Proserpina

Astrologisk rådgivning

Bente Friis - Født 8. oktober 1952, på Frederiksberg

Jeg har arbejdet med astrologi siden 1980 og tog diplomeksamen i 1983 fra Irene Christensen Instituttet i København. Siden 1983 har jeg undervist i astrologi hos AOF/FOF i København og på Frederiksberg sideløbende med klientpraksis/astrologisk rådgivningsvirksomhed. Jeg er desuden uddannet meditationslærer og healer. Som yderligere inspiration og spirituel fordybelse anvender jeg jungiansk dybdepsykologi samt tibetansk buddhisme. P.t. er jeg ved at gennemføre en kropsterapeutisk uddannelse til rosenpædagog.



LIDT OM ASTROLOGI OG HOROSKOPER !

Astrologi er verdens ældste videnskab, med oprindelse i landene omkring middelhavet for omkring 6000 år siden. Den lange tradition og erfaring gør astrologi til et overbevisende psykologisk og spirituelt udviklingsværktøj. Horoskopet er astrologens arbejdsredskab. Det er et tegnet billede af himlen i fødselsøjeblikket som indeholder mange forskellige symboler. Astrologen er trænet i at læse og fortolke disse for klienten og horoskopet kan således bruges til formidling af positiv selvindsigt, der kan føre til større selvintegration, harmoni og balance. At læse i stjerner er, som at se sig selv i et spejl - på godt og ondt.

Ved at få lagt sit horoskop opnår man at få nyt perspektiv på sig selv og sit liv og lærer at påskønne sin individualitet og sit medfødte potentiale og derud fra kan man arbejde sig henimod det mest positive udtryk for sin personlighed.



HVORNÅR GÅR MAN TIL ASTROLOG ?

Det er meget forskelligt, men man behøver absolut ikke at befinde sig i en livskrise for at rådføre sig med en astrolog. Langt de fleste klienter har derimod et ønske om større selvindsigt, bedre livskvalitet, eller ønsker måske hjælp til at træffe et vigtigt valg, håndtere følelsesmæssigt belastende situationer, fysisk stress, helbredsmæssige anliggender (inkl. kost og sundhed) karriere- jobsituation, parforholdsproblemer, økonomiske problemer, børneopdragelse m.m. Faktisk kan alle livstemaer belyses ud fra den astrologiske synsvinkel.

Da de fleste astrologer ud over den astrologiske indsigt har en bred livserfaring, gør det dem også velegnede som samtalepartnere og rådgivere i livets store spørgsmål som f.eks. meningen med livet, fødsel/død, sorg/krise, religion/tro etc.

En konsultation finder kun sted efter aftale. Den varer ca. 1 1/2 -2 timer og optages på bånd, som du får med dig hjem. Når du bestiller tid, bedes du venligst have følgende oplysninger parat:

Fødselsdag

Måned

År

Fødeby (nærmeste større by)

Nøjagtigt fødselstidspunkt

Er du ikke i besiddelse af det præcise fødselstidspunkt, kan du få det ved henvendelse til Landsarkivet i den del af landet, hvor du er født. Det koster ca. kr. 400,- at få tilsendt fødselstidspunktet.



LANDSARKIVERNES ADRESSER:

Landsarkivet for Sjælland,

Lolland-Falster og Bornholm

Jagtvej 19 - 2200 København N

Tlf. 35 24 82 00



Landsarkivet for Fyn - Karen Brahes Bibliotek

Jernbanegade 36 - 5000 Odense

Tlf. 66 12 58 85



Landsarkivet for Sønderjylland

Haderslevvej 45 - 6200 Åbenrå

Tlf. 74 62 58 58



Landsarkivet for Nørrejylland

Ll. Sct. Hansgade 5 -

8800 Viborg

Tlf. 86 62 17 88



Derudover bedes du venligst opgive 4-5 skelsættende begivenheder (f.eks. dato/år for børnefødsler, ægteskab, skilsmisse, jobskift, flytning, m.m. således, at jeg kan foretage en korrektion af fødselshoroskopet - d.v.s. en mindre matematisk beregning - som er vigtig for udarbejdelse af prognosen for fremtiden (årshoroskopet).

Har du yderligere spørgsmål eller ønsker du at bestille tid til en konsultation, kan du kontakte mig telefonisk (43 44 98 91) eller på e-mail adr.: Bente_Friis@hotmail.com.



HVAD KOSTER DET AT FÅ LAGT HORSKOP?

Fødselshoroskop inkl. årshoroskop(1.gangskonsultation) Kr. 1.450,-

Fødselshoroskop Kr. 1.250,-

Årshoroskop (2. gangskonsultation) Kr. 1.250,-

Partnerskabsanalyse synastri / sammenligning af 2 horoskoper) Kr. 1.650,-

Andre horoskoper (f.eks. børnehoroskoper, øjeblikshoroskoper, elektions-horoskoper) Kr. 1.250,-

Computer-horoskop personlighedsanalyse & årshoroskop 15-20 A4 side Kr. 350,-




Bente Friis

Få din egen gratis webside på Gaia. Gaia er en gratis service fra Mandala.dk