Om mine tanker og oplevelserOm mine tanker og oplevelserCopyright 2005Ida Ø.http://www.mandala.dk/blog/IdaOerholm/6884[i]Jeg har lige set filmen Asylum med Natasha Richardson og Marton Csokas som hovedrolleindehaverne.[/i]
Filmen handler om Stella, som flytter med sin mand og søn til en sikret anstalt for psykisk syge mennesker. Dette sker, fordi hendes mand, Max, har fået stillingen som chefpsykolog netop dette sted. For Max er jobbet vigtigere end sin kone, som han egentlig bare vil have, skal være lige som alle de andre mænds koner; damer skal passe deres kvindeting, og helst ikke høres for meget.
Stella møder en af patienterne på stedet, Edgar, og de tiltrækkes meget hurtigt af hinanden. Uden nogen lægger mærke til dem, dyrker de deres lidenskab til hinanden. Stella begærer Edgar mere og mere, så da Edgar en dag stikker af fra anstalten, dør hendes gode humør hen. En dag får hun et telefonopkald, det er Edgar. De mødes i en by, hvor de fortsætter hvor de slap, men Edgar er en meget jaloux mand, og han kan ikke klare, at Stella er sammen med sin mand. Han giver hende et ultimatum; hun skal forlade sin mand og søn. Stella gør som der bliver sagt, og inden længe er hun fanget i denne psykisk syge mands univers.
Hun lever i frygt, men samtidig forelskelse. Hun ved, hvordan Edgar myrdede sin tidligere kone, hvordan han bankede hende ihjel med en hammer, for derefter at skære hende i småstykker, men hun kan ikke forlade ham, da hun mener at hun er dybt forelsket i ham.
En dag bliver Stella fundet og anholdt. Hun bliver sendt tilbage til sin mand og søn, som imidlertid er flyttet. En dag skal hun med på skoleudflugt med sin søns klasse. Da hun går alene med sønnen, falder han i vandet. Han skriger på hjælp, men Stella sidder i sine egne tanker om lidenskaben og begæret efter sin elskede Edgar. Sønnen drukner.
Stella kommer på en lukket anstalt, da hun efterhånden er meget syg efter sine oplevelser. Det ender med at hun begår selvmord, ikke på grund af tabet af sin søn, men på grund af tabet af sin elskede Edgar.
]]>
[i]Jeg har lige set filmen Asylum med Natasha Richardson og Marton Csokas som hovedrolleindehaverne.[/i]
Filmen handler om Stella, som flytter med sin mand og søn til en sikret anstalt for psykisk syge mennesker. Dette sker, fordi hendes mand, Max, har fået stillingen som chefpsykolog netop dette sted. For Max er jobbet vigtigere end sin kone, som han egentlig bare vil have, skal være lige som alle de andre mænds koner; damer skal passe deres kvindeting, og helst ikke høres for meget.
Stella møder en af patienterne på stedet, Edgar, og de tiltrækkes meget hurtigt af hinanden. Uden nogen lægger mærke til dem, dyrker de deres lidenskab til hinanden. Stella begærer Edgar mere og mere, så da Edgar en dag stikker af fra anstalten, dør hendes gode humør hen. En dag får hun et telefonopkald, det er Edgar. De mødes i en by, hvor de fortsætter hvor de slap, men Edgar er en meget jaloux mand, og han kan ikke klare, at Stella er sammen med sin mand. Han giver hende et ultimatum; hun skal forlade sin mand og søn. Stella gør som der bliver sagt, og inden længe er hun fanget i denne psykisk syge mands univers.
Hun lever i frygt, men samtidig forelskelse. Hun ved, hvordan Edgar myrdede sin tidligere kone, hvordan han bankede hende ihjel med en hammer, for derefter at skære hende i småstykker, men hun kan ikke forlade ham, da hun mener at hun er dybt forelsket i ham.
En dag bliver Stella fundet og anholdt. Hun bliver sendt tilbage til sin mand og søn, som imidlertid er flyttet. En dag skal hun med på skoleudflugt med sin søns klasse. Da hun går alene med sønnen, falder han i vandet. Han skriger på hjælp, men Stella sidder i sine egne tanker om lidenskaben og begæret efter sin elskede Edgar. Sønnen drukner.
Stella kommer på en lukket anstalt, da hun efterhånden er meget syg efter sine oplevelser. Det ender med at hun begår selvmord, ikke på grund af tabet af sin søn, men på grund af tabet af sin elskede Edgar.
]]>Ida Ø.http://www.mandala.dk/blog/IdaOerholm/6879[i]”Hvad med de lande uden flag, har de så ikke selvstyre?”
- ”Herligt spørgsmål, men kan du nævne nogen lande, der ikke har deres eget flag?”
Lidt tid går med tanker, men pludselig bliver der råbt; ”Jylland!”[/i]
Jeg tror, at de fleste i Danmark har oplevet denne joke om Sjælland og Jylland, men hvordan kan vi blive ved med at mene, at det er sjovt? Hvorfor har vi denne umættelige trang, til at nedgøre dem der ikke bor på den samme ø eller halvø som os selv? Og hvad med Fyn, hvorfor er der aldrig ”tvivl” om, om den er en del af Danmark?
Mange jyder ser Sjælland som én stor by; København. Hvis man kommer fra Sjælland, er der simpelthen ikke andre muligheder, end at man bare er en snobbet københavner. Og så snakker vi, som sjællændere, åbenbart også vildt hurtigt. Vi får at vide, at det lyder som om, vi hele tiden skal skynde os. Tag f.eks. ordet hammer, det er nok et af de ord, der har været mest debat om mellem de to parter. Vi er absolut ikke enige om udtalen, til gengæld har vi den helt samme holdning, til hvad der er mest rigtigt; det vi selv siger.
