme og vi vil meditere på denne rytme, idet trommelyden markerer tiden og rummet i forbindelse med Moderens komme. Vi begynder med 4/4-dels takten og vi føler frigivelsen af Moderenergien i en disciplineret cyklus og chakraet begynder at dreje. Ud af denne drejning skabes 3/4-dels takten, som svarer til hjertets slag. 3/4-dels takten er Alfa og Omegas rytme i T’ai Chi, som hvirvler i hjertets center. Ud af denne energi dannes andre hvirvler. 6/8-dels takten giver os sjælens rytme og denne reflekterer over hjertets 3/4-dels takt. Sjælen skaber vision gennem 2/4-dels takten og det tredie øje sikrer denne vision, således at sjælen opnår herredømme over Alfa og Omega princippet.

Uden om hjertetchakra’et med dets tolv kronblade høres 12/8-dels takten og inde i hjertet 3/4-dels takten og således cirkulerer energierne indefra og ud.

5/4-dels takten giver os gennem 2 takter de 10 kronblade i Solar Pleksus. Herredømmet over vand og til bevægelse af vand kræves stor disciplin i form af de ti’s prøve (de 2 X 5 af de hemmelige stråler).

7/4-dels takten giver os de syv chakraers impuls, når de spilles i skalaen.

Endelig giver 12/4-dels takten kausallegemets ringe, der danner sig over hvert chakra, hvor herredømmet over selvet opstår.

Fra de ældgamle kulturer på Lemurien også kaldet Moderlandet, stammer alle disse livets rytmer. I østen spiller tablaen 4/4-dels takten, så den hvide ildstreng bliver frigivet i hvert af energicentrene. Den spilles i en rytmisk cyklus kendt som ektal, der har 12 slag eller enheder, som er delt i 4/4 eller 2/2. Når denne spilles hurtigt, skal man tælle 6 og inddelingen vil da være 2/2 og 1/1.

Brug og Misbrug af Lyd

Tid er Moderen og Buddha er rum og tilsammen således uendelighed. I brøkdele og dag for dag, iklæder sjælen sig den kosmiske bevidsthed og dermed dens solforståelse af Selvet. Ved Moderlysets rytme - udtrykt i trommen - styres identitets-områderne: øjeblikke, timer og dage og der sker en frigivelse af alle energier på bevidsthedsplaner-ne. Tiden er systemet der måler forøgelsen af Guds energi, når der gives og modtages lys fra ånd til materie og fra materie til ånd.

Tiden og trommens rytme forbinder strømmen i ottetals-figuren og trommens rytme bliver tidens rytme i den stedse større frigivelse af lyset. Tiden opmåler rummet i felter af i går, i dag og i morgen og vi finder da, at hele skabelsen er baseret på en matematisk formel af rytme. Når vi er uden for denne livsrytme, da er vi i sandhed uden for livet og vi ophører da med at eksistere.

Grundlaget for oprøret i Lemurien var, at de der repræsenterede mørkets kræfter ikke kunne forblive i disciplinen af Moderens tid, for de ønskede ikke at frigive livets skabende kraft i denne hellige strøms rytme. Det er således gennem forvrængning af rytme og forvrængning af tid samt den skævhed i rum, som dette skaber, at verdener braser sammen og at sjæle mister deres grund til at være. Det er af samme årsag, at kontinenter adskilles og at verdenssystemer rent bogstaveligt forsvinder ind i det tomme rum.

Når vi ser i optegnelserne fra vores egen planet, der viser naturkatastrofer på grund af misbrug af lyd, så kan vi også lære af den kosmiske historie. I vort eget solsystem har vi det asteroide bælte mellem Mars og Jupiter, som er resterne af den ødelagte planet Maldec. Denne blev ødelagt ved misbrug af Ordet, af lyden AUM. I det fremkaldte AUM indeholdes treenigheden og der sker frigivelse af lyd. Rytmen befinder sig inde i AUM og er en uafbrudt lyd.

Ved den korrekte brug af lyd styrer vi energien på de planer af bevidsthed, der er i de 7-bladede energicentre, hvor rod-energicentret er Moderen og det ovenover er centret for sjælens bevidsthed. Solar Plexus-centret er for ønske. Hjertecentret er for den trefoldige flamme og guddommelighed. Strube-centret er centret for Ordet. Det tredie øje er centret for Guds syn og kronecentret er for oplysning.

Energicentrernes Lyd og Rytme

Lyd og rytme bringer harmoni til disse energicentre, idet disse er instrumenter for Guds harmoni. Disse centre kan have en uren intonation, der enten kan være for høj eller for lav. Hos Mesteren, som er i harmoni med det virkelige selv, vibrerer disse energicentre i den rigtige tone, således at den kosmiske lyd og rytme kan passere uhindret igennem dem.

Formålet med meditation og brugen af videnskaben om Ordet er således at bringe disse energicentre i harmoni, så vi kan blive instrumenter for de kosmiske sfærer, de syv sfærer af kosmisk bevidsthed. Det er således, at disse energicentre korresponderer med forskellige instrumenter, der så kan frigive energierne i disse centre.

For rodcentret er det trommens rytme ledsaget af Moderens stemme, der frigiver energi. Fra selve rytmen i livet inde i vort eget Modercenter kan vi høre den længe tabte stemme af den Moder, som vi kendte for så mange tusinder af år siden.

I det næste energicenter, der er sæde for sjælen, kan vi hører Moderens sang, idet hun kalder på vor sjæl og træblæserne er de instrumenter, der bringer harmoni til dette center.

I solar plexus-centret erfarer vi den store følelse af Guds ønske om at være Gud og det er harmonien i livets vande, som erkendes gennem orglets mægtige spændvidde.

Harpen bringer harmoni i hjertet og cembaloen harmoni i det hemmelige hjertekammer.

Til Ordets strubecenter giver messingblæserne harmoni.

I pandecentret, det tredie øje, der har beherskelsen af Alfa og Omegas energier som mål, skaber pianoet harmoni.

Strygerne giver frigivelse af krone-chakraets lys, til oplysning af Buddha.

Musikkens virkning

Musik ledsager energistrømmene overalt i kosmos og i hver eneste celle i livet. Den er i sandhed den lydløse lyd, som vi kun hører, når vi er i harmoni med dens frekvenser. Den påvirker de lavere legemer, følelserne, sindet og temperamenterne. Alt efter forholdene kan den være beroligende, lindrende, forfriskende, forædlende, forsimplende, filosofisk eller tøjlesløs. Hørenervernes rødder er de mest udbredte, idet de har de mest vidtstrakte forbindelser i vores krop. Der er næppe en funktion i den menneskelige krop, der ikke påvirkes af musikalske toner.

Musik er livets Treenighed. Faderens kraft etableres af rytmen. Melodien bliver Sønnens intelligens og harmonien, udsmykningen, bliver Helligånden. Musik er således magt, der kan bruges til godt eller til ondt og er således en kontrollerende faktor i civilisationer og deres tendenser.

Aristoteles sagde: “Introduktionen af en ny musik bør undgås, da den bringer hele staten i fare, fordi musikformer aldrig ændres uden at dette har indvirkning på de mest væsentlige politiske institutioner”.

