alt om computer
Computer Jeg har valgt at skrive om computer Motherboard. Når man skal forklare hvad en computer indeholder og hvad den er bygget op af, er det lettest at sammenligne computeren med en menneskekrop. Motherboardet er det som man ville kalde selve kroppen. Det er på dette alle de andre komponenter sidder, heraf også navnet ( ”mother” altså ”mor” eller det grundlæggende ). Motherboard er det mest rigtige at kalde det, men også andre ord har set dagens lys f.eks bundkort, hvilket kommer af at kortet fra computerens barndom sad i bunden. Motherboardet eller den printplade der bliver kaldt sådan, er som sagt moderen i computeren. det er her alle de andre enheder såsom harddisk, lydkort, RAM, processor, diskettedrev osv. Sidder eller er tilsluttet. På bundkortet sidder desuden BIOS`en der styrer computerens grundlæggende opsætning, altså nærmest som vores DNA. I gamle dage havde man AT motherboards, men i dag er det ATX-motherboards, der bla. gør det nemmere at overskue de forskellige dele i computeren. Selvom et motherboard ser meget teknisk ud i sin helhed er det faktisk rimeligt nemt at gå til. Det er lavet sådan at alle de forskellige komponenter har forskellige stik og porte. derfor kan man med en oversigt fra manualen, faktisk selv konstruere sin egen PC. (Jeg har selv gjort det med kun alm. sund fornuft ). CPU/Processor. bedste sammenligning for CPU`en, menneskets hjerne. CPU`en ( ”Central Processing Unit ) eller processoren som den også bliver kaldt, fungerer nemlig som hjerne for computeren. Det er den, der sørger for at hente data forskellige steder, og hastigheden på disse data afhænger af hastigheden på CPU`en i antal MHz. Hvis en processor har f.eks 166MHz betyder at den har 166 mio. ture til at hente data i sekundet. Der er efterhånden mange computerfirmaer der producerer processorer. Nogle er mere holdbare end andre. De mest brugte er dog Intel, AMD og Cyrix. Disse processorer er næsten ens i opbygning, men har forskellige fordele. F.eks. er en AMD 166MHz hurtigere end en Intel 166Mhz, men har så flere fejl pr. 100.000 produceret CPU. Cyrix er så lidt en outsider, der ikke er helt så hurtig som de andre. Men den er billigere. I dag er standarden, og hastigheden steget meget. For et år siden var det 166MHz der var på toppen, men i dag er det 400MHz der styrer standarden. Det går derfor meget stærkt, og man er hele tiden nødt til at opgradere. Uden en CPU kan en computer ikke fungere. Lidt ligesom at være hjernedød. ?? RAM. RAM er computerens hukommelse, de bruges når ting skal hentes frem, eller når man har flere ting åbne samtidig. Computerens RAM husker så på hvad de andre programmer viser, imens man selv arbejder et helt andet sted. Uden Ram ville computeren være nød til at bruge harddisken som hukommelse, men da den er ca. 1000 gange langsommere end RAM'ene ville det gå meget langsomt. Windows bruger rent faktisk meget ofte omkring 50 mb. Fra harddisken som hukommelse, det ligger man bare ikke mærke til, da det kun er til Windows små programmer hvor hastigheden er næsten ligegyldig. Men hvis man ikke har ret mange RAM vil det ofte hjælpe på hastigheden af computeren hvis man køber nogle flere, netop fordi det vil spare på den langsomme harddisk. Der findes 2 primære slags RAM tilsalg i dag: 72 pins (72 ben), f.eks. EDO RAM som er de mest langsomme, og 168 pins (168 ben) f.eks. SD-RAM, som er lidt hurtigere. Harddisk. Harddisken i en computer fungere som lagerrum. Her bliver alt information lageret, så computeren hurtigt kan hente det frem når det skal bruges. En harddisk er på nuværende tidspunkt det hurtigste medie at lagre data på, men også det mest praktiske, for det har den fordel frem for f.eks. Cd-rom drevet at det både kan læse og skrive på næsten en gang. En typisk harddisk er i dag ca. 5- 10 cm2 og kan i en bærbar være helt ned til 1-2 cm høje. På en sådan harddisk kan der ligge omkring 10 GB (10 mio. byte). Harddiske består