Og hvis vi skal vende den om, så har vi sjællændere en tendens til at mene, at alle jyder er en flok bonderøve med et mærkeligt sprog. Når vi skal forklare, at det altså er os der bor i Danmark, siger vi, at hovedstaden ligger her. Hvis man har hovedstaden, så må det vel på en eller anden måde være definitionen af landet, men her vælger jyderne så bare at sige; ”Ja, det er mærkeligt, at hovedstaden ikke ligger i landet.”
Vil denne strid nogensinde falde? Vil der blive fred mellem disse to grupper, eller vil vi blive ved at ophøje os selv og vores landsdel?
]]>
[i]”Hvad med de lande uden flag, har de så ikke selvstyre?”
- ”Herligt spørgsmål, men kan du nævne nogen lande, der ikke har deres eget flag?”
Lidt tid går med tanker, men pludselig bliver der råbt; ”Jylland!”[/i]
Jeg tror, at de fleste i Danmark har oplevet denne joke om Sjælland og Jylland, men hvordan kan vi blive ved med at mene, at det er sjovt? Hvorfor har vi denne umættelige trang, til at nedgøre dem der ikke bor på den samme ø eller halvø som os selv? Og hvad med Fyn, hvorfor er der aldrig ”tvivl” om, om den er en del af Danmark?
Mange jyder ser Sjælland som én stor by; København. Hvis man kommer fra Sjælland, er der simpelthen ikke andre muligheder, end at man bare er en snobbet københavner. Og så snakker vi, som sjællændere, åbenbart også vildt hurtigt. Vi får at vide, at det lyder som om, vi hele tiden skal skynde os. Tag f.eks. ordet hammer, det er nok et af de ord, der har været mest debat om mellem de to parter. Vi er absolut ikke enige om udtalen, til gengæld har vi den helt samme holdning, til hvad der er mest rigtigt; det vi selv siger.
Og hvis vi skal vende den om, så har vi sjællændere en tendens til at mene, at alle jyder er en flok bonderøve med et mærkeligt sprog. Når vi skal forklare, at det altså er os der bor i Danmark, siger vi, at hovedstaden ligger her. Hvis man har hovedstaden, så må det vel på en eller anden måde være definitionen af landet, men her vælger jyderne så bare at sige; ”Ja, det er mærkeligt, at hovedstaden ikke ligger i landet.”
Vil denne strid nogensinde falde? Vil der blive fred mellem disse to grupper, eller vil vi blive ved at ophøje os selv og vores landsdel?
]]>Ida Ø.http://www.mandala.dk/blog/IdaOerholm/6874Alle, der har flyttet, kender dem; flyttekasserne. De er vældig rare at have når man skal flytte alle de mange småting man har liggende rundt omkring, desværre er de knap så rare, når de nærmest er groet fast til gulvet i det nye hus.
Hvis man lige mangler et skab, eller liige vil vente til man finder det perfekte sted til sine ting, er det meget oplagt at lade dem ligge i kassen, som så får et sted at stå i stuen. Desværre sker det meget tit, at man vænner sig til at kassen står der, det bliver normalt at have en stor, brun, firkantet masse stående i sin ellers nydelige stue.
Hvorfor sker dette? Hvis man ved, at der er så stor chance for at kassen ikke rykker sig selv, hvorfor gør man så intet for at hjælpe den på vej?
Der kan meget vel gå måneder, år for nogen, hvor kassen bare står og fylder op, men er det så ikke der man skal spørge sig selv, om der virkelig ligger nogle ting i den kasse, man kan bruge til noget. Hvis man kan undvære ting i så lang tid, er de så nødvendige? Og hvorfor synes så mange at det er praktisk at have kassen stående?
Well, det er sikkert bare dovenskab, som endnu engang præger den danske befolkning.
]]>
Alle, der har flyttet, kender dem; flyttekasserne. De er vældig rare at have når man skal flytte alle de mange småting man har liggende rundt omkring, desværre er de knap så rare, når de nærmest er groet fast til gulvet i det nye hus.
Hvis man lige mangler et skab, eller liige vil vente til man finder det perfekte sted til sine ting, er det meget oplagt at lade dem ligge i kassen, som så får et sted at stå i stuen. Desværre sker det meget tit, at man vænner sig til at kassen står der, det bliver normalt at have en stor, brun, firkantet masse stående i sin ellers nydelige stue.
Hvorfor sker dette? Hvis man ved, at der er så stor chance for at kassen ikke rykker sig selv, hvorfor gør man så intet for at hjælpe den på vej?
Der kan meget vel gå måneder, år for nogen, hvor kassen bare står og fylder op, men er det så ikke der man skal spørge sig selv, om der virkelig ligger nogle ting i den kasse, man kan bruge til noget. Hvis man kan undvære ting i så lang tid, er de så nødvendige? Og hvorfor synes så mange at det er praktisk at have kassen stående?
Well, det er sikkert bare dovenskab, som endnu engang præger den danske befolkning.
]]>Ida Ø.http://www.mandala.dk/blog/IdaOerholm/6867Jeg tester lige om jeg kan [url=http://dr.dk/nyheder]finde [/url]ud af det. hej hej]]>
Jeg tester lige om jeg kan [url=http://dr.dk/nyheder]finde [/url]ud af det. hej hej ]]>