Det er også blevet sagt, at det ingen betydning har, hvem der skriver lovene, så længe den, der kontrollerer, er i stand til at skrive nationens musik og i det gamle Grækenland lovgav man stærkt for at bevare renheden i deres musik. Komponister blev idømt bøder, ja endog sendt i eksil, hvis deres musikalske kompositioner blev anset for at være skadelige for almenvellet.

Den kultur i Grækenland, der var grundlagt på den klassiske skønhed og styrke, begyndte imidlertid alligevel at synke til en sensuel tilstand gennem musikken, der begyndte at blive svag og blødagtig. Gradvist var det slet og ret virtuositet, som erstatte-de den sande kunstner. Grækernes karakter mindskedes, deres moral svækkedes og de tabte deres kærlighed til frihed og fædrelandskærlighed. Alt dette skete gennem forandring af lyden og fordi lyd er skabelse, så bliver vi bestandig skabt og genskabt, bevaret eller ødelagt ved den brug, som vi gør af livets Treenighed i musikken.

Det samme skete med Roms kultur. Romerne var de mest praktiske folk i historien, men de havde kun lidt fantasi og meget lidt musik. Det de havde var militærmusik, der - når den mangler enhver afbalancering med forfinet musik - kan degenerere til brutalitet og det var, hvad der skete med fremkomsten af gladiatorerne og med den opmuntring til grusomhed og umenneskelighed, som senere blev resultatet. Musikken i Rom viser perversionen af magt.

Musikken i Indien

Indiens musik reflekterer den spirituelle bevidsthed, som er oprindelsen for dette land og den stammer fra Lemurien. Herfra tog præsterne og præstinderne, som ikke blev ofre for mørkets kræfter, hemmelighederne fra den sande religion, kultur, kunst og musik med sig fra det ældgamle Moderland og bragte det til Indien.

Indiens musik er således intuitiv og den kræver af os, at vi går indad, ind i den hvide ildkerne i energicentrene, for der at finde en lyd, der ikke altid er velkendt for det ydre øre og derfor er det velkendt i Indien, at anvendelse af tid og rum gennem rytme frembrin-ger ligevægt og værdighed.

I udviklingen er tre aspekter forbundet gennem indisk musik: sproget, som er taget fra de hellige skrifter, udførelsen af selve musikken og dansen, der med bevægelsen af den menneskelige krop, er en tro kopi af rytmen i kosmos.

Således er Indien det land, der i dag mest repræsenterer kulturen fra det tabte Moderland og indisk musik er ved at vinde popularitet andre steder og hvis vi kan lære at værdsætte den, vil den have en mægtig virkning på vore liv. Forskellig musik influerer på vores energicentre, såvel som på nationens som på planetens energicentre.

Forvrængning af Musik og Rytmer

Trommerne understreger tiden for kroppen, sjælen og bevidstheden og den rytme, som de anslår kan misbruges på en hypnotisk måde, især når rytmemønstret bliver gentaget igen og igen. De mørke kræfter, der havde held til at omstyrte Lemuriens kultur, var stadig ikke tilfredse og deres ønsker og planer var, at skabe død over sjælene fra jordens evolutioner. Den forvrængning, som de foretog af musikken og rytmen fra Moderlandet, havde sin oprindelse i voodoo-takten og da de flyttede fra Lemurien tog de til Afrikas kontinent. Her påvirkede de med denne forvrængede rytme de sjæle af lys, der var udviklet i en gylden tidsalders kultur, de som var kendt som den violette og blå race.

Da deres gyldne tidsaldre stod i blomst, var disse sjæle i besiddelse af en meget høj erfaring og erindringen af disse gyldne tidsaldre er gået tabt og findes nu kun i optegnelserne i Akasia. Det afrikanske folks sjælehukommelse har ingen erindring om, at dette var deres oprindelige kultur med en høj kultur, men også de blev omstyrtet af mørke magikere. Åbningen til omvæltning af enhver sjæl på denne måde, er stolthed og ambition og således ses det, at hvorsomhelst de mørke kræfter har trængt sig på, der har frøet af stolthed og ambition allerede eksisteret inde i kulturens beboere.

Voodoo

Når voodoo-rytmen bruges i dag, så manifesteres hekseri, sort magi, overtro og had, død af uforklarlige årsager, en uro og bekymring og rent bogstaveligt et mørke, der netop i dag begynder at aftage gennem Moderlysets komme.

Hvis man hører voodoo-rytmen i forhold til den indiske disciplinerende rytme, så er denne takt i 3 og som følge heraf en perversion af Treenigheden og død over Gud i manifestation. Fra disse trommer kommer en drivende kraft, der går ind i den menneskelige psyke og basstemmen er den største tromme, kaldet Manman og denne vækker sanseopfattelser og følelser, der helt overvælder deltageren. Det at høre lyden, det er at føle voodoo’n.

Når der danses til voodoo, så fortsætter ophidselsen og dansen indtil fysisk og følelses-mæssig udmattelse er nået. De mørke magikere vidste, at hvis de skulle ødelægge sjælen, så måtte de først ødelægge Moderlyset og -rytmen, for den, der ikke har kærlighedsbånd til Moderen, er et følelsesmæssigt og psykologisk forstyrret individ. Så hvis Moderlyset og Moderrytmen ødelægges ved rodchakraet, så får man hele strukturen i templet for Faderen, Sønnen og Helligånden til at styrte sammen.

Alkohol og narkotika bruges ofte for fremskynde dette sammenbrud og udmattelsen kommer, fordi der i denne sanseløse rytme sker en udmalkning af livskraften. Blodritua-ler med dyr og mennesker ledsager ofte voodoo-ritualet for at tage lyset fra Moderen og påtvinger herefter en heks på dele af livet, altså på andre individer. Denne heks består af et energimønster, der er kombineret med en formular, som er kendt af voodoo-præsten.

Når ofret er faldet sammen under ceremonien, har han eller hun en følelse af at været blevet befriet fra synd og onde tilbøjeligheder. Dette sker fordi væsner, de af mørket, der ikke er inkarnerede, tager ofrets lys og når de er blevet tilfredsstillede herved, så lader de ham været i fred. Han føler sig så ren, men i virkeligheden er det fordi han er tappet for al energi.

Som tidligere anført blev denne musik, påført kulturen i Afrika og fældede to gyldne tidsaldres civilisationer fra henholdsvis den blå og den violette stråle og dette førte til, at de mørke magikere påtvang Afrikas sønner og døtre slaveri, et slaveri, der blev efter-fulgt af et slaveri indbyrdes af hinanden. Meget, meget senere i moderne tider ser vi så, at disse samme magikere, der forårsagede perversionen af livets rytme i Afrika, reinkarnerede der og begyndte deres slavetrafik i Afrika og senere eksporterede slaver til USA. Det ses således, at i overensstemmelse med loven og reinkarnation, så vil de individer, der gør hinanden til slaver eller slavebinder hinanden inkarnere i den samme karmas gruppemandala.

Voodoo er således perversionen af det nederste rod energicenter.