af et X antal plader, hvorpå dataen lagres i en masse usynlige magnetiske klynger. En lille metal arm henter dataen fra harddisken ved hjælp af magnetisme. En Harddisk er ydermere delt op en masse klynger som harddisken bestemmer størrelsen på. Det er i disse klynger alle data bliver opbevaret. En fil kan f.eks. fylde 3 ½ klynge, den sidste halve klynge vil bare gå tabt, og kan ikke bruges, man kan på den måde få en masse spildplads på sin Harddisk, som man ikke rigtig kan gøre noget ved. Diskette- og Cd-rom drev. De to drev er til transport af data. Diskette drevet er det ældste, det har plads til 1.44 mb. hvilket er utroligt lidt i dagens computer verden, plus det samtidigt er meget langsomt at bruge. Diskette drevet har dog de fordele at det er billigt, og at man både kan læse og skrive på det. Grunden til at det stadigvæk kan overleve er at alle computere længe har haft diskette drev som standard. I dag kan man nemlig få såkaldte Zip-drev som kan det samme som diskette drevet dog langt hurtigere, og de kan have helt op til 600 mb. Data ligende, de koster så også derefter! I stedet for Zip-drev bruger man i dag Cd-rom drev. Cd-rom drev har den fordel at de kan laves til at læse data rigtigt hurtigt, og de kan have helt op til 700 mb. Data på dem. Cd'er er efterhånden heller ikke særlig dyre, en tom koster mellem 10 og 15 kr. stk. Problemet er dog at man ikke kan skrive på en cd, med mindre man har en Cd-brænder. Disse er temmeligt dyre, og desuden kan man kun skrive én gang på en cd. Så hvis der går noget galt (hvilket der ofte gør) under brændingen, er Cd'en lige til at smide ud. Man kan dog købe Cd'er man kan skrive på flere gange, men de koster mellem 70 og 80 kr. stk. ? ?? Skærmkort/Grafikkort. Grafikkortet bruges til at beregne grafikken som skal komme frem på skærmen. Egentligt behøves en computer ikke et grafikkort, men det er nødvendigt for at et menneske kan se hvad man laver. Der findes to primære slags grafikkort, et 2D grafikkort og et 3D grafikkort. Det 2Dimensionelle kort er det ældste. Det er det som skal beregne alt 2D grafik på skærmen, altså højde og brede. Det vil altså sige almindelige programmer og spil som syv kabale. 3D kortet skal først bruges når man vil spille spil som Unreal, Need for Speed 3 eller Quake2. 3D kortet beregner nemlig den tredje dimension, altså længden, eller indad på skærmen. For at bruge sit 3D kort skal spilene understøtte kortet, ellers må man nøjes med at se kornet 2D grafik i et 3D univers. ( Billede af et Grafikkort ). I dag kan disse 2D og 3D kort også udstyres med RAM simpelt hen fordi at skærmbilledet i Windows og i alle de sjove spil kræver meget hukommelse for at køre flot. I et 2D grafikkort vil 4 mb. ram typisk være nok. Men i et 3D kort skal man op på 12 til 16 ram før det virkelig sparker røv. Lydkort. Lydkortet bruges som navnet siger til at gengive lyd. I enhver computer findes en lille højtaler som kan sige et bip, hver gang der f.eks. opstår en fejl i Windows. Men med et lydkort, og et sæt højtalere kan man faktisk omdanne sin computer til et stereoanlæg. Alt efter kvaliteten og prisen af lydkortet kan man få en rigtig god lyd frem når man spiller spil eller høre sine Cd'er. Et program eller spil søger først efter lydkortet, det er den eneste måde man kan bruge sit kort på. Hvis programmet eller spillet ikke kan finde kortet selv, skal man selv vælge lydkortet på en liste som findes i programmet eller spillet. Næsten alle lydkort i dag er kompatible med dagens standard som kaldes Sound Blaster. Forskellen på et godt og mindre godt lydkort, er hvor mange lyde det kan lave. Et Sound blaser 16 kort kan udsende 16 forskellige stemmer, som selvfølgelig kan kombineres, og et Sound Blaster 64 kan selvfølgelig lave 64 forskellige stemmer som så kan kombineres. Lydkort er I dag standard i næsten alle computere men det er ikke nødvendigt for at computeren kan fungere, det gør den kun sjovere at bruge. ? ?
