Meditation
En vej ud af forvirring
Kære ven.
Lad mig fortælle dig lidt om hvad livet har lært mig om meditation.
Jeg har haft mange lærere. Mine lærere har været alt fra tibetanske yogier og lamaer til børn og hverdaglivets opgaver.
Det at meditere, er et håndværk, der bruges til at tæmme sindets vældige kræfter. De kræfter, der har dannet universet/erne, har også dannet dig. De kræfter, der løber gennem altet, løber gennem dig. Ethvert atom i dig er lige så gammel som dette univers. Du er en stjernetåge i mikroudgave.
Måske har vi engang været så uskyldige som dyrene. Vi har været stærke og haft totalt tillid til, at alt er godt, som det er. Vi levede og vi døde - hurtigt, hårdt og uden at reflektere nærmere. Siden begyndte selvbevidstheden at gry frem. Og med den forståelsen for, at alting er uendelig meget større, end vi troede.
Så blev jeg'et eller egoe'et dannet. Det er den begrænsede dagsbevidsthed, der kun kan overskue det umiddelbare. Ego'et giver tryghed, fordi det hjælper os med at gøre universets skabende kræfter overskuelige for den, der skal skabe et liv her på jorden.
Mange spirituelle udviklingsveje ser ned på dagsbevidstheden. Men jeg har meget respekt for den - for den beskytter os i mod at blive alt for overvældede over de kosmiske kræfter, der er vores bevidsthed.
Meditation lærer os at udvide bevidstheden på en kontrolleret måde, så vi kan rumme mere end dagsbevidsthedens verden. Måske kan du nu se, at det er vigtigt at gå langsomt frem. Gør man for hurtige fremskridt i meditation, kan man blive væltet. På den anden side skal det jo heller ikke gå for langsomt, for så bliver det kedeligt.
Meditation handler om at lære sig selv at kende på en ny og vidunderlig måde. Men det handler også om at tage hånd om al skramlet ... alle tågerne, formørkelserne og de hundrede lag af vanvid, der roder rundt i sjælens mørke.
Sådan er meditation for mig.
Jeg er eventyren, der de sidste 23 år har rejst ind i min egen og i kulturens kollektive underbevidsthed, hvor jeg har mødt utallige dæmoner, engle, monstre og guder, magiske planter og fortryllede dyr. Jeg har lært at tæmme og helbrede monstrene, jeg har frugtbargjort grænseløse strækninger af saltørkener i mit indre og helbredt sår så dybe som Grand Canyon.
Det er et stort arbejde, der kræver mod, disciplin, kærlighed til sig selv og et brændende - glødende ønske efter at blive helbredt for vandvid, dumhed og formørkelser.
Meditation er ikke legetøj. Hvis man ikke er besjælet af længslen efter sig selv, så er det svært at gide sætte sig på rumpen hver dag - og føre dagbøger over sin proces - og træne i de attitiuder og livsholdninger, der understøtter den meditative udvikling. Så bliver det træls.
Min måde at arbejde på tager udgangspunkt i den alkymistiske forvandling af sindsgifte til visdom. I det arbejde bruger jeg Den tibetanske Dødebog I Trungpa Rinpotjes oversættelse som lærebog.
Lige så vel som affald er en ressource, så er sindsgiftene en ressource i mine øjne. Og når man arbejdet direkte med dem, så kommer de ikke efter en og knalder et løftet bat i nakken. Jalousi kan fx. forvandles til de Altudrettende Handlingers Visdom. Sådan ser jeg på det.
Men der er utallige synspunkter omkring meditativ træning.
Mit råd er, at du undersøger de mange metoder og prøver dig frem. Som der står i Carlos Castanedas bog: det er vigtigt at finde den vej, der rummer et hjerte.
Lidt teori
Essensen af al meditation er nærvær og samvær med åndedrættet. Når du sætter dig og mærker sindets uro, stress og støj, så glæd dig, for du mærker dig selv, sådan som du har det lige nu. Det er den oplevelse, alle mennesker får, når de først begiver sig ud på den meditative udviklingsvej.
Vores sind er ved den meditative trænings begyndelse som en vild hest, der aldrig er blevet tæmmet. Det er vant til at gøre, som det har lyst til.