Faderenergien i Kronechakraet

Vi går nu til det øverste energicenter, kronechakraet, der er fokus for forståelse af Faderen. (Det er den gule, anden ring i livets kausallegeme, den store sfære, der omgiver den Guddommelige monade). Denne gule sfære svarer til vores færdigheder og evner i kronechakraet.

Den oprindelige frigivelse af Skabelsen ud fra Faderens befaling, skabte en mægtig og overvældende musik fra Kosmos og denne musik er fanget af Beethoven og er kommet til udtryk i hans 9. Symfoni.

For at mørkets kræfter, personificeret i de faldne engle, kunne fange lyset fra kronecha-kraet, der producerer skabelsen gennem foreningen af Faderen og Moderen, altså gennem rod- og kronechakraerne, så måtte de nedbryde energien fra skabelsen selv og idet de bevæger sig henover jorden, er det deres mål, at nedbryde bevidstheden hos menneskene på den vestlige halvkugle.

Begivenhedernes logiske rækkefølge bevæger sig således fra den afrikanske voodootakt til Amerika og kommer på denne måde til Moderlandet gennem overførsel af kulturen og overførelsen af den europæiske kultur kommer i een form, i een tradition og herefter fulgt af overførelsen af Afrikas kultur.

Musikken i Amerika

Amerikas tidlige musik repræsenterede fædrelandskærlighedens ånd, som finder sin individuelle identitet ved at være en nation og i den march, der kommer fra 4/4-dels takten fra Moderen, samt i den musik, der giver Gud æren, da denne store nation er grundlagt på princippet om religiøs frihed. Herefter begynder overførslen af folkene fra Afrika, der bliver bragt til USA, ikke i frihed, men i slaveri. Et slaveri, hvor deres sjæl er underlagt de ældgamle mørke magikere og som er meget større end slaveriet af deres kroppe.

Derfor synger de om deres trældom og deres smerte. De synger om deres gamle erin-dringer om hjemlandet og de begynder så, at synge Jeremias klagesange. Således er Negro Spirituals kommet ned til os, som talt ud af vores egne sjæle i deres længsel efter at vende tilbage til Moderlandet.

Musikken fra det tidlige liv i Amerika, var en bærer af pionerånden.

Der skete imidlertid det, at blues-sangene, der reflekterede undertrykkelsen af dette folk, blev til undertrykkelsen af deres egne chakraer. Efter et århundrede eller mere, begyndte blues at få en ny rytme, en rytme, som man ikke havde hørt før og dog en rytme, der var blevet programmeret ind i det underbevidste på dem, som een gang havde været med i den gyldne tid.

Jazzens fødsel

Således efter tidsplanen - ikke Moderens, men mørkets faldne - gennem dem, som de havde taget til fange, kom jazzens fødsel i New Orleans. Jazz var en tillempelse af voodoo-takten, af døden gennem ødelæggelse af sjælen gennem perversion af Treenigheden og herved blev Moderens rytme til kaos.

Det begyndte i 1835, da de farvede begyndte at samle sig på Congopladsen i New Orleans, hvor de dansede, sang og udførte voodoo-handlinger. Det blev en let eller doven frigivelse af chakraernes energier, snarere end disciplinering af disse. Når man er slavebundet, er sjælens naturlige reaktion: “hvorfor prøve?”.

Psykologien ved denne lette frigivelse af energi, som herefter frembringer sensuel glæde i stedet for sjælens glæde, bliver derfor en livsform. Disse sammenkomster blev dog efterhånden opløst af myndighederne, men så i 1885 samlede Charles Boddyboulten sit folks ånd op og begyndte at spille musik på en ny måde. Men omkring 10 år efter at begyndte at spille denne nye musik, udviklede Boddy en alvorlig mental sygdom og blev indlagt på et statshospital. Han døde 20 år efter. Dette er virkningen af jazzens destruk-tion af legemet og sjælen.

Jazzen blev i første omgang bordellernes musik og senere accepterede offentligheden den i dansehallerne og på barerne. Den blev altså overført fra Afrika til folk af europæisk oprindelse, men også til dem der allerede var på det amerikanske kontinent, de der nedstammede fra Mu, nemlig de amerikanske indianere.

Jazzens negative virkning

Folks modstand mod jazz var meget stærk for en tid, fordi den afstak meget fra det, som var Amerikas tidlige musik. Middelklassens moralister anså jazzen som en agent for djævlen, hvorfor den blev udskældt, men modstanden blev slidt ned og den blev en accepteret del af livet. Jazz er imidlertid perversionen af kronechakraet, fordi den tager Faderens visdom. Den giver mangel på disciplin og fører derfor ikke til oplysning (illumination). Den har skarpt markerede mønstre, der forårsager, at energien strøm-mer fra det øverste energicenter til de lavere og jazzen er herved ansvarlig for den overbetoning, af den seksuelle natur der herved finder sted. Det orgastiske element i jazzens synkoperede rytme forårsager en hyperophidselse af nerverne og herved løsnes den kraft, der styrer selvkontrollen.

Den tvinger alle energierne i kroppen og i energicentrene i en nedadgående retning i en skarpt markeret rytme og når alle disse energier herefter bliver koncentreret i de nederste chakraer, så tvinges de til en frigivelse i en eller form for sensuel fornøjelse eller som vi senere skal se, i alle former for destruktion, herunder mord og grov legemesbeskadigelse.

De støjende, øresønderrivende slagstøjsinstrumenter virker brutaliserende og får mennesker til at falde tilbage til deres rå instinkters primitive natur. De energier, som ikke er under kontrol, inden disse skal anvendes i den positive udviklings vej, kommer herved til at ødelægge energibanerne og vi finder derfor, at uden disse energibaner, der leder til den positive udvikling, bliver energierne fuldkommen destruktive og kaotiske.

Det kan sammenlignes med en boksekamp, noget der sært nok også blev populært på samme tid, hvor det er de pludselige slag og angreb, der gælder. Jazzens hypnotiske virkning på de dansene og på tilhørende er hele pointen i denne og den er en ceremoniel musik, der blandt andet har indflydelse på hjerteslagets hastighed og den har desuden en subtil og vedvarende indflydelse på både sindet og følelserne. Den efterlader individet ude af kontakt med virkeligheden, fordi dette i bogstaveligste forstand mister sin Guds-forbindelse.

Forskere har fundet frem til, at jazz kun har meget lidt eller ingen terapeutisk værdi. Alle kompositioner, der demonstrerer brudte rytmer, dissonans og overdrevent tempo, er stimulanser og virker irriterende, så jazzen dræner energicentrene hvorved der må frembringes endnu en stimulans, som en alternativ energikilde.

Ved at lytte til jazzmusik spillet af Benny Goodmann og Gene Krupa opstår en perversion af kronchakra’ets energier og hvis man studerer dets virkning, så vil man fornemme, at energien virkelig går nedad. Ved at studere auraen (de fire lavere legemer) på tilhøreren, ses (Fig. 1) adskillelsen af energierne og de kræfter og bevidstheder, fremmede for Moderenergien, der gennemtrænger denne.

Sjælens første kontakt med denne musik har en meget voldsom virkning på denne. Men efterhånden som denne musik bliver en del af vores kultur, der altså ikke er Moderens virkelige kultur, så vænnes vi til den og som med alle tilvænninger, hvadenten det drejer sig om alkohol, nikotin, narkotika eller sukker osv, så bliver dette noget, som vi vil have mere og mere af, fordi det bliver ved med at tage og tage og tage fra os. Dette frarøver individets dets energi. Så jazzen frigør chakraernes energi og man er derfor nødt til at høre den igen og igen for at få den øgede stimulans og dette er forklaringen på den kendsgerning, at jazz- såvel som rockmusik er nødvendig som baggrund for livet næsten overalt i verden. Hvorsomhelst man befinder sig, så er der mennesker, der ikke kan leve uden denne baggrundsmusik.

Der er i bogstaveligste forstand sket en tilvænning til Moderens anti-rytme. M.P.Hall siger: “Fordi menneskets liv er et harmonisk mønster, så ville han være klog, hvis han valgte musik, som var komplementær til dette. Men hvis hans sind og følelser er splittede og hans ønsker ukultiverede, så kan han finde på at vælge det, som ikke udfordrer hans standard, men som appellerer til hans forsyndelser. Dette forringer kunsten”. Så værdsættelsen af de oprindelige lyde og den oprindelige musik er blevet sløvet, gennem det forhold, at vore sanser bliver brudt af de grove rytmer og det skærende kraftfelt, som vi bliver påvirket af gennem jazz og rockmusik.

Hjertets Vals

Når vi beskæftiger os med hjerteenergierne og hjertechakraet, der svarer til kausallegemets tredie ring, så finder vi, at den perfekte lyd, rytme og tempo for hjertet er i valsen og dennes 3/4-dels takt. Valsens hjem er Wien og i dette specielle brændpunkt finder nedstigningen sted for dem, der kommer fra Venus og deres kultur og de bragte Moderens lyd, som valsen anses for at være. Moderen til al dans, tre-fjerdedelstakten er takten i Guds hjerteslag.

Valsen dukkede op i Wien i 1776 og det var hjerteflammens udbrud på linie med den frihed, som er set i dette land. Schubert bragte denne musik til sit højdepunkt i det 18. århundrede og hele Wien var bjergtaget af musikken fra valse-kongerne Schubert, Laner og Strauss'erne. Ved valsens påvirkning kommer balancen af T’ai Chi, tonen fra energistrømmen i de fire legemer, det fysiske, det emotionelle, det mentale og det æteriske. Dette er Vandmands-herskerens Saint Germains flamme og ild og det er forandringens og forvandlingens (transmutationens) virkelige rytme.

Valsetaktens rytme skaber en opadgående spiral af lys op langs rygraden. Den erstatter 4-fjerdedels trinene i de tidligere menuetter fra det franske hof og blev en livsform i Europa i det 18. århundrede og den nåede Amerika i slutningen af dette århundrede og begyndte desværre her kort efter at blive forvrænget.

Når man lytter til for eksempel valsen “Skønne Blå Donau” af Johann Strauss, så vil man se (fig. 2) den violette flamme rejse sig fra pyramidens centrum, markeret af T’ai Chi. Det er en opstigende violet flammespiral, der ligefrem skærer en sti af lys gennem underbevidstheden, det vil sige gennem de lag af misbrugt energi, som findes i det såkaldte elektroniske bælte. Den baner vejen for opstigelses-spiralen til sjælens befrielse.

Dette er en meget acceptabel form for dans og den er et ritual for den hellige ild i legemets tempel. Den yderste (blå) spiral er som et beskyttende kraftfelt, der væves rundt om de dansende og energierne inde i centrum viser spiralen, som går til chakraer-ne fra rodchakraet og til kronechakraet og alt dette kommer fra hjertet.

Ødelæggelse af Valsen

Efterhånden begyndte jazzen så at forvrænge valsetakten og vi fik tango, foxtrot og alle de former for dans, som vi kender, der faktisk er forvrængninger af den oprindelige 3-fjerdels takt. Det var sjæle, der ikke var på linie med rytmerne i Kosmos, der introdu-cerede jazzvalsen. På tegningen (fig. 3) er tilkendegivet perversionen af de 7 stråler, nedgangen af energi, der faktisk plumper helt ned på jorden og bevidstheden følger lige med. Tegningen viser hvad der sker i astrallegemet, når man lytter til og danser til den slags musik. Det forbavsende ved al denne forvrængede musik er, at hvis vi lytter længe nok til den, så bliver vores celler og legemer vant til den og hvad værre er, vi begynder at foretrække den og dette sker indtil vi bliver gen-uddannet til at lytte til den sande lyd af musik.

Denne jazz-vals adskiller selvfølgelig de fire lavere legemer og derfor viser tegningen fire mennesker. Det er en medfølende musik, der får dig til at glemme og den bevæger dig fra det fysiske til det astrale. Man forlader sine problemer og bekymringer, men denne musik omringer og afskærer een fra den positive udviklingsvej, idet den tager herredøm-me over hjertechakraet.

Folkemusik – Sjælens kalden

Vi går nu til chakraet for sjælens sæde (også kaldet miltchakraet) og vi fornemmer her, at sjælens befrielse kan føles gennem folkemusikken - og høre sjælens kalden for eksempel i melodien “Greensleeves”, som kan kaldes den originale sjæle-musik og her er det træblæserne, der vinder genklang.

Formålet med sjæle-musik er at kalde sjælene tilbage til deres originale kultur, at kalde sjælen tilbage til dens hjemland, til dens naturligt forekommende geni, til fuldbyrdelsen af dens guddommelige plan. Sjæle-musik har til hensigt, at være ekkoet i erindringens kammer af ens oprindelse.

Perversionen af chakraet for sjælens sæde foretages af det, som i dag kalder “soul musik” og denne soul-musik bringer ikke Afrikas folk tilbage til deres oprindelse i den gyldne tidsalders kultur, men snarere tilbage til det plan og den epoke, hvor de var trælbundet af voodoo.

Det er i bogstaveligste forstand at drukne sjælen, en uvilje mod at høre længslen efter hjemmet, fordi det er for smertefuldt. Derfor drukner sjælen i denne falske rytme, der ødelægger Moderen og ens sanser, således at man ikke længere er sensitiv overfor Vejen og Kaldet. Det er som reaktionen hos sjæle, der har været slaver i mange tusinde år: de er nødt til at isolere sig fra smerten ved adskillelsen, ved at opløse denne i denne form for selvdestruktiv musik.

I stedet for opstigelsens spiral, bliver der opbygget et sort kræm-merhus og dæmoner overtager bevidstheden, som besættelse og lyset bliver suget ud. Langs rygraden ses disse væsner, der som blodsugere trækker den vitale kraft ud af rygraden. Der er virkelig grund til at græde for disse sjæle, som er Moderens børns sjæle. Denne perversion af sjælechakraet vil fortsætte, indtil den virkelige sjælemusik vender tilbage til alle folk.

Solar Pleksus – Bhajans

Nu kommer vi til Solar Pleksus, der hvor vi har følelsen for Gud, hengivenhed for Gud og Gud, der ønsker at være Gud i dette gyldne purpurbånd og her hører vi Halleluja-koret. Her jubler sjælen, der har fundet sig selv i Gud og i Guds ønske om at befri sjælen. Orglet med dets vidtstrakte frekvenser reflekterer dette chakras oprindelige ønske.