Desværre laver sindet hos de fleste masser af ballade: sygdomme, paranoia, vanvid, fordomme, millioner af "døde" tanker og en lang række andre begrænsninger. Alle disse tilstande kaldes af tibetanerne for forstyrrende følelser og sindsgifte. Der er beskrvet 108.000 grundkombinationer i sindsgiftene - og da vi alle er unikke, laver vi vores egne kombinationer. Der er absolut arbejde nok til lang tid.
De forstyrrende følelser kan sammenlignes med forurenet vand.
Vandet er billede på sindet. Vandet hos mesteren er helt rent. Vandet hos den utrænede er forurenet. Men vandet forbliver det samme. Den eneste forskel på mesteren (Gandhi-typerne) og den utrænede er de forurenende, forstyrrende følelser og sindsgiftene. Den meditative træning går derfor ud på at genoprette vandlegemet = sindet, så det kommer tilbage til sin oprindelige klarhed.
Meditation er et essentielt redskab. Men lige så vigtigt - som jeg skrev tidligere - er den moralske/etiske træning. At udvikle en etisk livsstil, skaber ro i sindet og fred med andre mennesker. Glæden begynder spontant at sprudle frem. Ro og glæde i sindet gør, at man kommer dybere i sin meditation. Livet bliver dejligere. Og hvis man som jeg har et liv, der er fyldt med enormt krævende opgaver, så medfører meditation og glæde, at man handler mere effektivt i sin svære skæbne, så problemerne bliver skovlet af vejen på måder, der gavner alle implicerede parter.
Moralske træningsprincipper
Altid at have sig for øje, at man træner meditativt og moralsk med henblik på at gavne alt levende, fører til visdom og et åbent sind. Ønsket om at gavne alt levende overalt er begyndelsen og slutningen på al meditation.
Had, begær og dumhed er de fundamentale sindsgifte, som vi alle lider af. Disse blandes så til individuelle blandinger af formørkede tilstande. Ærlig længsel efter at "rense sit vand" for sindsgifte er meditationens fundament.
De seks befriende dyder - de seks paramitas - er medicinen. Denne medicin helbreder de sygdomme, som stammer fra konflikterende og forstyrrende følelser, slør, formørkelser og primitive forestillinger og fejlopfattelser af virkeligheden hos sig selv og andre.
1. Træning i gavmildhed og fordomsfrihed renser negative, grådige begær og åbner sindet, så man kommer i flow.
2. Træning i etik og moral lægger fundamentet for udviklingen af kostbare, personlige egenskaber.
3. Træning i tålmodighed renser alle typer had og vrede. Sindet forlader bevidsthedens overflade og begynder at søge sine dybder. Billedet er det dybe hav, der aldrig lader sig forstyrre af overfladens storme. Ting, tilstande, oplevelser kommer og går - det tålmodige menneske er uforstyrreligt.
4. Træning i flid renser dovenskab, dumhed, sløvhed. Sindet bliver som en diamant, intet kan ødelægge.
5. Træning i meditation forvandler sindet til, som tibetanerne siger, bjergenes dronning, der aldrig rystes af sanserne, sanseobjekterne og sanseoplevelserne.
6. Træning i visdom udvikler skelneevne. Visdom hænger som det kvindelige princip sammen med det mandlige princip kærlighed og medfølelse for alt levende overalt.
Mine lærere sagde altid, at Buddhaen (den fuldt oplyste mester - det grænseløse lysvæsen) er alle væseners grundlæggende egenskab. Hvis man ikke kan genkende sig selv som Buddha, så er man syg. I mine læreres øjne er vi alle syge. Vi lider alle og er forpinte af mangel på kærlighed og visdom. Vi har evnen til lykke, vi længes efter lyksalighed. Men vi aner ikke, hvordan vi skal få det. Vi har brug for en kur. Kuren er de seks paramitas.
Hvis du følger den kur, så kan det ikke gå galt. Hvordan du gør det, er op til dig. En sådan kur kan tage hele livet. I begyndelsen er det anstrengende - senere ... ja, da er det måske også anstrengende, men man bliver så opmuntret af sin egen udvikling, så man ikke skyer disse anstrengelser.
Du kan måske hente inspiration fra bogen
Tæm Tigeren
af Akong Tulku Rinpotje
Gyldendal - 1998.
Kærlig Hilsen Judith Frennung
Må alle dine ønsker gå i opfyldelse...
Se også : www.sporg.dk/judith-frennung/main.html