I Østen præsenteres andagts-sange i form af bhajans og disse bhajans fylder alle chakraerne med mægtige sfærer af lys. Kontakten mellem disse og med stemmerne fra Moderens børn, sætter sjælen i forbindelse med sfærernes musik. Bhajans giver hengivenhed til mange fremstillinger og manifestationer af Guddommen, der kalder disse energier frem. Hvis disse bhajans kunne blive en livs- og musikform i verden i dag, så ville det ændre vores bevidsthed om livet og dette ville ske, hvis vi ganske enkelt erstattede jazzen med denne andagts-musik.

Ved hastighedsforøgelsen af bhaja’ens rytme stiger Moderens energier op gennem de syv chakraer og bhajaen begynder altid i rodchakraet med hengivenhed til Moderen og når den begynder at dreje og bevæge sig, så accelererer alle chakraerne. Moderen selv bliver herved frigjort fra sin trone og hæver sig til hvert af de følgende chakraer, hvor hun forenes med Faderens lys. Herved frigives Kristus-bevidsthedens materiale i ethvert af værens planer, lige indtil den afsluttende hastighedsforøgelse i kronechakraets hvirvlen, der, når man fornemmer denne energis opstigning, bliver til Livets træ.

Blues ødelægger individet

Østens og Vestens fromhed i Solar Pleksus-chakraet forvrænges af blues. Som eksempel vises hvad der sker, når B.B. King og D. Clark synger “I got some help I don’t need” (fig. 3). Det lyder som et ulykkesråb og det er psykologien om halvvoksne børn, der er uelsket af deres forældre og som går ud og begår forbrydelser for at blive bemærket. Dette er et råb fra sjælen, et råb af sorg, da sjælen dybt nede ønsker at blive fri, ikke fra kroppens slaveri, men fra sindets, energiens og hele væsenets slaveri. Det kan udlægges som et råb om frelse. Sjælen, der synger er slavebundet af de negative kræfter og energier, som er ondskabsfulde i deres erobring, selv om den der synger, ikke gør det i en tilstand af ondskabsfuldhed, er disse kræfter meget besluttet på ødelæggelse af individet.

Det 3.die Øje - Disciplin

Vi bevæger os nu til kausallegmets grønne bånd og det 3.die øje-chakra og her er det Guds ubesmittede syn, der er repræsenteret i disse kronblade gennem klaveret og gennem beherskelsen af klaverkoncerten. Den disciplin, der kræves for at spille piano med to hænder, er den disciplin, der kræves ved beherskelsen af livet. For eksempel stiger energien op, når man lytter til Griegs A-mol klaverkoncert.

Disciplinen i det tredie-øje-chakra, der er i stand til at rumme al videnskab, al sandhed og al lærdom bliver forvrænget af den mekaniseringsprocess, som de mørke kræfter med deres robot bevidsthed og skabelse frembringer gennem computermusik, så denne musik er et eksempel på perversion af det tredie-øje-chakra uden flammen.

Computermusik

I fig. 4 ses hvad der sker, når stykket “Silver Apples” spilles og dette er et totalt sammenbrud af disciplinen. Musikken skaber en meget vilkårlig, astral-hypnotisk effekt med æblerne, der bevæger sig i auraen som elektroner, hvis vilkårlige bevægelse ødelægger Moderen, idet det vilkårlige ikke er vilkårligt i en harmonisk forstand, men i en kaotisk forstand. Der er eksplosion af sort energi ved chakraerne og en tildækning af disse med en sølvagtig substans fra månen. Desuden ses gedehamse, der er perversionen af kulturer fra Venus, som bliver manifesteret gennem denne lyd.

Denne computermusik anvendes som ankerpunkt for månefolk og robotter og den sætter folk direkte i forbindelse med Meliphic-evolutioner både fra jorden og fra andre systemer og den er helt psykisk. Man er nødt til at gøre sig klart, at hvis denne musik bliver registreret i vores væsen, specielt som baggrundsmusik, så går den ind i vores underbevidsthed og den forbliver der og begynder at programmere vores energier. Længe efter at man har hørt musikken, kan man høre den afspillet i sin underbevidst-hed. Mange mennesker, der mediterer eller benytter den violette flammes dekreter, siger at de kan høre afspilninger i deres underbevidsthed af musik, som de hørte for mange år siden, hvilket de gerne vil fritages for. Så følsomme er vores celler, at det kræver en betragtelig rensning med den hellige ild at fjerne denne påvirkning og registrering.

Styrke fra Strubechakraet

Så kommer vi til strubechakraet og det yderste blå bånd i kausallegemet og her har vi brændpunktet for lederskab ---- march-tempoet og messingblæserne, især trompeten. Dette er tiden for Guds sønner og døtres tilbagevenden til videnskaben om det talte ord og det er Guds og stemmens gave, der taler gennem os. Det er i timen for denne alkymi, hvor denne videnskab, den fulde kraft af Guds tilstedeværelse kommer til os, at vi også finder den maksimale forvrængning, som kommer fra voodoo’n - den oprindelige voodoo-perversion af Moderen.

Rockmusik – Perversion af Strubechakraet

På strube-chakra-planet fremkommer så rock and roll, der markerede en revolution, der havde ulmet i årevis og i 1955 fik oprøret så sin ydre form, da James Jean fremstod som den følsomme antihelt i filmen “Rebel without a cause” (Oprører uden grund). Men det egentlige vendepunkt kom meget dramatisk med filmen “Blackboard Jungle”, der introducerede en fuldstændig forvrængning af videnskaben om Moderen, farven og lyden af Moderen, hvilket skete i sangen “Rock around the clock”. Nu ved vi alle, at stimulerin-gen fra denne sang er yderst smittende og tiltrækkende, hvilket ligger i den kendsger-ning, at så snart man begynder at lytte til musikken og rytmen, så frigives der øjeblikke-ligt energi fra chakraerne.

Denne frigivelse er påtvunget og bliver slynget ud som en katapult af chakraerne, hvilket producerer en øjeblikkelig fysisk følelse af seksuel art, som vibrerer og sitrer langs hele kroppens tempel. Frigivelsen af denne energi kaster så hele Moderkraften over i en fuldstændig sex-energi og sex-kultur. Det er hvad der kommer ud af denne tilsyneladen-de harmløse lyd, der fører til nedværdigelse og forringelse af liv, der yderligere redu-cerer os ned i plan med børnepornografi, nemlig misbruget af det hellige barn.

Det ses herved, at disse fornedrelsestilstande altid begynder tilsyneladende harmløst, men at de aldrig er harmløse. For at undgå at bevæge sig med denne lyd og energi, må man have en afgjort forståelse for den disciplin, der skal anvendes for at hæve chakraernes energier og dette er ikke let, når vi befinder os midt i denne kulturs hovedstrøm, der er rockmusikken som den perverterede Moderkultur.

Når vi ikke lærer om Gud og det åndelige, så forstår vi ikke disciplinerne og vi gør os derfor heller ikke klart, at det er livskraften, der bliver taget fra os og det er let at følge denne vej med misbrug af musik fordi det er en doven vej ud. Det er den øjeblikkelige sex-fornemmelsesvej, brugen af trommen og rytmen, der tvinger energierne i chakraerne i en nedadgående spiral, der så kulminerer i sex.

Filmen Blackboard Jungle gjorde lovovertrædere til helte i deres oprør mod myndighe-derne og dette er også en perversion af strubechakraet. Rock around the clock gik hurtigt til top ti og nu havde ungdommen en musik, der entydigt var deres egen, men musikkens rødder spores let til voodoo-rytmen og er nu overtaget af både de sorte og hvide racer i samme grad verden over.

Elvis Presley var indbegrebet af rock and roll og ganske ugenert og utilsløret introducerede han udfordrende sex til sine tilskuere. Han snerrede sangtekster som “Jeg blev født stående op og talende baglæns -- jeg er ond.” Der er blevet skrevet om ham, at han var konge over satanisk snerren. For ham var det lettere at frigive sin energi på denne måde, end at frigive den som disciplinen af energi for sjælens frigivelse og genforening. Han var rock’ens første superstjerne, sexsymbol og oprører. Folk-rocksangerne fulgte som de næste og i denne periode i de tidlige tressere markeredes af protestsange og stærke kampe for borgernes rettigheder, som sorte og hvide hippier delte. Denne bevægelse befandt sig på planet for Strubechakret.

Det er de mørke kræfter, der bevæger sig ind for at bemægtige sig den energi fra Strubechakret og vende den om til sanselighed, for derefter at berøve lysets børn den store sejr fra videnskaben om Ordet.

Kommunismen bredte sig også i denne periode. J. Edgar Hoover, lederen af CIA, sagde:

“Krigen mellem kommunisme og den frie verden bliver ikke udkæmpet med bomber eller andre håndgribelige våben; den bliver nu udkæmpet ved den omvæltning, som ideerne skaber. Det er ikke en tilfældighed, at den største koncentration af kommunistiske arbejdere kan findes på de tre områder: uddannelse, fagforening og underholdning. Dette er områderne hvor ideer blomstrer og hvor tankemønstre formes”.

Rockmusik – et Kulturchok

Hvad motiverede dette kulturchok i USA? Inden for et tiår blev rock and roll, oprør, seksuel frihed, protester og narkotika tilkendegivelser for en hippie livsstil.

Det begyndte i musikken og uden musikken kunne dette aldrig have fundet sted. Uden musikken kunne narkotika-kulturen ikke komme frem og uden musikken kunne der ikke forekomme oprør mod og misbrug af myndighederne. Det er hermed tydeligt, at planer for overtagelse ikke begynder hos nationernes befolkninger, men den begynder hos de mørke kræfter og deres sammensværgelse, med hvilken de også bearbejder lysets sjæle i alle nationer. Det er ikke alene en kommunistisk intrige, men en sammen-sværgelse mellem dem, som er anti-Gud, anti-Liv og anti-Sjæl.

Det er indlysende, at en nations forsvar svækkes ved en forringelse af dens ungdom. Således kom Jerry Ruben frem med sin bog “Do it” (Gør det) og han sagde: “Rock and roll tilkendegiver begyndelsen af revolutionen. Vi ser sex, rock and roll og narkotika som en del af en kommunistisk hemmelig plan om at overtage Amerika. Vi har kombineret ungdom, musik, sex, narkotika og oprør med forræderi og det er en kombination, der er svær at slå.” Vi ser i punktet og i kontrapunktet, at aktiviteter hos de mørke kræfter altid er at bemægtige sig den næste cyklus, som de guddommelige magter har til hensigt at bringe frem på jorden. Derfor prøver de mørke kræfter at lave revolution lige inden Moderen og hendes børn vil indføre en revolution af højere bevidsthed.

Kommunisterne havde lovet at overtage Amerika indefra og derfor havde videnskabs-folk, lærere og variete-kunstnere planlagt og udregnet en videnskabelig teknik, bestemt til at efterlade en generation af amerikansk ungdom neurotisk, - gennem nerveforstyrrel-ser, mental svækkelse og retardering og alt dette begyndte med musikken og den nye musik havde kun lidt kvalitet, men masser af støj.

Rockmusik – Ungdommens Samlingspunkt

Ungdommen samledes og det var en ny fornemmelse, en ny oplevelse og en øjeblikkelig påvirkning af chakraerne, som ledsaget af narkotika, var en fuldkommen udfrielse af livskraften, således at denne energi ikke ville være tilrådighed for sjælens genforening og befrielse. Gennem musikken fandt ungdommen svar på deres søgen efter frihed, ikke på den positive udviklings vej, men ved tøjlesløshed, ved oprør, idet de definerede frihed som værende i overensstemmelse med det kødelige sinds krav og ved at underkue sindet snarere end at prøve at være i overensstemmelse med det Virkelige Selv.

Musikere i England og USA forenede sig og en ny kultur blev født. Pop-festivalen i Monterey i 1967 var kendetegnende for stammerne for Kærligheds-Kulturen og denne revolution var til at tage at føle på. Disse afholdte pop-festivaler og rock-koncerter, som blev afholdt er erindringerne om dagene fra Atlantis, hvor der var forsamlinger af store, store flokke fra den mørke side, der brugte rytmen til ligefrem at slå mod elektronerne og atomerne for at nedbryde og tilintetgøre kraftfelter.

I sidste instans medførte dette, at Atlantis sank. Der har været vist en science fiktion på TV, hvor det blev skildret, at visse sorte magikere vidste, hvorledes de kunne ødelægge jorden gennem lyd og denne var fuldkommen saglig i sin fremstilling heraf.

I 1969 blev der i Woodstock i tre dage opbygget den første fremstilling af kunstarterne for Vandmandens tidsalder og dette beviste for de unge, at der er en alternativ stil, der kunne fungere, men i 1969 i Altermant terroriserede The Rolling Stones og Hell’s Angels drømmen: efter at have spillet en sang, som hed “sympati for djævlen” terroriserede The Hell’s Angels forsamlingen og folk blev alvorligt sårede og endog dræbt. Mich Jagger skal have sagt: “noget lignende sker hver gang jeg spiller den sang”.

Rockmusik – Ødelæggelse af Økonomien

Nedgangen i Storbritanniens økonomi er kommet gennem heksekraft, gennem den togrenede kraft bestående af Beatles og Rolling Stones. Dette indledte tiden for den underbevidste brug af ordet under den intense støjende lyd, der er en hamren løs på væsnet, indtil dette falder fra hinanden og det hvadenten det er kroppens tempel, kontinenter, en økonomi, en regering eller en nation.

Hvis nogen mener, at dette er en fejlagtig konklusion, så se hvad der er sket her i halvfjerdsernes årti, medens denne musik har pumpet gennem vores nationers arterier: vi har fuldstændig fået vendt op på vores kultur og dette er sket som følge af misbrug af lyd.

Her er hvad teksten i en sådan sang Midnight Rambler af Rolling Stones er, altså ordene under musikken: “Jeg vil smadre ned på plade-glas-ruden. Putte en knytnæve gennem din stålrøde dør; har du nogensinde hørt midnatsvanderen, der efterlod sine fodtrin op og ned ad din gang; har du hørt midnatsspilleren; har du set, at jeg aflagde mit midnats-besøg og hvis du nogensinde får fat i midnats-vanderen, så vil jeg stjæle dit budskab lige under næsen på dig. Jeg går let ind med din kappe og dolk og jeg stikker min kniv lige ned i din hals, baby, og det gør ondt.” Dette er et parallelt budskab, nemlig et sexbudskab og et dødsbudskab. (Se fig. 6).

Det er meget problematisk at lytte til disse ord, da de let gennemtrænger ens underbevidsthed og når de først er optegnet der, så følger lyden efter og herved bliver man programmeret til døden og til selvdestruktionen. Dette medfører en ødelæggelse af ens identitet, idet det er et oprør mod Gud og en ødelæggelse af livet og dette har resulteret i fri abort, abort i stor stil og en forhærdelse uden følelse for liv. Hvordan kan der være nogen følelse for liv eller for Gud, når hele underbevidstheden er programmeret til denne rytme af død? Død følger så død for de indkomne sjæle.

The Beatles og Apokalypsen

The Beatles var i hovedsagen ansvarlige for at have introduceret narkotika, heksekraft og sex i musikken, idet de fik folk til at tro, at de fulgte en vej til frihed. De var forvrængningen af Moderens fire kronblade i de fire legemer og de havde ironisk nok fødselsdag i hver af de fire kvadranter. Deres musik chokerer hjertet og ryster hele væsnet, indtil det revner.

Det har været sagt om The Beatles, at de skulle være Apokalypsens 4 ryttere, der bringer den fuldkomne ødelæggelse af evolutionens ståsted. Illusionen er rettet mod den seksuelle handling inklusive det tunge åndedræt og det er næsten umuligt at modstå den nedadgående spiral uden tidligere uddannelse og visdommen i de Opstegne Mestres Lære. Dette skyldes den hamren på chakraerne, der så frembringer energiens nedstig-ning. Denne hamren, som det skete med Felix Simples, mod selve kroppen på Moderens sønner og døtre, forårsager en sammenknækning, ødelæggelse og sønderslåen af sjælens krystalelement, sjælens diamantkrystal, der er så skrøbelig indtil den bliver forseglet i Gud. Den bliver i bogstaveligste forstand knust gennem alle chakraerne og går lige ned i rendestenen, hvor den bliver samlet op af de mørke kræfter, der gemmer den energi og anvender den til total planetær ødelæggelse.

Det er altså et fuldstændig chok for hjertet og de teknikker, der anvendes i denne musik, er grundlæggende for hypnose og heksekraft gennem takten og rytmen. I sit yderste er dette en hjernevask-taktik. Meningsløs støj slider menneskers nerver i laser og tillader dem ikke at være i nær forbindelse med Gud, at meditere eller at tænke. De tilbringer al deres tid i en sansefornemmelse af den energi, der krydser gennem energifelterne. Vi har denne musik som baggrundsstøj på offentlige steder, vores mad bliver opladet med denne dødsspiral, alt hvad vi køber og alt hvad vi er klædt i er gennemtrængt af denne lyd.

Rockmusik – Hjernevask?

Når den anvendes endnu mere voldsomt, så bliver den til hjernevask og en hollandsk psykiater, Just Merlow udtrykker det således: “Mord på sindet, det er et videnskabeligt påfund for at frembringe den frivillige underkastelse af mennesker til en tanketom disciplin og en robotlignende trældom”. Energien trækkes gennem blandemaskinen og bliver givet tilbage som en “føl dig godt tilpas”- hypnose, det er et sikkerhedstæppe, der belægger de rå nerver.

De nerver, der er rå, har brug for mere af samme slags for stadig at blive beroliget, men i stedet for at berolige, så gør musikken dem mere og mere rå og vi konstaterer da også, at de lyde, der høres ved rockkoncerter, som får unge piger til at skrige og besvime, sker som et resultat af den pludselige frigivelse af den seksuelle energi i alle chakraerne.

Det vil sige, at rockmusik resulterer i oplevelsen af orgasme i alle syv energicentre eller chakraer, hvilket altså skyldes den tvungne frigivelse af energien fra Fader-Moder-Gud og der frembringes således en kultur bestående af fri livsudfoldelse, sensationsjageri, fuldstændig blottet for nogen som helst koncentration af virkeligheden i det hele taget. Forbindelserne mellem rockmusik og satanisme og voodoo er helt tydelige.

The Rolling Stones verdens største rockband har produceret “Goat head’s soap”, geden er symbolet på Mendee’s, den omvendte femtakkede stjerne, symbolet for den sataniske kultur og dele af denne plade var - efter den almindelige opfattelse - optaget live, ved et voodoo-ritual. Folk er blevet indviet ind i satan kirken, som et direkte resultat af at have været udsat for denne musik. Uden rockmusik ville Anton Lavey’s og satanisme kirkens arbejde ikke have haft fodfæste i USA.

Det var gennem musik og kun gennem musik, at tusinder af mennesker er blevet trukket ind i det absolutte oprør mod det Virkelige Selv. Rolling Stones andre plader har været: Their Satanic Majesty’s Request og Sympathy for the devil og Black Sabbath var en heks på deres omslag med et kors på hovedet. Et af deres andre albums, Sabbath, Bloody Sabbath, viste ligefrem en nøgen satanisk messe.

Rockmusik – tilbedelse af det sataniske

Så kommer vi til Alice Cooper, søn af en baptist præst, som beskriver hemmeligheden bag sin succes. Han sagde, at han overgav sin krop til en dæmon, som lovede ham verdslig succes og berømmelse. På scenen elsker han med en 180 cm lang slange og hugger en stor dukke i stykker og elsker med liget og hænger sig selv i en galge. Han og hans gruppe repræsenterer de faldne atlantider, der er kommet ud af isolation. De har ikke haft lov at inkarnere siden Atlantis sank ved Noahs flodbølge. De var indespærret i isolation ved en forordning fra Gud. Karma’s Herrer tillod dem så at reinkarnere i dette århundrede, som den sidste chance for sjælens befrielse.

Han viser et spædbarn på hvilket han har smurt sort blæk over øjnene, barnet er i smerte og sidder på en stor stabel af penge. Vi ser ansigterne på de levende døde, for de har allerede opbrugt hele energien fra deres sjæle-chakraer og det som kommer gennem deres musik er fuldkommen miskvalifikation af den energi, når de genspiller den og uddyber den. De eksisterer af energien fra dem, som lytter til deres musik, som bifalder, råber hurra, skriger og tillader deres chakra’er at blive tømt. Derfor ved hver plade og hver koncert, som de giver, ophober der sig mægtige kvantiteter af energi og det er på denne energi, de lever. Uden denne energi ville de ikke være i live, fordi de allerede har sat deres egen over styr. Dette er sandt og gælder for mange rockgrupper i dag og husk i denne forbindelse på “The Grateful Dead”.

“De taknemmelige døde” er de levende døde, der er taknemmelige for dit lys, som du giver til dem, når du lytter til deres koncert. Gruppen Kiss, som er en mani, der har holdt længe, består af ualmindelig dårlige musikere og djævelske scenekunstnere. Det er Mars-energi, som ødelægger Moderen. Rockstjerner er helte for vores unge og det er fortrinsvis yngre teenagers, der bliver tiltrukket af dem. Rockmusik er blevet en hedninge religion, som dyrker guitarbærende ypperstepræster og som følger al deres prædiken om at tage narkotika, dyrke sex og gøre oprør. Alt det, der påvirker det underbevidste, er i disse gruppers sange og hele narkotika-kulturen har holdt den gående med at anvende ordet i musikken til at påvirke underbevidstheden.

Skrigeriet fra de følelsesladede teenagere er således en påtvungen frigørelse af energierne fra energicentrene. Den brusen, der opstår heri efterfølges altid af en fuldstændig tømning og tab af energi og som følge heraf en manglende evne til at anvende disse centre til en positiv udvikling og til sjælens frigørelse.

Rockmusik og Planeten Maldec

Mange af rockstjernerne er bevidste om, at de er troldmænd og er fuldstændig bevidste om deres mission, som de også synger om i deres sange. De refererer til et sted, de er kommet fra, som er “ et eller andet sted hinsides Mars” og hinsides Mars findes det asteroide bælte fra den ødelagte planet Maldek, tilintetgjort af disharmoni, som følge af forvrængning af lyd.

Hvordan kan det forekomme, at vi i dag har arvet livsbølger, evolutioner og generationer fra denne ødelagte planet og at de får lov at udføre samme mission på vores planet. Det er fordi vi ikke har taget vores standpunkt: at udfordre denne spiral af mørke. De der før har anvendt deres kræfter til at kontrollere samfund og menneskers sjæle, de bruger dem igen her på vores jord i mørkets tjeneste og dette er vi nødt til at tage meget, meget alvorligt.

Konklusion

Når man står midt i en koncert med denne negative musik, så føler man hele sit væsen bævre og så spørger man sig selv hvor længe det vil tage før elektronerne i vores krop og i selve jorden ganske enkelt giver op og går tilbage til Gud. På nøjagtig samme måde må det føles for den centrale intelligens og Guds magnet inde i atomet, for dette kan umuligt holde sig selv oppe under et sådant bombardement. Det eneste der holder atomerne sammen, er den rene kærlighed fra de mennesker, der ikke har tilladt deres energier at blive involveret i denne ødelæggelse.

Vi ser en kæmpemæssig spiral over Amerika og Vesten, dette er en sort spiral bestående af benægtelse, af negation. Den er den nedadgående tendens og demoraliseringen af hele vores civilisation og man kan spørge sig selv om hvor længe det vil tage, at modarbejde de spiraler af lys, der er blevet bygget i tusinder af år af de, som har tjent Moderens kultur.

Det vil kun tage få årtier, hvor misbrug af lyd fuldstændigt kan udslette det lys, som det har taget tusinder af år at opbygge.

Hvis vi forestiller os, at vi er undtagelsen fra disse realiteter, så tager vi fuldkommen fejl og hvis vi tror, at reaktionen herpå ikke vil komme for eksempel i form af naturkata-strofer, så må vi se på hvad der skete med Mu (Lemurien), selv om vi ikke længere husker dette. Eller Atlantis, der sank i en ikke så fjern fortid og så forstå, at kontinenter sænker og hæver sig ved lydens og ordets kraft og ved misbrug af lyd og musik.

Enhver civilisation har sin enestående musik, men på jorden i dag er der een universel lyd og den høres overalt. Den høres i landsbyer i Afrika og Sydamerika, i Indien og Europa overalt høres denne brutale, hamrende, støjende rockmusik, der ødelægger og ødelægger. Selv i det tidligere Sovjetunionen, hvor man ellers havde en hemmelig plan om at undergrave USA med denne musik, høres den nu overalt. Den vil komme til at rive hele jorden med sig i et fald, medmindre den standses.

Vi bliver alle programmeret til at tænke ens og ved hjælp af satellitterne kan påvirkningen spredes overalt, så vi alle tager del i den samme spiral. Det er en så massiv spiral, at det kræver vældig stor modstand, at gå imod strømmen.

Der ligger en umådelig udfordring i at få vendt befolkningerne til det, som skal være fremtidens musik; vi skal fremkalde sfærernes musik for at fremkalde og bevare vores indre harmoni og for at komme til at acceptere den violette ilds strøm for renselse og transmutation. De kilder, der blev benyttet af de store komponister i århundrederne, forbliver kilder, der er vældige udtryk af musik, som bør komme frem i stor stil.

Formningen af en ny tidsalder og en ny kultur til at fortrænge dette døde og hens-muldrende momentum, kræver det fællesskab i Helligånden, som Amerika er tilsigtet til at skulle være. En prøve - et eksempel på fællesskab, en nation af mennesker, der arbejder sammen for at skabe deres identitet i Gud og denne kultur er bestemt for at skulle overføres til jordens nationer.

Hvis vi kan vende den nedadgående strøm før det er for sent, så vil vi se, at ligesom forkert rytme og lyd har undertvunget vore energier, således kan rigtige rytmer og lyde genoprette disse energier. (Hvorledes dette kan gøres effektivt og hurtigt, se under bemærkninger).

Summit Lighthouse

Dette foredrag blev holdt af Elizabeth Clare Prophet den 7. Oktober 1977 på Summit University Campus, Pasedena, Californien, USA og er redigeret til nærværende udgave af Hans Perstrup.

Bemærkninger

Et af de mest effektive og vigtige midler til at modvirke den negative påvirkning, der kommer fra misbrug af lyd og musik, er den Violette Flammes mantraer og dekreter (også kaldet affirmationer) og dette er nærmere beskrevet på websiden www.mandala.dk/gaia/musikoglyd.shtml. Desuden forefindes websiden www.englen.subnet.dk en beskrivelse af hvorledes Ærkeenglene kan påkaldes, således at vi mennesker kan få hjælp fra disse høje væsner i alle tænkelige situationer.

Herudover findes der mantraer, dekreter og påkaldelser til de syv Chohans, der hersker over de syv stråler, der er energier her på jorden, som vi med stor fordel kan få forstær-ket her igennem. Herskerne over eller Mestrene på disse vigtige stråler, er beskrevet i bogen “Lords of the Seven Rays”, hvori både Mestrene på disse stråler og energiernes karakter, nøje er beskrevet. Der er udgivet audiotapes og medfølgende tekster, hvis man ønsker at give disse mantraer og dekreter, ligesom en bog med samtlige dekreter er udgivet. Alle mantras, dekreter, fiats og affirmationer er på engelsk og skal helst gives på dette sprog.

Dekreter, mantras, affirmationer og fiats, der anvendes baserer sig på “Videnska-ben om det talte Ord” og hvorledes dette forholder sig, er beskrevet i bogen af samme navn og det er meget vigtig og spændende læsning, set i lyset af hvad lyd rigtigt anvendt netop kan udrette.

For Summit Lighthouse se Web site http:/www.tsl.org

De 9 illustrationer kommer snarest!!!

Hans Perstrup

Få din egen gratis webside på Gaia. Gaia er en gratis service fra Mandala.dk